19.07.2019 | Klima, miljø og energi
Hver niende i verden sulter på grund af klima og konflikt
For tredje år i træk er antallet af mennesker i verden, der sulter steget. FN-organisation kalder det "deprimerende læsning" og peger på klimarelaterede katastrofer og længerevarende konflikter som årsag.
Selvom bekæmpelse af sult er et af FN’s 17 verdensmål, så er det siden vedtagelsen på FN's Generalforsamling i 2015 gået den forkerte vej, når det gælder om at udrydde sult i verden.
Læs også: Arlas madspildsarbejde skal skaffe mad til sultne
Det viser en rapport fra fem organisationer under FN, som ifølge Ritzau netop er blevet offentliggjort.
Rapporten viser, at antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget for tredje år i træk. Der var sidste år 821 millioner kronisk underernærede mennesker i verden - svarende til hvert niende menneske i verden. Det var en stigning fra 811 millioner året før.
Anne Poulsen, der er nordisk direktør i FN-organisationen World Food Programme, kalder rapporten "deprimerende læsning".
”Det faktum, at antallet af mennesker, der sulter, stiger, er dybt alarmerende i forhold til målet om at udrydde sult inden 2030”, siger hun.
Udviklingen vendte i 2015
Det var ellers begyndt at gå fremad med at bekæmpe sult, men så vendte udviklingen i 2015. Det skyldes ifølge rapporten en kombination af flere langvarige konflikter og klimaforandringer.
”En af årsagerne er klimaforandringer. Der er blevet flere klimarelaterede katastrofer, og de er blevet mere intensive. Derudover er der blevet flere længerevarende konflikter. For eksempel i lande som Yemen, hvor konflikten går ind i sit tredje år, i Sydsudan og i det nordøstlige Somalia”, siger Anne Poulsen.
Klimaforandringer kan eksempelvis påvirke høsten, så den slår fejl. Med tab af indkomst og stigende fødevarepriser til følge.
FN udgav i foråret en statusrapport om verdensmålene. Den viser, at der er lang vej endnu.
Læs også: 26 topledere: Danmarks næste regering skal have fokus på Verdensmålene
”Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og til vands og med lighed”, sagde professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, i maj til Berlingske.
- JMA
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Nyt partnerskab vil bidrage med flere grønne gigawatts
Solcelle- og vindmølleparker skal have jord at stå på. Den vil et nyt partnerskab købe af landmænd og leje til energiproducenter. Og måske samtidig finde noget nyt at bruge de meget omtalte lavbundsjorde til.
Klima, miljø og energi

To projekter skal accelerere cirkulært byggeri
Det skal være nemt og sikkert for byggebranchen at vælge genbrugsmaterialer. Kvaliteten af de genbrugte materialer skal være dokumenteret. Og så skal de være langt mere tilgængelige. Nu går universiteter og byggebranche sammen i to store konsortier - udvalgt af Realdania og Innovationsfonden - for at accelerere den grønne omstilling af byggebranchen.
Samfund

Flere danskere handler brugt for at bekæmpe overforbrug
43 procent af danskerne handler brugt for at mindske overforbrug. For bare fem år siden var det tal blot 18 procent. Det meddeler Danmarks største markedsplads, DBA i det årlige genbrugsindeks, der afdækker den danske genbrugsøkonomi, vaner og tendenser.
Klima, miljø og energi

Fremtidens bygninger vil indgå positivt i vores energisystem
Om ti år vil vi tænke bygninger både mere socialt og som en konstruktiv del af vores energikredsløb. Det mener Søren Dyck-Madsen, seniorrådgiver i tænketanken CONCITO, der også hejser et flag for, at debatten om bæredygtighed ikke bliver afsporet af særinteresser.
Klima, miljø og energi

Frankrig vil forbyde indenrigs flyruter for at reducere CO2
Nedlægning af flyruter til fordel for tog vil medføre anseelige CO2-reduktioner. Men det vil også få menneskelige omkostninger i form af jobtab, mener Frankrigs socialistiske parti, PS.
Menneskerettigheder

Den grønne omstilling har sin pris
Ambitionerne om at nå Paris-aftalens mål har sat gang i de grønne løsninger, som stort set alle er afhængige af mineralske råstoffer. En industri der lider under alle former for menneskerettighedskrænkelser.