Gå praktisk til værks med din ESG-rapportering: Dit roadmap fra opstart til årsrapport
I din rolle som CFO eller finansleder skal du håndtere de nye krav om bæredygtighedsrapportering og opnå CSRD-compliance. Og måske du spekulerer på, hvordan det er bedst at indlede processen, og hvilke områder der kræver et ekstra fokus for at sikre en effektiv implementering. Uanset om du skal opbygge ESG-rapportering fra bunden, eller du skal opgradere en eksisterende rapporteringsproces, så er der hjælp at hente.
I denne artikel kan du læse vores indsigter fra egne praktiske erfaringer til strukturering af opgaven – for vejen til at opnå CSRD-compliance er overraskende ensartet. Med den rette tilgang og med et afstemt ambitionsniveau kan du effektivisere processen og spare værdifulde arbejdstimer.
Læs her, hvordan dit roadmap med fire overordnede punkter kan se ud.
1 - Skab indsigt og fokus med væsentlighedsanalysen
I takt med at CSRD-reglerne har taget form, har konceptet dobbelt væsentlighedsanalyse (DVA) aldrig været mere relevant.
Nu handler det ikke længere om at navigere gennem lange lister med obligatoriske KPI’er, men i stedet er fokus skiftet til en mere målrettet og skarp tilgang med jeres DVA.
DVA er første skridt på vejen mod CSRD-compliance og er afgørende for at definere et relevant scope, der fastlægger de materielle aspekter, der er signifikante for din organisation og jeres interessenter. Derudover muliggør DVA’en en strategisk prioritering af jeres indsats og ressourcer på de ESG-områder, hvor jeres virksomhed har en væsentlig påvirkning, risiko eller mulighed.
Derfor kan du begynde CSRD-forløbet med en grundig og velstruktureret DVA, da den skaber grundlaget for alle de følgende faser, og da den også skal revideres – hvad angår både resultat og proces. Derfor anbefaler vi løbende at afstemme med en revisor, så du ikke opbygger et nyt rapporterings-maskinrum på baggrund af et forkert rapporteringsgrundlag.
2 - ESG’s driftsmodel hjælper dig med at integrere din ESG-rapportering
Med et klart defineret scope fra din dobbelt væsentlighedsanalyse er det nu tid til næste fase.
Her kommer ESG-driftsmodellen ind i billedet, der skal kunne understøtte din virksomheds unikke rapporteringskrav. Nogle af de centrale emner at få på plads i driftsmodellen inkluderer intern organisering, ressourcer, årshjul og – sidst, men ikke mindst – udarbejdelse af en ESG-regnskabsmanual.
ESG-regnskabsmanuallen, som i øvrigt også er et uvurderligt redskab i samarbejdet med revisionen, bør omfatte detaljer om jeres ESG KPI’er, fx regnskabspraksis, procesbeskrivelser, principper for estimering, controlling steps og evt. rolle- og ansvarsfordeling.
For at være sikker på, at jeres rapportering er både præcis, konsistent og nøjagtig, anbefaler vi, at du implementerer processer og systemer på tværs af organisationen og inkluderer regelmæssige kontroller, der garanterer standardiseret datakvalitetssikring.
Ved at have klare roller og ansvarsområder sikrer du også, at hvert led i rapporteringskæden bidrager effektivt til ESG-rapporteringen og ikke overlapper mere end højest nødvendigt med fx årsrapporten.
Derfor anbefaler vi også, at koordineringsopgaven og det endelige ansvar ligger i finans, selvom mange andre dele af ESG-rapporteringen bliver fordelt i organisationen.
3 - ESG-rapportering skal forankres på tværs
Når I har skabt jeres ESG-driftsmodel, er det afgørende at forankre den i jeres daglige drift og beslutningsprocesser.
Ved at integrere ESG i både intern og ekstern rapportering får I mulighed for at omdanne data til handling og sikre, at bæredygtighedsparametrene bliver en naturlig del af jeres business case-modeller.
Ved hjælp af dataindsigt kan I nu sætte nogle klare målsætninger, iværksætte nye initiativer og etablere en opfølgningsproces for at monitorere jeres fremskridt.
Denne tilgang skaber en stærk forbindelse mellem strategi og operationel udførelse med kontinuerlig support og træning, som er fundamentet for en vellykket implementering af ESG-rapporteringen.
4 - Revision som review-format
At navigere i CSRD-compliances revisionskrav kan virke som en stor opgave. Men det er vigtigt at huske, at det her drejer sig om en erklæring med begrænset sikkerhed, der minder mere om et review end en fuld revision.
Revisoren skal erklære, at de ved det udførte arbejde ikke er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at erklæringsemnet ikke giver et retvisende billede eller ikke er udarbejdet efter de anvendte kriterier, det er vurderet eller målt efter.
Dog skal det understreges, at der det første år vil være et større arbejde ift. fx stikprøver, da revisor ikke har tidligere reviderede data, regnskabspraksis, interne processer osv., og der ingen tidligere revision er at ’læne sig op ad’.
Har du smag på mere? Få vores mailserie: ESG-rapportering når det er bedst
Få viden og råd om den optimale ESG-rapporteringsproces direkte i din indbakke. Vi har komprimeret de seneste retningslinjer for ESG-rapporteringen med vores viden om proces, metode, design og forankring af ESG til én knivskarp mailserie, som du kan få fingre i allerede nu.
Læs mere om og tilmeld dig mailserien her!
Begynd med små og velovervejede skridt
Som du nok kan fornemme, så er opgavelisten lang i overgangen mod en CSRD-compliant rapportering.
Derfor anbefaler vi, at du holder rapporteringsscopet på et praktisk og rimeligt niveau i første omgang.
Det betyder, at du bliver nødt til at have et skarpt fokus under hele DVA-processen og vende din opmærksomhed mod de væsentligste aspekter.
Ved at prioritere og have de centrale elementer på plads først kan du altid udvide din rapportering med yderligere ’nice-to-have’-KPI’er og blive mere ambitiøs på sigt.
Når jeres rapporteringsmaskinrum er etableret, kalibreret og testet, og når resten af organisationen er forberedt på ESG-rapportering, så er det hele nemmere at tilgå. At opnå CSRD-compliance er en omfattende opgave, så sørg for at bevare et pragmatisk perspektiv og sikre en rimelig tilgang til CSRD-rapportering i din virksomhed – det er ambitiøst i sig selv.
Har du brug for hjælp til at opnå CSRD-compliance?
Du er meget velkommen til at kontakte Basico for en uforpligtende dialog om, hvordan du kan få hjælp dig din ESG-rapportering – herunder at implementere et ESG-roadmap fra opstart til revision.
Skriv eller ring på: info@basico.dk, +45 702 703 71
Eller læs mere om deres tilgang her: ESG-rapportering | Vi kan hjælpe med CSRD | Basico
Denne artikel er del af et tema:
Tema: Techløsninger til ESG
Behovet for og indsamlingen af ESG-data eksploderer i takt med nye dokumentations og oplysningskrav. Det bør føre til de håndholdte løsningers endeligt og implementering og integration af nye digitale løsninger. CSR.dk viser i dette tema eksempler på, hvordan det kan gøres.