Fra korslagte arme til gode kundedialoger

Hvad sker der, når et bæredygtighedsteam forvandler en forholdsvis modvillig salgsstyrke til ”klimabevidste” eksperter? Pernille Kiær fra Lemvigh-Müller deler sin bemærkelsesværdige rejse med at forvandle bæredygtighedsudfordringer til kommercielle muligheder.

Foto: SustainImpact

Gæst: Pernille Kiær

Pernille er bæredygtighedschef i Lemvigh-Müller. Lemvigh-Müller er en teknik- og stålgrossist. Pernille har blandt andet ansvaret for CSRD-rapporten, der skal udgives I 2026 baseret på data fra 2025. Udover Pernille består teamet af to medarbejdere.

Den største driver for ledelsen er den forretningsdrevede.

Pernille refererer til Lemvigh-Müllers CEO og har mange gode dialoger om bæredygtighed med direktionen, der består af CEO, CFO og CCO (Commercial). Da hun startede med ESG var det primære fokus at lave kommercielle koncepter med fokus på bæredygtighed. Det er det stadig, men compliance delen fylder mere og mere. I takt med at bæredygtighedsrapportering ved lov er blevet et krav, så har Pernille og hendes team også sørget for, at emnet har fået ledelsens opmærksomhed. Dette blev understøttet af, at Lemvigh-Müllers revisor spurgte direktionen, om de var i gang med CSRD, og hvem der kunne løfte opgaven hos dem. Her rykkede det endnu mere.

Samlet set har den største driver for direktionen naturligvis været det kommercielle. De ved, at kunderne efterspørger data og ved, at bæredygtighed i stadigt større grad bliver et salgsparameter, i dialogen med kunderne.

Se også: Løs forretningsproblemer med DMA

Kunderne: Hvis vi vil det bæredygtige valg, hvad er det så?

Det startede for 3,5 år siden med det spørgsmål fra kunderne, og det var faktisk det som Pernille blev ansat til at besvare. I dag fylder compliance-delen cirka halvdelen og det er en konstant balance for at sikre at Lemvigh-Müller kommer i mål med begge dele.

Top tre kundehenvendelser på området:

  • CO2-data til kundernes klimaregnskaber og CSRD
  • Evaluering af Lemvigh-Müller, som leverandør, og fordi Lemvigh-Müller er en del af kundernes interessentanalyse i kundernes DMA (dobbelt væsentligheds analyse)
  • Due-dilligence: Kunderne tjekker om LM har styr på politikker og processer mv.

CSRD er en pligt til at fortælle, og CSDDD (due dilligence) er en pligt til at handle.

Se også: Udvid horisonten med interessentanalyse

Den finansielle væsentlighed drev vanvittige gode drøftelser

Pernille har stået for en del ledelsesworkshops i Lemvigh-Müller i DMA regi, men den om finansiel væsentlighed var den der virkelig rykkede for Pernille.
”Den gav anledning til rigtig mange gode kommercielle diskussioner og gav gode input til risikovurderinger. Det er jo det, ledelsen er vandt til at arbejde med, men som måske ikke var min stærke side, og måske heller ikke for de fleste andre indenfor bæredygtighed. Mit team kunne komme op med rigtig meget med udgangspunkt i ESG, men de kommercielle diskussioner drev nogle nye diskussioner og var her vi for alvor fik den samlede ledelse med ombord. Det omfattede blandt andre også Lemvigh-Müllers indkøbsdirektører og salgsdirektører.

Dobbelt væsentlighed i tre runder – og fuld plade på væsentligheden.

Af forskellige grunde har Pernille og hendes team besøgt dobbelt væsentlighedsanalysen tre gange. De har involveret CEO og CFO hver gang, da de både skulle præsenteres for og forholde sig til resultatet. Fordi de blandt andet sælger stål, kabler og kobber, så hænger de sammen med minedrift og dermed har Lemvigh-Müller fået fuld plade på de overordnede væsentlighedsemner. Det udløser pr. automatik et stort antal datapunkter, de skal rapportere på.

