Fødevareaffald kan blive en guldgrube
Ny rapport peger på stort potentiale for upcycling af spild i fødevaresektoren. Det kan give nye måder at få protein og mineraler i kosten, skabe nye virksomheder og gøre fødevareproduktionen mindre klimatung. Men det kræver samarbejde på flere fronter.
Tænketanken ONE\THIRD kalder upcycling i fødevaresektoren for en potentiel vækstgenerator, en mulig vej til mere bæredygtige fødevareløsninger og en vej til mindre madspild og fødevaretab.
Det tyder på, at de kunne have ret. En markedsrapport fra 2023 har således vurderet markedet for upcyclede fødevarer til at vokse til 97 milliarder dollar i 2031.
For at få bedre forståelse for potentialet i sidestrømme, som er affald fra fødevareproduktionen, har tænketanken ONE\THIRD fået udarbejdet en rapport om upcycling i Danmark.
Om spild af fødevarer
- Hvis fødevarer var et land, ville det være verdens tredje største udleder af CO2.
- En tredjedel af al mad produceret til at blive spist af mennesker går tabt eller spildt. Danmark alene taber 1,2 millioner tons mad årligt.
- At omdanne madspild til fødevarer kan hjælpe os til at brødføde alle de10 milliarder mennesker, vi forventes at være 2050.
"Fødevaresidestrømme har potentiale. Upcycling kan ændre rester eller sidestrømme til værdifulde produkter. Upcycling kan mindske omkostninger til affaldshåndtering. Og upcycling kan mindske vores madspild og fødevaretab,” siger Louise Gade, formand for ONE\THIRD.
“Affald fra fødevareindustriens primærproduktion, forarbejdnings- og produktionsfase udgør 27 procent af al madaffald inkl. madspild i EU. Der er ingen tvivl – vi skal i gang, finde relevante sidestrømme og vi skal være innovative. Der kan være et godt forretningspotentiale for ambitiøse virksomheder i at se på sidestrømme,” fortsætter hun.
Fugl, fisk og frasorterede korndele
Kost Studio, der har udarbejdet rapporten for tænketanken, udpeger 13 danske sidestrømme, og estimerer potentialet for hver af dem.
Ifølge rapporten kunne op til 48 procent af den danske befolkning få dækket deres daglige proteinindtag gennem upcycling af fiskeriets sidestrømme. Upcycling af æggeskaller fra den danske produktion kunne levere calcium til over 2 millioner mennesker årligt, og upcycling af dansk hvedeklid kunne årligt levere fibre til at dække behovet hos 93 procent af befolkningen.
Dertil kan mange sidestrømme upcycles til ingredienser som kollagen eller til produkter med fx antimikrobielle og antioxidative egenskaber.
Det kræver dog en indsats for at få de nye produkter i gang, for der er tydelige barrierer. ONE\THIRD-rapporten peger på seks konkrete barrierer, herunder at upcyclede produkter ofte vil kræve test af fødevaresikkerhed og godkendelse, som er en langvarig og bekostelig proces; at der endnu ikke er forudsigelige forsyning med de enkelte sidestrømme; og at forbrugernes opfattelse af fødevarer, der tidligere har være klassificeret som affald kan komme til at stå i vejen.
Louise Gade påpeger, at forudsætningen for at udnytte potentialet i sidestrømme er, at myndigheder, producenter og forhandlere samarbejder om dels at fjerne barriererne for at udnytte sidestrømmene og om at skabe større nysgerrighed i befolkningen omkring produkter baseret på sidestrømme.
Rapporten er publiceret på ONE\THIRD’s hjemmeside under ’Publications’ (link: www.onethird.dk/publications/)
- EHS