19.05.2015 | Klima, miljø og energi
Grønne tage oplever stærk vækst
Eurotag Danmark har øget både salg og omsætning af det grønne tagprodukt Derbigum. Adm. direktør Peter Kranz tilskriver politiske krav og og miljøvenlig produktion som årsagen bag.
Grønne tage efterspørges i stor stil og Aarhus-virksomheden Eurotag har øget omsætningen med næsten en tredjedel. Her ses adm. direktør Peter Kranz med tidligere klimakommissær Connie Hedegaard. Foto: Eurotag.
Aarhus-virksomheden Eurotag Danmark mærker i stor stil en omlægning til grønt byggeri, og firmaets tagprodukt Derbigum har oplevet stor vækst. Hele 64 procent flere kvadratmeter tagpap er det blevet til sammenlignet med 2013.
Det har betydet en vækst på 31 procent i omsætningen for virksomheden, der er verdens eneste forhandler af cradle-to-cradle-certificeret tagpap.
Læs også: Carlsberg Byen genanvender gamle mursten
Adm. direktør i Eurotag Danmark Peter Kranz tror på øget vækst i grønt byggeri:
I takt med stigende politiske krav til genanvendelighed og miljøvenlig produktion vokser efterspørgslen også efter byggematerialer, der minimerer det miljømæssige fodaftryk og ligeledes giver plus i det grønne regnskab, siger han og fortsætter:
Samtidig har både bygherrer, projekterende og rådgivere i stigende grad fået øjnene op for, at de politiske mål om energibesparelser og CO2-reduktion i 2020 næppe kan realiseres uden en anderledes og langsigtet økonomisk tankegang.
Læs også: Nyt værktøj kan vurdere bæredygtigt byggeri
Eurotag har længe fokuseret på en cirkulær forretningsmodel, hvor spild skal minimeres til det yderste. For eksempel opsamler de 30 lokale tagpapentreprenører det fraskårne tagpapmateriale, som efterfølgende afhentes og sendes til fabrikken i Belgien, hvor det bearbejdes og anvendes i produktionen af ny, bæredygtig tagpap.
Resultatet er systematisk genbrug af tonsvis af tagpap-rester, samt en recirkulering af alle produkter, forklarer Peter Kranz.
Når økonomien bliver cirkulær, stopper værdiskabelsen på produktsiden i princippet aldrig. Gamle og udslidte materialer og spild fra produktionen bliver værdifulde ressourcer, der kan anvendes i ny produktion igen og igen. Der er et stort forretningsmæssigt potentiale i at producere på denne måde, siger han.
-JPN
Klima, miljø og energi

Royal Unibrew åbner solcellepark i Faxe
Royal Unibrew åbnede fredag en solcellepark i Faxe med deltagelse af borgmester og lokalpolitikere fra Faxe Kommune, erhvervsaktører og medarbejdere. Parken er den største af sin slags i Danmark og er en del af Royal Unibrews 2025-målsætning om en CO2-neutral produktion.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.