21.02.2019 | Strategi & ledelse
Hjælper din virksomhed forbrugere med at gøre verden til et bedre sted?
Indhold fra partner Hvad er dette?
Forbrugerne råber om hjælp, viser et nyt studie fra Futerra. 88% svarer, at de vil have virksomhederne til at inddrage dem i deres bæredygtighedsrejse. Forbrugerne vil være aktive medspillere og ikke passive fans.
Det stigende forbrugerfokus på en mere bæredygtig livsstil er ikke bare en trend for den politisk korrekte forbruger. Det er en verdensomspændende bevægelse, der kun vil vokse sig større i fremtiden. Forbrugerne mener nemlig, at de har en vigtig rolle at spille i forhold til at drive omstilling. Et nyt studie fra Futerra viser, at 96% af forbrugerne føler, at deres individuelle handlinger rent faktisk kan gøre en forskel. Og over halvdelen mener, at de personligt kan gøre en reel forskel i verden, hvis - og her kommer pointen - virksomhederne bare fortæller, hvordan de kan gøre det.
Bæredygtighed er en kæmpe mulighed for virksomheder
Vi forbrugere vil gerne leve mere bæredygtigt og gøre det rigtige for verden, men vi kan ikke gøre det alene. Vi vil gerne selv tage del og bidrage, men det er svært for os at overskue og gennemskue, hvad der er det rigtige. Derfor retter vi i stigende grad blikket mod virksomhederne og forventer, at de bærer det primære ansvar for at sikre, at det er lettere for os.
Futerras studie er gennemført i Storbritannien og USA, men danske tal viser samme mønster: Et studie gennemført af ILoveGlobalGoals i 2018 viste, at selvom danske unge mellem 18-30 år gerne vil leve mere bæredygtigt, ved halvdelen ikke, hvordan de skal gøre det. Og det er her virksomhederne har en oplagt mulighed for at træde meget mere markant ind i billedet.
Forbrugere vil være en del af det gode selskab
Futerras studie afslører en stor efterspørgsel efter virksomheder, der gør det nemt for os at træffe et bæredygtige valg. Hvis man som virksomhed ikke gør det - ja så, er man i fare for at skuffe 88% af forbrugerne, der forventer at virksomheder gør det så let som muligt at træffe bæredygtige valg for os forbrugere.
Men hvad vil det så sige at gøre det nemt for os? Det handler først og fremmest om at være transparent og ihærdig, om at inspirere med simple råd og skabe rum for handling, der fremmer det bæredygtige valg. Vi skal kunne se, hvad virksomheden arbejder for, hvordan den producerer, hvorfor netop denne tilgang er god for verden og hvordan vi som forbrugere kan blive en del af rejsen mod en mere bæredygtig verden ved at købe virksomhedens produkt eller service.
Vi ser lige nu flere og flere virksomheder, der sætter ambitiøse mål for deres bæredygtighedsindsats. Men desværre glemmer mange forbrugerne i denne indsats. Virksomhederne skal engagere og inddrage. De skal sørge for, at forbrugeren føler sig som en del af indsatsen, fordi de gerne vil, fordi de kan rykke noget, og fordi det vil komme virksomheden til gode.
Sammen rejser vi en bedre verden, et ophold ad gangen
En af de virksomheder, der fra starten har haft fokus på at gøre det let for forbrugerne at træffe det rigtig valg er Goodwings. Goodwings er en hotelbookingportal, og hele deres forretningsmodel er bygget op om, at en del af deres kunders rejsebudget går til velgørenhed. Hver gang man booker et hotelophold på Goodwings portal, går halvdelen af overskuddet fra købet til velgørenhed – og kunderne vælger selv, hvilken af de NGO’er, som Goodwings samarbejder med, der skal modtage donationen.
Forretningsmodellen er gennemsigtig og simpel. Pengene til de traditionelle markedsføringskampagner er droppet. I stedet får NGO’erne donationer ind den ene vej, og gengælder så med markedsføring den anden vej. På den måde kan Goodwings’ kunder være med til at gøre en forskel uden at det bliver for omstændigt eller tidskrævende.
Goodwings sigter efter at gøre hotelbranchen til en drivkraft for bæredygtige forandringer ét hotelophold ad gangen. En vision, der forener profit med en social- og miljømæssig ved at være godt selskab for verden – og samtidig gøre det nemt for forbrugerne at bidrage til en bedre fremtid.
Hvad gør din virksomhed?
Uanset hvad du og din virksomhed gør i dag, er et af de mest interessante spørgsmål, I kan stille jer:
”Vores kunder har ret til at ændre verden til det bedre sted – hvordan kan vi hjælpe dem med det?”
Strategi & ledelse

Forretning eller klima? Her er direktørens grønne dilemmaer
Når vi går på arbejde i Märk er det med en ambition om at hjælpe virksomheder med at transformere sig og ikke mindst blive så dygtige til det, at de kan gå ud og inspirere og hjælpe andre virksomheder på vej.
Indhold fra partner
Samfund
BÆREDYGTIG OMSTILLING – GU’ ER DET BESVÆRLIGT, MEN DET ER DET VÆRD
For en nyudklækket iværksætter anno 2020 er det oplagt at skabe en bæredygtig kerneforretning. Men som etableret virksomhed, der allerede har slået rødder, kan en bæredygtig omstilling være en stor mundfuld.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fem veje til forbrugerens bæredygtige hjerter
Vi taler bæredygtighed som aldrig før, men der synes stadig at være langt fra forbrugernes holdninger til konkrete handlinger. En af løsningerne er, at virksomhederne bliver bedre til at træffe de bæredygtige valg for forbrugerne.
Indhold fra partner
Kommunikation

Når vi taler åbent om det, kommer forandringerne
Hvor åben skal man være om sine ambitioner og forretningsmål? Helt åben ifølge Claus Nielsen, direktør for Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference. Da de begyndte at fortælle om deres bæredygtighedsudfordringer, -mål og -successer skete der noget.
Indhold fra partner
Kommunikation

Bliv klogere på bæredygtighedskommunikation
Styrk dit brand og undgå greenwashing med en transparent og autentisk bæredygtighedskommunikation. Kurset udbydes af Märk i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt netværk vil knække koden til bæredygtigt forbrug
Hvordan får man danskerne til at tillægge det bæredygtige valg værdi og handle ansvarligt? Det spørgsmål har syv virksomheder på tværs af brancher sat sig for at finde svar på.
Indhold fra partner