Hvordan kan AI og digitalisering styrke både bundlinjen og bæredygtigheden?
Det holder vores Director of Digital Sustainability Trine Plambech oplæg om på konferencen "Fremtidens ESG" i Randers den 27. februar 2025. Her vil Trine dele sin viden om, hvordan virksomheder kan bruge kunstig intelligens og digitalisering til at styrke deres konkurrenceevne og bæredygtighedsindsats. Konferencen er arrangeret af Business Randers, Phoenix Design Aid, Danske Bank og UN Global Compact Denmark.
Om UN Global Compact og UN Global Compact Denmark
UN Global Compact er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet, lanceret af FN for at fremme bæredygtig ledelse og drift. Det bygger på Ti Principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, og medlemmer forpligter sig til at integrere disse principper i deres forretning og værdikæder.
UN Global Compact Network Denmark blev oprettet som en del af dette globale initiativ for at støtte danske virksomheder i deres bæredygtighedsrejse. Det fungerer som landets største netværk og læringsmiljø for bæredygtighed i den private sektor.
Hvorfor er ESG vigtig?
ESG er ikke længere kun et buzzword – det er en strategisk nødvendighed. På konferencen kan du lære, hvordan små og mellemstore virksomheder kan bruge ESG-data og rapportering som en driver for reel forretningsmæssig værdi.
Om konferencen
Hvor? Randers FC, Viborgvej 92, 8920 Randers
Hvornår? 27. februar 2025, kl. 12:30 - 17:00
Vil du blive klogere på, hvordan digitalisering kan forene bæredygtighed og forretning? Så deltag og bliv inspireret. Mere info og tilmelding her.