Hver niende i verden sulter på grund af klima og konflikt
For tredje år i træk er antallet af mennesker i verden, der sulter steget. FN-organisation kalder det "deprimerende læsning" og peger på klimarelaterede katastrofer og længerevarende konflikter som årsag.
Antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget for tredje år i træk..
Selvom bekæmpelse af sult er et af FN’s 17 verdensmål, så er det siden vedtagelsen på FN's Generalforsamling i 2015 gået den forkerte vej, når det gælder om at udrydde sult i verden.
Læs også: Arlas madspildsarbejde skal skaffe mad til sultne
Det viser en rapport fra fem organisationer under FN, som ifølge Ritzau netop er blevet offentliggjort.
Rapporten viser, at antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget for tredje år i træk. Der var sidste år 821 millioner kronisk underernærede mennesker i verden - svarende til hvert niende menneske i verden. Det var en stigning fra 811 millioner året før.
Anne Poulsen, der er nordisk direktør i FN-organisationen World Food Programme, kalder rapporten "deprimerende læsning".
”Det faktum, at antallet af mennesker, der sulter, stiger, er dybt alarmerende i forhold til målet om at udrydde sult inden 2030”, siger hun.
Udviklingen vendte i 2015
Det var ellers begyndt at gå fremad med at bekæmpe sult, men så vendte udviklingen i 2015. Det skyldes ifølge rapporten en kombination af flere langvarige konflikter og klimaforandringer.
”En af årsagerne er klimaforandringer. Der er blevet flere klimarelaterede katastrofer, og de er blevet mere intensive. Derudover er der blevet flere længerevarende konflikter. For eksempel i lande som Yemen, hvor konflikten går ind i sit tredje år, i Sydsudan og i det nordøstlige Somalia”, siger Anne Poulsen.
Klimaforandringer kan eksempelvis påvirke høsten, så den slår fejl. Med tab af indkomst og stigende fødevarepriser til følge.
FN udgav i foråret en statusrapport om verdensmålene. Den viser, at der er lang vej endnu.
Læs også: 26 topledere: Danmarks næste regering skal have fokus på Verdensmålene
”Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og til vands og med lighed”, sagde professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, i maj til Berlingske.
- JMA
