Fra blød til hård øger behovet for klarhed
Grundlaget for CSR-compliance bevæger sig med hastige skridt fra frivillighed mod juridisk bindende lovgivning. Det får virksomhederne til at kræve klarhed og sikkerhed.
Når noget bliver juridisk bindende og ansvarspådragende, så antager klarhed og forudsigelighed i reglerne ny vigtigthed. .
Et af de mest omdiskuterede EU-direktiver i virksomhedskredse i øjeblikket har titlen "Corporate Sustainability Due Diligence", og er nok det fremmeste eksempel på en bevægelse fra "soft law" baseret på frivillighed og "hard law" som er juridisk forpligtende med sanktionsmuligheder.
EU-kommissionens forslag til direktivet blev offentliggjort i februar i år og har to dele: hovedparten af forslaget handler om at gøre det obligatorisk for virksomheder at gennemføre due diligence på miljø og menneskerettigheder i hele deres værdikæde. Direktivets anden del handler om nye regler for bestyrelsesmedlemmers ansvar. Se tekstboks.
En bred gruppe af samarbejdspartnere fra det danske NGO-miljø* gav d. 27. april mulighed for at få diskussioner og holdninger til forslaget i samme rum. Det skete ved konferencen "Realising responsible business conduct - the EU proposal on mandatory due diligence".
Her var det, som i hidtige indlæg i diverse medier og på LinkedIn, tydeligt, at der er en verden til forskel på samtalen om de to dele af direktivet. For mens diskussionen af due diligence-kravet handler om hvordan et sådant bedst kan gennemføres, henligger diskussionen af ansvar og pligter for den øverste ledelse - inklusiv bestyrelsen - stadig i et terræn, hvor uenighederne er så grundliggende, at der til tider indgår noget, der grænser til hån og herskerteknikker i diskussionerne.
EU-Kommissæren med ansvar for forslaget, Didier Reynders, slog dog fast i en videokommentar, at behovet for at bevæge sig fra frivillighed til forpligtende i spørgsmålet om at beskytte miljø og menneskerettigheder ikke er til diskussion. Og at den beslutning og indholdet af direktivet bygger på, hvad han kaldte "the values shared by EU members", ligesom han ser direktivet som en klar mulighed for, at EU kan "tage lederskabet på dette område".
Direktivets pligter og håndhævelse
Direktivet vil være umiddelbart gældende for 9.400 EU-virksomheder og 4.000 virksomheder hjemmehørende uden for EU, men med omfangsrige aktiviteter i EU. På et senere tidspunkt vil SMV'er i udvalgte højrisiko-sektorer blive mødt af kravene i direktivet, dog i en version tilpasset deres størrelse. Det forventes at være yderligere 3.400 virksomheder. Det samlede tal svarer i følge Kommissionen til omkring 50 procent af den samlede omsætning for virksomheder i EU.
PwC forklarer på deres hjemmeside direktivet ganske kort:
Direktivets forpligtelser
Direktivet forpligter virksomheder til at udføre behørig due diligence. Det indbefatter at identificere, bringe til ophør, forebygge, mindske og redegøre for negative virkninger på menneskerettigheder og miljø. Forpligtelsen omfatter virksomheders egen drift, deres datterselskaber og deres værdikæder. Derudover skal visse store virksomheder have en plan for at sikre, at deres strategi er forenelig med at begrænse global opvarmning til 1,5°C jævnfør Paris-aftalen.
Direktivet introducerer også nye forpligter til virksomhedernes direktion, hvor denne tilskyndes til at bidrage til mål for bæredygtighed og klimaændringer. Forpligtelserne inkluderer opsætning af due diligence processer samt at føre tilsyn med implementeringen af disse i virksomhedens strategi. Endeligt skal direktionen, i forbindelse med varetagelse af virksomhedens interesser, tage hensyn til menneskerettigheder, klimaændringerne og de miljømæssige konsekvenser af deres beslutninger.
Direktivets håndhævelse
Reglerne i direktivet skal håndhæves gennem de tre følgende foranstaltninger:
Administrativt tilsyn: Medlemsstaterne skal udpege en passende myndighed til at føre tilsyn og til at pålægge effektive og proportionale sanktioner. På europæisk plan vil kommissionen oprette et netværk af europæiske tilsynsmyndigheder, som har til ansvar at samle de nødvendige repræsentanter for at sikre en koordineret tilgang.
Civilretsligt ansvar: Medlemsstaterne skal sikre, at omfattede virksomheder står til ansvar for ødelæggelser som følge af manglende opfyldelse af direktivets forpligtelser samt at berørte ofre får den nødvendige erstatning.
Eksisterende lovgivning: Direktivet indeholder ikke yderligere regulering, som sikrer at virksomhedsdirektioner overholder deres forpligtelser. Disse skal håndhæves ved eksisterende lovgivning i medlemslandene.
