Fra byggeaffald til byggematerialer

Af Erik Lauritzen formand for DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald og Jette Bjerre Hansen, Seniorkonsulent i DAKOFA

Bæredygtig forvaltning af ressourcerne
Byggesektorens ansvar som ressourceforvalter afspejles i FN’s mål om bæredygtig og effektiv udnyttelse af naturlige ressourcer allerede i 2030[1] samt EUs vision om bæredygtig forvaltning af ressourcer i 2050[2]. Derfor er det meningsfyldt og relevant, at der stilles særlige krav til ressourceeffektivitet og indførelse af cirkulær økonomi inden for bygge- og anlægssektoren.

Afsætning af materialerne
Byggeaffald er ressourcer, når det efterspørges som en byggevare på et professionelt velfungerende marked. Ganske vist er der flere virksomheder, som har specialiseret sig i salg af genbrugte byggevarer f.eks. døre, vinduer og mursten samt afsætning af nedknuste brokker til vejbygning m.v. Men, noget egentligt marked for genbrugte og genanvendte byggevarer, som bygherrer og deres rådgivere kan tage bestik af i planlægningen og udbud af byggeprojekter, eksisterer ikke. Det er der mange årsager til. De vigtigste er, at vores arbejdsprocesser, -metoder og –traditioner ikke er omstillet til cirkulær økonomi. I praksis foregår arbejdet stadig sektoropdelt. Det betyder, at der ved håndteringen af byggeaffald ikke er blik for, hvor og hvordan materialerne skal afsættes som byggevarer til trods for, at kravene til materialernes tekniske og miljømæssige kvalitet ved afsætning er afgørende for, hvordan materialerne skal håndteres i alle de forudgående håndteringsled - helt tilbage til beslutninger, der træffes inden nedrivning eller renovering af en bygning.  

Dertil kommer, at der er risiko for, at materialerne kan være forurenede, usikkerhed med hensyn til tilgængelighed og forsyningssikkerhed af de genanvendte byggevarer, logistik, vanskelig prissætning og sidst men ikke mindst mangelfuld dokumentation af både tekniske og miljømæssige specifikationer. I dag er det simpelthen alt for besværligt, risikabelt og økonomisk usikkert at satse på genbrug eller genanvendelse af byggematerialer i byggeriet.

Dialog og samarbejde
Det kan vi godt gøre noget ved, men det kræver en vilje og vedholdende indsats fra alle involverede parter. Det handler i høj grad om dialog og samarbejde mellem aktørerne i henholdsvis affaldssektoren og byggesektoren. På den ene side har vi den bygherre, der renoverer eller river ned (affaldsproducenten). På den anden side står den opførende bygherre, som efterspørger og forbruger materialer. Mellem de to bygherrer opererer adskillige aktører, som også tæller affaldssektoren. Kan vi bringe alle parter til dialog og samvirke er der mulighed for gensidig forståelse for hvordan og under hvilke betingelser byggeaffald kan transformeres til en attraktiv byggevare med økonomisk fordel for alle. Et konkret eksempel på, at det kan lykkes, er det nylige samarbejde mellem HOFOR og ARC om nedrivning af en skorsten på Amagerværket med henblik på genanvendelse som tilslag i ny betonvæg i Sydhavnens Genbrugscenter.

At gå nye veje kræver forsøg, afprøvning og demonstrationsprojekter. Det er derfor også glædeligt, at Miljøstyrelsens MUDP program støtter projekter, der netop bygger på samarbejde på tværs af værdikæden i bygge- og affaldssektoren.

Miljøstyrelsen har etableret Partnerskab for bæredygtighed og affaldsforebyggelse i byggesektoren, som har virket fra efteråret 2016 til januar 2018 med deltagelse af alle væsentlige aktører på tværs af sektorerne. Partnerskabet fungerede som en platform for dialog mellem værdikædens aktører om genanvendelsesindsatsen, herunder især implementering af selektiv nedrivning. Aktørernes ideer, synspunkter og bekymringer blev hørt og inddraget i arbejdet. Vi har netop brug for, at fremtidens løsninger udvikles med inddragelse af alle værdikædens aktører. Derfor er det beklageligt, at Partnerskabet af ressourcemæssige årsager ikke kan fortsætte.  