Præsentation for bestyrelsen var en supergod deadline

Pernilles chef bad om et overblik over, hvor mange datapunkter de skal rapportere på, hvad de har data på nu og hvordan datapunkterne fordeler sig i kvantitative og narrative data. Overblikket skulle bruges til et bestyrelsesmøde, hvor Pernille skulle fremlægge status og var en super god deadline for at få virkelig styr på datapunkterne.

Nu står Pernille og hendes team med et fint overblik, som er udgangspunktet for planlægning og involvering af hele organisationen.

Revisoren med på råd, men sørg for at have styr på egen forretning.

Efter arbejdet med DMA’en har Pernille haft et møde med Lemvigh-Müllers revisor for at finde ud af, om de er på rette vej. Her talte de bl.a. om processen og om tærskelværdier, som noget, vi har kigget endnu mere ned efterfølgende. Hver gang der analyseres, bliver Pernille bekræftet i, at det vigtigste egenskab i DMA processen er kendskab til egen forretning og ens værdikæde.

Se også: Sådan får du DMA gennem revision

Hvordan har ledelsen forholdt sig til væsentligheden?

Spørgsmål: Er ledelsen kommet frem til noget andet end det I analytisk er kommet frem til?

”Min chef spurgte om ikke mit team og jeg kunne kigge på analysen igen med kritiske øjne og se, om der evt. var nogle underemner, som vi evt. kunnet sorterer fra. Selvfølgelig stadig med troværdigheden i behold. Det er en øvelse alle virksomheder, både store om små, skal igennem. Det giver sjældent mening at rapportere på alle 1200 punkter. Vi har nu reduceret til 673 datapunkter, som vi med god ro i maven mener, er væsentlige for os – på nuværende tidspunkt. Der kan komme flere til, eller falde nogle fra med tiden.

Vi har ret godt styr på klimadata, så den største opgave er bogstaverne

På trods af at klimadata skal hentes fra mange kilder, så er det noget, vi har ret godt styr på. Det der mangler er mange af de kvalitative data (narrative) i form af procedurer, processer og politikker, som ikke bare skal skrives men også implementeres.

 Nu går vi i gang med, hvem der ejer hvilke data.

Der bliver en del arbejde, hvor eksisterende politikker skal justeres, skrives om, skrives på ny, og her er Pernille spændt på, hvor meget organisationen kan klare selv og hvor meget hendes team må skrive for dem. Hun oplever heldigvis meget stor opbakning, men der kan ligge en stor opgave i formatet og i drøftelserne om der er nogen data, som de ikke kan levere på.

ESG skal ind i alle initiativer, som vi sætter i gang

Spørgsmål: Har DMA’en påvirket jeres forretningsstrategi eller forretningsplan?
”Det er blevet mere tydeligt for vores direktion, hvor meget ESG er og skal være en del af vores forretningsstrategi. Samtidig har vi alle fået et godt indblik i hvor vigtigt og hvor stort det er. Bæredygtig skal ind i alle initiativer vi sætter i gang,” fortæller Pernille Kiær.

Hvordan har I klædt organisationen på til at arbejde med ESG?

”Vores salgsorganisation – både stål-divisionen og teknik-divisionen er blevet uddannede i ESG og vi kører kundeseminarer omkring bæredygtighed og ESG.

I undervisningen tager vi både et udefra og ind perspektiv: hvorfor spørger kunderne om det her nu? Lovgivning, CSRD, bygningsreglementet osv.

Og indefra og ud: Hvad er det for kundekrav, som de møder, så træner vi dem i at kunne svare på det, og hvilket værktøj, der kan hjælpe dem.

Fra korslagte arme til gode kundedialoger

”Lige nu handler det rigtig meget om klimaregnskab på kundeordrer. Altså kunden har købt dette og hvad er CO2 -emissionerne på præcis de varer og ydelser?

Sælgerne er gået fra at have forholdsvis korslagte arme (det går nok væk, det der bæredygtighed) til at de er blevet vanvittig dygtige til at tale bæredygtighed og ESG med kunderne. De skal ikke kunne svare på alt, men de skal kunne tage den første samtale, og så kan det være mit team skal være med på det næste møde.”

Anvender du DMA kommunikationsmæssigt?

”Vi deler gerne ud af vores erfaringer, og kommer til at kommunikere om vores tilgang til DMA i vores kommende og sidste ESG rapport (inden CSRD tager over). Vi har lavet fejl, men min holdninger er at man skal være tro mod sin egen tilgang.”

