Kan havet fryse til i Danmark igen?

I februar 1658 tabte Danmark Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Det skete på en højst spektakulær måde, hvor vejr og klima var den afgørende faktor: Den svenske hær rykkede fra sin daværende position i Tyskland ind i Danmark og vandt krigen ved at gå over isen på Lillebælt og Storebælt.

At det var muligt for soldaterne at bevæge sig over de dybe og brede bælter til fods og hest og med alt deres krigsmateriel, skyldtes en så streng vinter det år, at den i historisk sammenhæng kaldes den lille istid.

Læs også: Klimaforandringer accelererer ødelæggelsen af havet

25 år siden sidste isvinter
At Storebælt fryser til i en sådan grad, at man kan krydse det ved at gå på isen, er ikke sket, siden DMI begyndte at foretage temperaturmålinger i 1874.

Og selv om Danmark siden dengang har haft adskillige vintre med hård frost og bidende kulde, er det nu 25 år siden, vi sidst havde det, som meterologerne definerer som en decideret isvinter: En vinter, hvor de danske farvande fryser så meget til, at skibe bliver fanget i isen og må hjælpes fri af isbrydere.

Sådanne vintre er sjældne, bl.a. fordi havet omkring Danmark først fryser til efter en langvarig periode med temperaturer under frysepunktet døgnet rundt og oftest med vinde fra det arktiske nordøst.

Det er kun sket 15 gange siden år 1900, og sidst var i vinteren 1995-1996, hvor iskolde vinde fejede ned fra Rusland, og hvor isbryderen Thorbjørn først kunne gå i havn i slutningen af marts 1996 efter næsten to måneders uafbrudt arbejde på havet.

Isbrydere på pension
I vinteren 2009-2010 havde kulden igen Danmark i et jerngreb, og sneen væltede ned over især Bornholm. Men lige inden de tre statslige isbrydere Thorbjørn, Isbjørn og Danbjørn blev kaldt ud, slap frosten sit tag, og dermed kunne man ikke kategorisere det år som en “rigtig” isvinter.

I dag er definitionen ændret til at handle om temperaturer, for de statslige isbrydere gik i 2013 på pension ud fra en vurdering af, at skulle Danmark opleve en ny isvinter, har erhvervshavnene mulighed for selv at klare isskærene.

Men hvad er sandsynligheden for, at Danmark oplever en isvinter igen? Temperaturen i både luft og havene er med den globale opvarmning steget, men er det nok til, at det er slut med så langvarige minusgrader i Danmark, at vores farvande fryser til?

Et skub i en varmere retning
DMI har udarbejdet et såkaldt Klimaatlas, der kortlægger det forventede danske klima frem mod år 2100. Af det fremgår det, at hvis den globale udledning af CO2 fortsætter som hidtil, vil de gennemsnitlige dagstemperaturer om vinteren i slutningen af dette århundrede ligge cirka 3,5 grader over, hvad de gør i dag.

"Vi får færre og færre frostdage, men hvor få afhænger af hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt fremover. I det scenarie vi har opsat i klimaatlasset, vil frostdagene i løbet af vinteren vil gå fra de cirka 80 dage, hvor temperaturen krydser frysepunktet, som vi har i øjeblikket, til omkring kun 30 dage i slutningen af århundredet", siger klimaforsker hos DMI, Rasmus Anker Pedersen.

De ti koldeste vintre i Danmark
Hvor kold en vinter er, måles på det såkaldte kuldemax, som er en beregning af summen af negative døgnmiddeltemperaturer i hele vinterperioden.

"Vi kan sagtens stadig opleve kuldeepisoder, specielt hvis vi får kold luft fra Sibirien eller Arktis, men klima handler om den gennemsnitlige temperatur, så når det hele får et skub i en varmere retning, vil de udsving der giver os en lille smule frost nu, fremover ikke engang komme under frysepunktet", siger Rasmus Anker Pedersen.

Den gennemsnitlige temperatur vil ikke kun være højere om vinteren, så ved vinterens indgang vil vandet i de danske farvande være varmere, og der skal mere til for at køle det ned.

"Oven i det skal man lægge tendensen med, at frosten om vinteren kun kommer i en kort periode og den kommer midt på vinteren, så sandsynligheden for at havene fryser til, er markant reduceret", siger Rasmus Anker Pedersen.

"Det er ikke umuligt, at vi får isvintre igen, for vi har store udsving i vores vintervejr i Danmark, men det er i takt med udledningen af drivhusgasser meget usandsynligt."

Læs mere om klima