Jagten går ind på tekstilaffald i skraldespande og småt brændbart!

Sammen med arkitektfirmaet Lendager og Rambøll deltager AffaldPlus i et større EU-finansieret projekt, som skal afdække, hvor meget ’rest-tekstil’, der gemmer sig i affald til forbrænding.

Resttekstiler.

2.240 ton tekstil går op i røg
Hvert år forbruger en dansk gennemsnitshusstand 26,9 kg tøj og 5,5 kg boligtekstiler som gardiner, sengelinned og gulvtæpper - i alt 32,4 kg tekstiler. Næsten halvdelen, knap 16 kg, ryger i skraldespanden eller småt brændbart.

16 kg lyder måske ikke af meget, men for alle AffaldPlus-kommunerne tilsammen betyder det en samlet mængde på 2.240 ton, eller ca. 450 fyldte skraldebiler, som det koster over en million at brænde af om året! Fremstilling af helt nye fibre er meget miljøbelastende, men kan man i stedet fremstille af kasserede tekstiler, er der meget at hente.

’Rest-tekstil’ i byggeri
EU har som mål, at alle EU-lande i 2025 skal have indført separat indsamling og genanvendelse af tekstilaffald, men vi starter altså allerede nu i form af det EU-finansierede projekt med navnet FUTURE.

’Rest-tekstil’ er tekstiler, der ikke umiddelbart kan genbruges eller genanvendes, men der kan sagtens være andre anvendelsesmuligheder. Fx vil Lendager eksperimentere med at bruge fibrene fra tekstil i byggeri i form af plader til lyd- og varmeisolering.

AffaldPlus-tiltag
Indsatsen bliver bl.a. særlige containere til tekstilaffald på genbrugspladserne samt et nyt og forbedret sorteringsanlæg til at sortere tøj og tekstiler. De kommuner, der indsamler storskrald, opfordres til at bede borgerne stille tekstilaffald ud til storskrald.

Hvis det lykkes at få udsorteret omkring 1.600 ton, vil det give en årlig reduktion i forbrændingsomkostninger på godt 850.000 kr., - penge som kan være med til at finansiere sorteringen og indsamlingskonceptet.

11.05.2021AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus’ bæredygtighedsrapport 2020

04.11.2020AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus lancerer første bæredygtighedsrapport

06.05.2020AffaldPlus

Sponseret

Sorø Bioenergi nærmer sig første spadestik

26.08.2019AffaldPlus

Sponseret

Flamingo skal nu blive til letbeton

21.08.2019AffaldPlus

Sponseret

HHX og HTX i Slagelse er den første ”Skole, der gi’r affald nyt liv”

25.06.2019AffaldPlus

Sponseret

PlusByg for virksomheder – nyt liv til genbrugelige materialer