Selektiv nedrivning
Aktørerne i Partnerskabet prioriterede nye regler for selektiv nedrivning som et af sine indsatsområder. Selektiv nedrivning er også en af Advisory Boards konkrete anbefalinger til Regeringen og et fokusområde i EU Kommissionens arbejde med cirkulær økonomi. 

Selektiv nedrivning skal dels sikre, at farlige materialer og stoffer udsorteres, så de fremadrettet ikke volder skade på mennesker og miljø, dels at genbrugelige og genanvendelige byggematerialer identificeres og tages ud på en måde, så kvaliteten af materialerne bibeholdes, og gør det muligt at afsætte materialerne til genbrug eller genanvendelse. Selektiv nedrivning er en væsentlig forudsætning for at opretholde en tillid til, at materialerne er rene og håndteret forskriftsmæssigt. I et Miljøprojekt[3]  udført under partnerskabet peges på 3 konkrete forslag til implementering af selektiv nedrivning i Danmark:

• Fastlæggelse af nærmere retningslinjer for udførelse af selektiv nedrivning
• Krav om bygherres forpligtelse til at udarbejde en miljø- og ressourceplan samt krav om, at bygherre tilknytter en uddannet miljø- og ressourcekoordinator
• Godkendelsesordning for virksomheder, der udfører nedrivningsarbejde

Dokumentation af kvalitet en forudsætning for afsætning
Afsætning af genbrugte og genanvendelige materialer forudsætter ud over dokumentation af renheden også dokumentation af deres oprindelse og den tekniske kvalitet. Viden om materialernes oprindelse og i hvilket miljø, de er anvendt, er vigtig. Vi taler om krav til sporbarhed og dokumentation, som en væsentlig forudsætning for at kunne dokumentere materialernes kvalitet som sekundære byggevarer. Det er en vigtig forudsætning for etablering af et marked, at bygherren kan have tillid til kvaliteten af de sekundære byggevarer.

Men vi har i dag ikke standardsystemer og standardprocedurer på plads, som sikrer, at de sekundære byggevarer kan dokumenteres på lige fod med nye byggevarer. For den opførende bygherre kan det derfor fremstå som en betydelig usikkerhed, hvis man vælger at anvende genanvendte byggevarer frem for nye byggevarer, som opfylder byggevareforordningens krav til nye byggevarer. Vi har derfor brug for, at genbrug og genanvendelse tænkes ind i et regelsæt, som på nuværende tidspunkt udelukkende er udviklet med tanke på nye byggevarer. I anbefalingerne fra Advisory Board stilles netop også forslag om et nyt bygningsreglement eller ændring af det eksisterende bygningsreglement således, at reglerne ikke udgør en egentlig barriere, men i stedet inspirerer til genbrug og genanvendelse af byggevarer.

Som et stort skridt i den rigtige retning skal det fremhæves, at virksomheden Gamle Mursten fornyligt - og som de første - har opnået den nødvendige dokumentation for at kunne CE-mærke genbrugte mursten på lige fod med nye sten. Vejen for Gamle Mursten har været lang, og det har været et pionerarbejde. Vi må lære af de erfaringer, der er gjort, og sikre, at det bliver let og ligetil at kvalitetsdokumentere genbrugte og genanvendte byggevarer inden for rammerne af gældende lovgivning. 

DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald
DAKOFA etablerede i 2012 et netværk for bygge- og anlægsaffald. Vores ambition er, at netværket skal være et samlende netværk og et fælles omdrejningspunkt for udvikling og deling af viden mellem aktørerne i værdikæden. Vores mål er, at byggeaffald skal betragtes og håndteres som en værdifuld ressource. Gennem vores arbejde søger vi at indhente og dele viden, som har værdi for aktørerne. Vi søger at inspirere til nye samarbejder og måder at arbejde på, som bringer os videre på vejen mod Cirkulær Økonomi i byggeriet og Corporate Social Responsibility.

[1] Resolution adopted by the General Assembly on 25 September 2015. Transforming our world: the 2030 Agenda for sustainable development  

[2] European Parliament resolution of 9 July 2015 on resource efficiency: moving towards a circular economy 

[3] Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1962, 2017 Projekt om selektiv nedrivning