15.10.2021 | Strategi & ledelse
Grønne byggematerialer findes, men ingen køber dem
Byggebranchen er rig på muligheder inden for bæredygtigt parcelhusbyggeri. Alligevel er der stort set ingen efterspørgsel at hente fra kunderne.
I Danmark består et parcelhus’ byggeri for 80 procent af dens CO2-udledning – de resterende 20 procent stammer fra selve ’driften’ af huset. Og på verdensplan står nybyggeri for godt 11 procent af hele verdens CO2-udledning. Der er derfor brug for initiativer, som skal nedbringe byggeriets klimabelastning. Det skriver DR.dk.
Flere af Folketingets partier gik sammen i marts i år og indgik en aftale, der skal sikre mere bæredygtigt byggeri gennem krav om, hvor meget CO2 landets respektive huse må udlede, gennem deres levetid. Krav, der vil ændres over tid.
Fra 2023 skal alle bygninger, der har en størrelse på over 1000 kvadratmeter, må ikke udlede mere end 12 kilo CO2 på kvadratmeter per år. Fra 2025 sættes denne grænse ned, hvorfor bygninger på mindre end 1000 kvadratmeter må udlede 10,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år. I 2017 ændres det igen med 9 kilo CO2 og i 2019 kommer grænsen ned på 7,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år.
Læs også: Pilotprojekt bringer Svanemærket til kontorbyggeri
Alligevel tyder det på, at de danske forbrugere endnu ikke har fået øjnene op for, at der faktisk findes grønne alternativer til den konventionelle mursten, gasbeton og teglsten. Efterspørgslen er faktisk nærmest ikkeeksisterende. Hvorfor er det sådan?
Selvom regeringen gør det lovpligtigt at holde sit hus’ CO2-udledning under et hvis niveau, viser tal fra Statens Byggeforskningsinstitut, at et gennemsnitligt parcelhus udleder mellem 6-12 kilo CO2 per kvadratmeter om året gennem en levetid på 80 år. Derfor kan det stadig betale sig at bygge nyt med konventionelle byggematerialer.
Derudover er de grønne alternative dyrere. Hos producenten Randers Tegl har man en serie af mursten, der udleder 50 procent mindre CO2 end den normale mursten – den koster til gengæld 10 procent mere. Men den manglede efterspørgsel kan også ligge i manglende kommunikation fra byggefirmaer, der sælger typehuse til sine kunder.
Læs også: Byggeentreprenør udvikler selvforsynende strøminitiativ
Ifølge DR.dk, mener byggevirksomheden HusCompagniet ikke, at de på nuværende tidspunkt udelukkende kan fokusere på at sælge de grønne alternativer. Lige nu ligger efterspørgslen nemlig primært hos de konventionelle byggematerialer.
Direktør for arkitekt- og byggefirmaet Lind og Risør, Jan S. Hansen, siger følgende til DR.dk:
”Vi er ikke sat i verden for at skubbe folk. Vi skal opfylde folks drømme og behov”.
- HCL
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

Plastic Change og 175 lande står foran opgør med plastikforurening
Der venter svære forhandlinger i FN de kommende dage, men danske Plastic Change – der selv deltager – forventer, at mødet ender ud i det første udkast til en ambitiøs global aftale mod plastikforurening.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.
Strategi & ledelse

Sponsorat fører til nyt fokus i Rockwool
Som regel gør sponsorater en forskel for modtageren og føles godt for afsenderen. Men nogle gange skaber de også forandring hos den der giver.
Klima, miljø og energi

IEA: Investering i solenergi overstiger nu olie
Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) forventer man for første gang nogensinde, at de globale investeringer i solenergi vil overgå olie.
Klima, miljø og energi

NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem
I år tester NorthSide en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og CO2-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.