Hvad er definitionen på deleøkonomi og hvor stor er udbredelsen?
En ny rapport fra Danmarks Statistik har på opfordring af Erhvervsministeriet analyseret deleøkonomiens størrelse og natur. I rapporten ’Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?” giver Danmarks Statistik nu deres bud på en dansk definition af del
Rapporten beskriver, hvordan de digitale platforme kan deles op i to grupper: Arbejdsplatforme og Kapitalplatforme. Arbejdsplatforme er digitale platforme, hvor personer sælger serviceydelser til andre privatpersoner eller virksomheder fx rengøring, juridisk bistand mv. Kapitalplatforme er digitale platforme, hvor personer udlejer ting, som biler, huse, både og værktøjer ud til privatpersoner eller virksomheder.
Rapporten er blevet udarbejdet som et led i regeringens vækst strategi og er blevet til i tæt samarbejde med en række danske deleøkonomiske eksperter, deleøkonomiske virksomheder, forskere, branche- og interesseorganisationer. Derudover har OECD og Eurostat deltaget i arbejdet.
Danmarks Statistik bruger betegnelsen ’deleøkonomi’, da det er denne betegnelse, som har været i brug længst i den politiske debat, og de fleste kender. De understreger dog, at begrebet ’deleøkonomi’ her primært beskriver aktiviteter, som er profitorienterede og ikke kan beskrives som klassisk deling.
De påpeger endvidere, at det er vigtigt at understrege, at på trods af deleøkonomiens stigende betydning for det danske samfund og vores måde at organisere såvel vores arbejds- som privatliv på, findes der ikke en entydig og generelt accepteret definition af begrebet deleøkonomi.
Rapporten fastslår dog, at der en tydelig tendens til at deleøkonomiske aktiviteter er i vækst både uden for og inden for landets grænser.Udbredelsen af deleøkonomi i Danmark er væsentligt mindre end i Storbritannien både med hensyn til køb af overnatning og transport. De danske tal ligger under EU-gennemsnittet for begge områder. Danskernes køb af peer-to-peer overnatning er væsentligt lavere end EU-gennemsnittet, hvorimod forskellen kun er lille for køb af transporttjenester.
Danmarks Statistik foreslår, at der med denne tilgang som udgangspunkt foretages nedenstående afgrænsning af de væsentligste delelementer af deleøkonomien til brug for en fremtidig statistisk belysning:
”Deleøkonomien afgrænses i en første fase til at indeholde de aktiviteter, som gennemføres primært mellem P2P på specialiserede digitale platforme, hvor virksomheder agerer som formidlere. Af hensyn til kompleksiteten og mangfoldigheden i aktiviteterne, så afgrænses aktiviteterne til områderne overnatning, transport samt tjenester, der vurderes at være de områder, hvor der er størst aktivitet, og hvor deleøkonomien har størst indflydelse på samfundets måde at organisere adgangen til ydelser på. Anvendelsesret (’ad- gang til’) anses i forhold til ejerskab for det bærende element, hvorfor kun de ydelser, der medfører en midlertidig rådighed over godet eller adgang til tjenesten, medtages. Endeligt medtages kun de transaktioner, der gennem- føres med en økonomisk relation dvs. med betaling involveret.”<o:p></o:p>
Rapporten slår fast, at deleøkonomien er et komplekst fænomen, som ikke kan belyses med et enkelt statistisk instrument, men kræver anvendelse og kombination af forskellige datakilder, der dækker forskellige elementer i deleøkonomien.
Når det kommer til at måle på deleøkonomiens udbredelse peger rapporten på, at denne bl.a. kan måles ved at spørge aftagerne af deleøkonomiske tjenester mv. i diverse surveys (stikprøveundersøgelser), fx undersøgelsen om borgernes it-anvendelse eller forbrugsundersøgelsen. Udbredelsen af udbud vil dog bedre kunne fanges i undersøgelser, der omhandler beskæftigelse, eksempelvis arbejdsmarkedsundersøgelsen. Deleøkonomiens økonomiske volumen vil derfor ifølge rapporten i fremtiden kunne estimeres ud fra bl.a. skatteoplysninger eller oplysninger fra deleøkonomiske platformsvirksomheder.
Se pressemeddelelsen her hvor der også er link til selve rapporten
