Kærlighed og Kindhest

Som gæst har jeg inviteret Steen Hildebrandt, Professor Emeritus, og ledelsesguru og formidler gennem en meget lang karriere, og i de senere år om bæredygtighed i ledelse, lederskab og om bæredygtig ledelse.

Jeg har samlet et par enkelte pointer fra en samtale, der oser af erfaring og dyb forståelse af forretningsliv, samfund og os mennesker.

Så opfordringen herfra: tag dig lige tiden til at se og/eller lytte til videoen.

Den store acceleration

Gennem de sidste 80 år har verden udviklet sig på helt fantastiske måder, positivt som negativt, som betyder at verden i dag er en helt anden, og behovet for at vi mennesker og virksomheder skal passe på kloden er helt anderledes end det var dengang.

Dengang i 50’erne var det i orden at virksomhederne skulle stræbe imod at skabe det størst mulige overskud for sig selv – uden hensyn til, hvordan verden udenfor havde det.

Siden da er der kommet 6mia ekstra mennesker til, en ufattelig teknologisk udvikling og rigdom, en udvikling både i omfang og størrelse, som vi kalder den store acceleration.

Alt det gør at vi nu bliver nødt til at tage hensyn til naturen, fordi vi er afhængige af den. Derfor er bæredygtighed en nødvendighed, men også en selvfølgelighed.

En ny forståelse af, hvad en privat virksomhed er

Rapporteringskravene, som vi stiller til de store virksomheder, er voldsomme, selv for de store virksomheder. De er blevet bedt om at gå forrest og ligesom de rapporterer på økonomi, fordi vi er en del af en økonomisk verden, så giver det mening at rapportere på biodiversitet, fordi vi er en del af og afhængige af naturen. De påtager sig det ansvar, ansætter og investerer, og får styr på det. Så kommer de små og mellemstore og her bliver vi nødt til at gå frem på andre måder. Vi må stille andre krav, men vi er nødt til at fastholde, at det er en skridt på vejen til en ny forståelse af, hvad en privat virksomhed er. Det vi arbejder os hen imod er at virksomheden primært har et medansvar for helheden, og for at påtage sig det ansvar, så må man tjene penge, men også tage hensyn til den verden/natur man er en del af og som man er 100% afhængig af.
Så den nye forståelse er at enhver virksomhed er en del af helheden, hvor den gamle forståelse var ligeglad med og som var uafhængig af helheden.

Se bæredygtighed som en strategisk forretningsmæssig mulighed

Nogle virksomheder vil ikke investere, venter så længe de kan, kæmper imod, så længe det er muligt, hvorefter de til sidst og modvilligt går i gang.
Mange andre virksomheder har faktisk set at der ikke er nogen vej uden om bæredygtighed, så hvorfor ikke se det som en strategisk forretningsmæssig mulighed.

Virksomheder, som er i gang (C25), ser det som en forretningsmæssig strategisk indsats. (ESG Barometer 2025).

Læs også: Løs forretningsproblemer med DMA'en

Kindhest til politikkerne

Men på trods af at mange er i gang og vi taler om det, så er der noget deprimerende ved at det er virksomhederne, fondene, civilsamfundet, os som privatpersoner, der skal trække læsset, mens vores statsminister, ministre og regering melder hus forbi, og ikke taler denne agenda op. De taler mere og mere om det, men de handler ikke og her har vi et kolossalt fravær af ansvarlighed.

De fleste politikere er bagefter. De er bange for at genere vælgerne. Aktuelt ser vi det med den grønne trepart, som snegler sig afsted, som burde have været en helt naturlig beslutning for år tilbage. EU viser gode takter. Danske politikere burde være gået meget længere og hurtigere frem, og det vil de blive straffet for, for det bliver kun dyrere, sværere og tager længere tid jo længere de venter. Men de gule veste har sat sine spor, også herhjemme, hvor politikerne er bevidste om, at de skal passe på med at skabe afstand og pålægge afgifter.

Vi plejer blive påvirket af og have respekt for de aktuelle dagsordner som vores statsminister og regering bringer frem, men her har vi et kolossalt fravær af ansvarlighed.

Det skal blive værre endnu

Det er klart, når ens levebrød er truet, så får man andre prioriteter, men hvorfor er det at vi i et rigt og veluddannet land med en forholdsmæssig lille forskel mellem rig og fattig, har så mange der er ligeglade?

Steen mener at det er fordi lokummet endnu ikke brænder tilstrækkeligt, at vi ikke mærker det hårdt nok på egen krop og pengepung. Det skal blive værre endnu.

Vi skal mærke smerten før vi som privatpersoner, virksomheder og politikere handler og ændrer adfærd i forhold til at købe ind, spise mindre kød, rejse mere ansvarligt og bruge vores midler mere ansvarligt.

Verdensmålene giver håb

Steen var utrolig glad, da verdensmålene blev besluttet i 2015, og besluttede at vie sit liv til at forstå og udbrede kendskabet til verdensmålene, og ser dem fortsat som meget vigtige. Det har dog for mange været svært at forstå og handle udfra, men det der ikke er svært, er for en regering at forstå, hvad de betyder. Her har samtlige danske regeringer siden 2015 svigtet og ikke taget verdensmålene alvorligt – og det er både uklogt og uansvarligt.

Verdensmålene giver fortsat Steen håb og han forestiller sig at de bliver revitaliseret og der bliver formuleret nye mål, og det arbejde er allerede påbegyndt her i sommers ved et Summit of the Future (Sept. 2024). Det er der behov for, men trods kritikken og på trods af at de er gledet lidt i baggrunden, så repræsenterer de fortsat det mest klare billede af, hvad det er for en ny verden vi skal udvikle.

Uddannelse til bæredygtig udvikling.

Det handler også om dannelse og uddannelse. Steen nævner et projekt han er en del af, kaldet Uddannelse til bæredygtig udvikling (UBU), støttet af 80 danske uddannelsesinstitutioner, som netop har fået en millionstøtte fra private fonde, men ikke en krone fra regeringen.

Kudos (eller kærlighed) til alle jer der arbejder for denne sag!

Der sker faktisk rigtig meget ude i uddannelsesinstitutionerne, men det er på eget initiativ, ikke på grund af politisk indgreb.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle jer i uddannelsesinstitutionerne, på virksomhederne, i fondene i de private hjem, som gør en forskel – lille eller stor.

Det du gør nu, gør en forskel

Under Corona lærte vi ”det du gør, gør en forskel”. Det anser jeg som noget af det vigtigste, som vi som enkeltindivider skal forstå: ”jeg er vigtig, mit bidrag er af betydning”. Vi møder tit synspunktet at Danmark er et lille land og det vi gør er uden betydning. Jeg mener stik modsat at det vi gør, den lille og den store virksomhed, os som individer, har betydning!

Dermed peger pilen også på Steen selv, som køber anderledes ind, holder anderledes ferie, kører meget med tog, bliver i overvejende grad hjemme i Danmark, køber fornuftigt ind, køber næsten ingen kød og kan gøre mere, men er med på at have et medansvar og det tager Steen alvorligt.

Og det kan jeg, Ole, garantere for at Steen gør.

Lyt, se med, og reflekter og Steens vise ord. 1000 tak!