Det vigtigste er klarhed
Programmet d. 27. april gav plads til input fra ikke mindre end 27 stakeholdere dækkende alt fra NGO'er, fagbevægelsen, politikere, konsulenter og virksomhedsrepræsentanter. Og så længe diskussionen handlede om due diligence-kravet alene, så var linjen forholdsvis klar.
Med forskellige niveauer af begejstring og bekymring bakker alle grupper op om forslaget om obligatorisk due diligence, frem for alt af den årsag, at det - udover forhåbentligt at øge beskyttelse mod overgreb på rettigheder og ødelæggelse af natur - giver mulighed for, at der opstår klarhed om forventninger og forpligtelser.
For når man overgår fra soft til hard law, dvs. fra frivillighed til forpligtelse med deraf følgende muligheder for jurisdisk bindende sanktioner, så er man som virksomhed nødt til at vide, ret præcist, hvad det er for nogle regler, man skal leve op til. Og her er der som debatten skred frem lidt at arbejde med endnu.
Som f.eks. Morten Damkjær Nielsen fra Landbrug og Fødevarer forklarede det:
"Vi er for fælles EU-regler. Men vi er bekymret for, at forslaget åbner for et nyt kludetæppe af krav fordi der ikke er lagt op til tydelig ensretning af implementering og håndhævelse i de nationale retssystemer. Det gør det svært at vide, præcis hvor langt virksomheden er juridisk forpligtet," sagde han.
Emily Laura Crawford fra A.P. Møller-Mærsk lå i samme spor:
"Generelt bakker vi op om forslaget, men vi har brug for at se, at det bidrager til at skabe det "level playing field", som vi efter at have arbejdet med f.eks. FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv i 10 år efterspørger, og at der bliver gjort op med noget af den usikkerhed der er forbundet med, at forslaget introducerer nye begreber, i stedet for at fortsætte med dem, vi allerede kender fra retningslinjerne fra FN og OECD," sagde hun.
Kritikken af introduktionen af f.eks. begrebet "existing business relationships", som er den afgrænsning, direktivforslaget benytter til at tale om, hvem den obligatoriske due diligence skal dække, blev kritiseret fra flere sider. Som f.eks. af Kirstine Lund Christiansen fra Pensionsselskabet P+:
"Vi så gerne, at man i stedet for en ny definition, som desuden gør scopet for due diligence-forpligtelsen for snævert, integrerede begreber som "severity" og "likelihood", som vi allerede arbejder med og kender fra de frivillige retningslinjer. Vores arbejde vil bliver lettere, hvis vi ender med et direktiv, som skaber klarhed, men det må ikke reducere indsatsen til en "tick box"-øvelse.
Vil ikke to skridt tilbage
En anden bekymring, som blev udtrykt bredt, var at det nuværende forslag risikerer at ende som netop en tick box-opgave uden fokus på faktisk at skabe forbedringer.
"Kommer direktivet til at bidrage til sit formål - mere respekt for menneskerettigheder og miljø? Lige nu er det designet for meget som en compliance-aktivitet, som vi i virksomhederne er udemærket bekendt med, men som vi ikke har set gøre nogen reel forskel for dem, hvis rettigheder kan blive krænket," sagde Emily Laura Crawford.
"Hvis der var en ting, vi kunne sørge for blev ændret, så var det at sikre, at arbejdet med menneskerettigheder ikke bliver skubbet tilbage til en "tick box"-øvelse, i stedet for at bygge på nogel af de mere avancerede partnerskabsmodeller, virksomheder, regeringer og repræsentanter for udsatte grupper er begyndt at udvikle," sagde Susanne Andersen fra Arla.
Europaparlamentets ansvarlige for at behandle og melde tilbage på forslaget fra EU Kommissionen, Lara Wolters, gik så vidt at kalde denne risiko en "design flaw" i kommisionsforslaget:
Læs også: Tilfreds, skeptisk og edderspændt rasende
"Der er helt enkelt for udbredt brug af compliancekoncepter i forslaget, som vi gentagne gange har hørt virksomheder med erfaring inden for denne type arbejde decideret advare mod," sagde Lara Wolters. EU-Parlamentets rapport om forslaget kan findes her.
Lær mere her
Der er langt flere kommentarer til forslaget, som f.eks. at rettighedshavere stadig har for svært ved at få adgang til retssystemer, at hele ansvaret ikke må lægges på virksomhederne, at SMV'erne skal med fra starten, at man i den nuværende udformning rsikerer at måtte vælge leverandører i risiko-lande fra, selvom det er der, problemerne skal løses og meget mere.
Et virkelig godt overblikspapir over selve forslaget til direktiv og de forskellige typer indvendiger kan downloades fra linket nederst på denne side.
* Arrangørerne var: Global Compact Network Danmark, Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty International, 92-Gruppen og Institut for Menneskerettigheder.