Pernille vil gerne hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gøre det på en enkelt måde.

Pernilles tilgang er jordnær og har også en 80:20 tilgang, der sikrer fokus på det vigtigste og så er det ikke afgørende om der kommer en bemærkning i revisionsrapporten.

Pernilles råd: Lav en grundig DMA

Selvom Pernille og hendes team har genbesøgt DMA’en flere gange, så mener hun at det bedste råd, hun kan give er at lave analysen grundigt, da den er forudsætning for alt det efterfølgende arbejde.

”For os var den vigtigste forudsætning at vi kendte vores egen forretning rigtig godt, og kunne dermed nemmere forholde sig til alle detaljerne. Det kendskab har de små og mellemstore virksomheder jo i den grad, så det er bare om at komme i gang.”

Væk fra fossile brændstoffer og over på elektrificering.

Hvad gør du egentlig selv på bæredygtighedsagendaen?
”Bæredygtigheden af el-biler er til debat, men jeg har anskaffet mig en og jeg mener at hvis vi skal den grønne omstilling, så skal vi væk fra de fossile brændstoffer og i gang med at elektrificere alt. Og så har jeg naturligvis bæredygtighed med i min hverdag. Hvis vi alle har en smule omtanke, kommer vi langt.

Se også: Hvert ton tæller

Pernille Kiær. Foto: SustainImpact

Om Pernille Kiær, Bæredygtighedschef, Lemvigh-Müller

Pernille Kiær er Head of Sustainability i Danmarks største Teknik- og stålgrossist Lemvigh-Müller. Pernille arbejder både kommercielt med ESG og bæredygtighed og har også ansvaret for CSRD- rapporteringen. Pernille har arbejdet med bæredygtighed i mere end ti år i flere forskellige brancher.

Pernille på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/pernillekiaer/

Lemvigh-Müller på LinkedIn. https://www.linkedin.com/company/lemvigh-m-ller-a-s/posts/?feedView=all

Vidensportal om bæredygtighed i Lemvigh-Müller: https://www.lemu.dk/da/videnspartner/baeredygtighed

Om serien: Dobbelt Væsentlige Samtaler

Serien udkommer med en ny episode hver uge og her ser du min foreløbige plan og mine arbejdstitler:

1 – Hvert ton tæller – en samtale med Jesper Theilgaard.

2 – Kald din leverandør for partner – værdikædeanalyse med Claus Primdal Sørensen

3 – Udvid horisonten med interessentanalysen - Kristoffer Tarp, Advice.

4 – Løs forretningsproblemer med DMA’en – med Jasper Steinhausen, Business with Impact

5 – Sådan får du DMA’en igennem revisionen - med Carina Ohm, PwC.

6 - Kend jeres afhængighed af naturen - med Tobias Foght, Nordic Regeneration.

7 - Fra korslagte arme til gode kundedialoger - med Pernille Kiær, Lemvigh-Müller.

7 – Sådan bygger vi tillid – kommunikationens rolle når vi har valgt. Christina Blak, Make.

Ole Bach Andersen. Foto: SustainImpact

Om Ole Bach Andersen, SustainImpact ApS

Få de næste episoder pr mail: Følg eller forbind dig til mig på LinkedIn.
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en mere bæredygtig forretning gennem rådgivning, analyser, herunder dobbelt væsentlighedsanalyser, data til rapportering samt understøtter processerne digitalt.

Hjemmeside: https://sustainimpact.dk

Bloggen Bachs Bæredygtige Bryg: https://sustainimpact.dk/blog

Artikler om Dobbelt Væsentlighed: https://sustainimpact.dk/blog/tag/dobbelt-væsentlighed 

Følg SustainImpact på LinkedIn

26.11.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Hvordan får vi SMV'erne med?

19.11.2024SustainImpact ApS

Sponseret

CSRD integrerer bæredygtighed i strategien

12.11.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Kærlighed og Kindhest

29.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

ESG skal både være målbart og mærkbart

28.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Det bedste værktøj til DMA/CSRD er da Excel, ikke?

28.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Assister DMA med AI og vær stadig i fuld kontrol