Carletti har deltaget i projektet Afkobling sammen med Alexandra Instituttet

Arbejdet med ESG er for mange virksomheder en forandringsproces, som både påvirker aktiviteter og formidling. For Carletti blev deres Afkoblings-projekt med fokus på kommunikation et vigtigt trin på bæredygtighedstrappen.

Foto: adobe

For halvandet år siden oprettede den danske slikproducent Carletti en ny stilling. Ansvaret for ESG-projekterne kom hermed til at ligge hos Gitta Walsted, der primært havde erfaring som projektleder. Nu kunne arbejdet begynde med først at samle og dermed også fortælle om de mange tiltag, Carletti allerede havde sat i gang for at møde øget krav om bæredygtighed fra både kunder og EU-lovgivning. 

Derfor greb hun chancen, da Industriens Fonds projekt Afkobling 2030 annoncerede forløb for netop bæredygtighed og ledelse. Specielt fangede tilbuddet om en workshop med ledelsen om formidling hendes interesse. I samarbejde med Alexandra Instituttets Commercial Consultant, Ida Storm Jansen, startede de et projekt, der skulle skabe overblik over, hvad der allerede lå af opgaver og tiltag.

Carletti deltog i tre labs under Afkoblings-projektet: ét om strategi, hvor prøvehandlingen fokuserede på kommunikation, ét om emballage og ét om design og adfærd.

Det blev marketingchef Falke Løvsø og Gitta Walsted, som tog teten på prøvehandlingen om kommunikation, hvor omdrejningspunktet var workshop for ledergruppen. Marketingchef Falke Løvsø, der er kommunikationsansvarlig hos Carletti, har i flere år arbejdet med kommunikation, herunder også bæredygtighed.

“Ida Storm Jansen fra Alexandra Instituttet bidrog med ideer til, hvordan vi kunne gøre det enkelt at kommunikere om bæredygtighed på en konsistent og effektiv måde,” fortæller Falke Løvsø.

Workshop og dialog skabte grundlaget for det videre arbejde. Prøvehandlingen i kommunikation begyndte med en kortlægning af alle eksisterende bæredygtighedsinitiativer på tværs af virksomhedens afdelinger. Gennem en række møder med ledergruppen blev listen over tiltag gradvist udbygget. Samtidig blev interessenter og ønsker til kommunikation – både indhold og formater – kortlagt. 

Resultatet blev en omfattende liste med 33 konkrete initiativer, der spænder fra elbiler og citronsommerfugle til SBTi og CO2-reduktion. Falke Løvsø understreger:

“Det er meget værdifuldt, når andre holder et spejl op for os – så vi både kan se, hvor vi allerede er langt, og hvor der er plads til forbedring. Resultatet blev et gennemarbejdet projekt om, hvordan vi kan strukturere og formidle vores bæredygtighedskommunikation”.

I forbindelse med prøvehandlingen fik Carletti en rapport, der indeholdt svar på, hvad andre gør, hvad de selv gør, og hvad de kunne gøre. Det blev et katalog af ideer til, hvordan de kommunikerer budskaber, en række anbefalinger og en tidsplan, så processen bliver forankret undervejs.

Læs hele artiklen på Alexandra Instituttets hjemmeside

Om Afkobling 2030

Afkobling 2030 er et otte-årigt program finansieret af Industriens Fond, der hjælper produktionsvirksomheder med høje ambitioner for bæredygtighed med at afkoble deres værdiskabelse fra deres klima- og miljøbelastning. I programmet bliver den bæredygtige omstilling en løftestang til at forfølge nye forretningsmuligheder, der styrker virksomhedernes konkurrencekraft – uden at skade planeten. Alexandra Instituttet et partner i programmet.

Læs mere på afkobling2030.dk

15.01.2025Alexandra Instituttet

Sponseret

Carletti har deltaget i projektet Afkobling sammen med Alexandra Instituttet

29.04.2024Alexandra Instituttet

Sponseret

GreenTec strækker sig fra grønne fingre til grønne strategier

24.08.2023Alexandra Instituttet

Sponseret

Podcast: Lær af de 10 bedste danske 'omstillingsanførere'

12.06.2023Alexandra Instituttet

Sponseret

Er I omstillingsanførere? Her bliver I inspireret til at nå 2030-målet

19.01.2023Alexandra Instituttet

Sponseret

Innovativ løsning sikrer billigere inspektion og vedligeholdelse af betonkonstruktioner

04.01.2023Alexandra Instituttet

Sponseret

Tre danske IT-selskaber vinder rammeaftale med Energinet