Grønne organisationer: EU Kommissionen bukker under for industripres på emballageområdet

af Plastic Change,
Malene Høj Mortensen (Plastic Change), Mette Hoffgaard Ranfelt (DN) og Lone Mikkelsen (RGO).

Se virksomhedsprofil  

Det mener tre grønne danske organisationer, som følger de politiske processer omkring EU’s emballagelovgivning tæt, idet især engangsemballage udgør et enormt klima- og miljøproblem som kræver akut handling. Ifølge organisationerne Plastic Change, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling havde Kommissionen i sit første udkast lyttet til netop miljøbevægelserne og sendt et stærkt signal om, at EU’s medlemslande skal sløjfe brug og smid væk-kulturen og skifte det store forbrug af engangsemballage ud med genbrugelige emballageløsninger. Det mødte stor modstand hos industrien, og i det endelige udkast er ambitionerne, formentlig grundet pres fra selvsamme, blevet væsentligt nedtonet. Det vækker kritik fra de grønne organisationer: 

Den måde, vi bruger engangsemballager på i dag, er fuldstændig uholdbar. Det er positivt, at EU Kommissionen nu vil skubbe på udviklingen ved at fastsætte mål for, hvor meget takeaway- og transportemballage der skal kunne genbruges, men det er drønærgerligt, at de bukker under for industriens pres og sænker ambitionsniveauet på de konkrete mål. Derudover bør man have fokus på flere sektorer, end der er lagt op til, siger Malene Høj Mortensen, Public Affairs rådgiver i Plastic Change.

Andre sektorer med uudnyttet potentiale for genbrugssystemer er blandt andet fødevareemballage i dagligvarehandlen samt emballage til husholdningsprodukter, kosmetik og hygiejne. Derfor bør genbrugsmålsætningerne også omfatte disse kategorier. Dog fremhæver organisationerne det som positivt, at forslaget indeholder et forbud mod såkaldt unødvendig emballage som engangsplastik om frugt og grønt og servering i engangsservice, når man spiser og drikker på stedet.  

Ambitionerne skal hæves igen 

De grønne organisationer håber, at ambitionsniveauet kan hæves i de kommende forhandlinger i Rådet og Parlamentet. Tidligere i år var Danmark blandt de lande, der var afsender på et brev til EU-Kommissionen med opfordring til en ambitiøs emballageforordning med fokus på genbrug. Derfor er der en berettiget forventning om, at Danmark sammen med de andre lande vil presse på for at hæve ambitionsniveauet. 

Samtidig peger organisationerne på, at de danske politikere skal i arbejdstøjet og tage omstillingen fra engangsemballage til genbrug seriøst herhjemme. Andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har allerede stillet en række lovgivningsmæssige krav, som skal hjælpe omstillingen på vej. For eksempel skal alle restauranter og caféer i Tyskland efter nytår tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, når du køber takeaway. Men i Danmark har vi stadig til gode at se lignende politiske initiativer og indsatser fra Christiansborg.  

Danske politikere bør arbejde for, at ambitionsniveauet igen bliver hævet og samtidig tage omstillingen seriøst herhjemme, for lige nu halter de politiske ambitioner i Danmark gevaldigt bagefter ift. at fremme genbrugssystemer. Vi savner for eksempel en vision om et nationalt retursystem for takeaway-emballage, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening  

Vi skal også nedbringe vores samlede forbrug  

De grønne organisationer understreger desuden, at det også er afgørende, at emballageforbruget generelt reduceres. Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal reducere deres emballageaffald per indbygger med 5 % i 2030 stigende til 15 % i 2040.  

Det er godt, at der nu sættes reduktionsmål, men her halter ambitionerne også. Vi har selv foreslået, at emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030. Vi har et enormt overforbrug af emballager, og det er helt afgørende, at vi nedbringer forbruget. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at bruge, som vi gør i dag, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Fakta om udkastet til ny emballageforordning:  

• EU Kommissionen har d. 30. november fremlagt deres udkast til en ny emballageforordning, som skal erstatte emballagedirektivet fra 2018. At direktivet bliver til en forordning betyder bl.a., at lovgivningen får direkte virkning i medlemslandene. 
• Kommissionens udkast til en emballageforordning indeholder initiativer, som skal nedbringe emballageaffaldet, fremme genbrug og genpåfyldning og gøre alle emballager genanvendelige i 2030. Ift. at fremme genbrug og genpåfyldning foreslår Kommissionen følgende genbrugsmål:  
  - Takeaway drikkevareemballager: 20 % i 2030 og 80 % i 2040.  
  - Takeaway fødevareemballager: 10 % i 2030 og 40 % i 2040.
  - Transportemballage (paller, kasser, tønder): 30 % i 2030 og 90 % i 2040.   
• Transportemballage (non-food, e-commerce): 10 % I 2030 og50 % I 2040.  
• Kommissionen lægger op til, at emballageaffald per indbygger skal falde med 5 % i 2030, 10 % i 2035 og 15 % i 2040.  
• Ifølge Kommissionens beregninger vil forslaget alene i genbrugssektoren skabe over 600.000 jobs. Forslaget vil medføre et fald i CO2-udledningerne fra emballage til 43 millioner tons i 2030, sammenlignet med de 66 millioner tons, som der ellers ville være blevet udledt.   
• Kommissionens udkast skal i de kommende måneder drøftes i Rådet og senere i Europa-Parlamentet.  
• Udkastet kan læses her.

Fakta om emballageproblemet: 

• Stigende emballageforbrug i EU, særligt plastikemballage  
• EU: 25,8 % stigning i plastikemballager fra 2009-2019. 
• DK: 30 % stigning i plastikemballager i senest opgjorte 5 års periode 
• Ca. 40 % af al plastik der produceres går til emballager. 
• Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer.  
• Plastikproduktionen er i dag den andenstørste aftager af olie og gas, og andelen står til at stige markant i de kommende år.  
• Hvis plastik var et land, ville det være 5. største udleder af CO2.