God karma er god forretning i THORNICO

For THORNICO – kendt for deres CEO, Christian Stadil, og hummel – går ønsket om at gøre verden til et bedre sted hånd i hånd med forretningen. Konceptet hedder Company Karma, og det skaber værdi både for samfundet og for THORNICO. Og det inkluderer PurePrint.

THORNICO vil gerne gøre verden til et bedre sted at være gennem deres forretning. Det er derfor, at konglomeratet, der er ejet og ledet af Christian Stadil og som omfatter over 120 virksomheder, har doneret en maskine fra SANOVO TECHNOLOGY GROUP til en farm i Swaziland, der koger og nedkøler æg. Det er derfor, at hummel sponserer fodboldskoler samt kvinde- og herrelandsholdet i Afghanistan. Og det er derfor, at redderiet Thorco har et velgørende skib, hvis overskud hvert år går til Røde Kors. Det er god karma.

- Alle virksomheder i Thornico er bundet op på den forretningsfilosofi, vi kalder Company Karma. Det handler kort sagt om, hvordan man kan gøre verden til et bedre sted gennem sin forretning og de kernekompetencer, virksomhederne har, forklarer Ci Eshel, der er Chief Karma Officer hos THORNICO.

Udover de projekter som virksomhederne i THORNICO giver sig i kast med, opfordrer virksomheden også sine medarbejdere til at sprede god karma i deres hverdag – bl.a. ved at arbejde frivilligt. Derfor kårer de hvert år den bedste indsats blandt medarbejdernes såkaldte MyKarma-projekter.

Også forretning
Christian Stadil kalder selv konceptet for CSR 3.0 eller CSR på steroider. Og det er også mere vidtgående end den indsats, man ser i andre virksomheder, der i de senere år har fået øjnene op for CSR. Men det handler ikke udelukkende om gode gerninger. Det er ingen hemmelighed, at Company Karma også er en langsigtet forretningsstrategi.

- Hovedårsagen til, at vi f.eks. giver en maskine til farmen i Swaziland, er, at vi igennem vores produkt kan skabe en væsentlig positiv forandring i lokalsamfundet. Men med Company Karma mener vi også, at vi skaber vækst i fremtiden. Æggemaskinen i Swaziland hjælper med at ernære flere og er med til at understøtte en forbedring af levestandarden, og dermed kan vi åbne op for et potentielt nyt marked, forklarer Ci Eshel.

Samtidig er Company Karma også med til at skille virksomhederne i THORNICO ud fra konkurrenterne. Vælger man dem, vælger man en virksomhed, der gør mere end blot at producere et produkt eller en service.

- På den måde er det en god forretning at give god karma. Det kommer tilbage til os i form af øget brandforståelse, eller ved at partnere vælger os, fordi vi kan differentiere os. Det kan måske ikke måles i kroner og ører lige nu og her, men vi tror på, at når vi gør noget godt, så kommer det tilbage igen, siger Ci Eshel.

PurePrint, naturligvis
En naturlig del af Company Karma-tilgangen er et fokus på bæredygtighed. Derfor arbejder alle virksomheder i Thornico med at minimere forbruget af bl.a. el og vand og mængden af skrald. Og det var også derfor, at THORNICO valgte PurePrint fra KLS PurePrint.

- Da vi besluttede os for at lave en trykt udgave af vores profilbrochure, ville vi selvfølgelig gerne lave den så bæredygtig som muligt og med så lille et ressourceforbrug som muligt. Da vi hørte om de ultimative krav, der stilles til Cradle to Cradle-tryksager, var det naturligt at gå til KLS PurePrint. Og vi er stolte af nu at have en brochure, som er biologisk nedbrydelig og dermed har genbrugt jordens ressourcer i en naturlig cirkulær proces, siger Ci Eshel.

09.12.2024KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel

14.05.2024KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed

06.10.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Vilde resultater: Natur i erhvervsområde gør en kæmpe forskel

25.05.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. Trykte sider!

10.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss

07.03.2023KLS Grafisk Hus A/S

Sponseret

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret