Klimagevinsterne i affald er ikke gratis

Klimapartnerskaberne bør netop være partnerskaber. Opgaven er så stor og kompleks, at ingen kan løse den alene.

Heldigvis har vi i Danmark et rigtig godt udgangspunkt for at levere på de nye ambitiøse klimamålsætninger. Vi har i fællesskab skabt en af verdens mest effektive og grønne forsyningssektorer – også for affaldshåndtering.

Intet kommer dog af ingenting. Ligesom affaldet ikke bare kommer eller forsvinder af sig selv, kommer effektiv udnyttelse af ressourcerne i affaldet det heller ikke. Demokratisk ejerskab og god planlægning har banet vejen. For samarbejde mellem offentlige og private. For udvikling af effektive løsninger og ny teknologi.

Vi har bygget bro frem for forhindringer, der kunne have spærret vejen. Det er og har altid været den bedste tilgang.

Klimapartnerskaberne bør bruges som en mulighed for at skabe nye løsninger og reelle klimagevinster til gavn for hele samfundet og ikke gøres til en brik i traditionelle erhvervspolitiske dagsordener. Hvis aktørerne i partnerskaberne farer vild og kun ser fremgang og muligheder i fravær af offentlige aktører og andre perspektiver, kommer vi ikke langt.

Genbrug er stadig guld

Vi har meget at vinde og meget at gøre sammen for at reducere den direkte og skjulte miljøpåvirkning og CO2-udledning.

Genbrug er guld – for miljøet og for klimaet. Hver gang vi genbruger eller genanvender, undgår vi at udvinde jomfruelige ressourcer fra blandt andet minedrift, skove og undergrunden. Vi sparer ressourcer til materialer og til at udvinde nye materialer – herunder den CO2-udledning, der er forbundet med udvinding og affaldsbehandling.

Kommuner og affaldsselskaber har investeret helhjertet i cirkulær økonomi og har på få år løftet genanvendelsen af borgernes affald betydeligt i tæt samarbejde med virksomhederne, der modtager størstedelen af de penge, borgerne betaler for indsatsen. Investeringer, som kommuner og affaldsselskaber tager ansvar for.

Vi er stålsatte på at fortsætte den positive udvikling. Men det koster. Penge i skidtet er der desværre ikke tale om. Faktisk er der negative afsætningspriser på hovedparten af de affaldsfraktioner, kommuner og affaldsselskaber håndterer. Her må vi være åbne og tydelige.

Ambitiøse mål understøttes ikke

Det europæiske marked for affald har store udfordringer. I dag er det vanskeligt at afsætte affald til genanvendelse. Der mangler i høj grad efterspørgsel. Det skyldes blandt andet, at det er for billigt og nemt at bruge nye ressourcer, og at mange produkter og emballager slet ikke er designet til genanvendelse i god kvalitet.

Siden 1994 har det stået i emballagedirektivet, at emballager skal være designet til genanvendelse, så problemerne er ikke nye. Nyt er det dog heller ikke, at produkter, hvor materialerne er svejset sammen, er svære eller umulige at genanvende – særligt i en god kvalitet.   

Udfordringerne vokser i disse år, da EU’s gode og ambitiøse mål for sortering af affald (endnu) ikke følges op af tilstrækkelige indsatser på produkt og produktionssiden – eksempelvis afgifter på nye ressourcer, regulering af produktdesign med videre. Her skal helt andre og markante ændringer til, hvis den cirkulære økonomi skal blive til noget.

Affald kan have en positiv økonomisk værdi, når der er tale om rester fra en industriproduktion eller lignende. Enkelt at indsamle og enkelt at genanvende. Ofte vil lægmand ikke engang afkode det som værende affald.

Små virksomheder sorterer ikke

Borgernes affald eller affald fra de mange mindre virksomheder er en anden snak. Det er mere komplekst og ofte vanskeligt at genanvende. Ud over at det koster penge at sortere og indsamle affaldet, koster det ofte også penge at afsætte det til genanvendelse hos industrien.

Kort fortalt vender de økonomiske incitamenter nedad – mod den billigste behandling frem for den bedste miljøbehandling.

Hverken klimapartnerskaberne eller Danmark alene løser disse udfordringer, men det er nødvendigt at forholde sig til realiteterne. Et marked kan ikke tage ansvar. Der er ingen til at påtage sig det. Der er i høj grad brug for virksomhederne til at udvikle teknologi og nye løsninger, men for at sikre klimagevinsterne er det helt centralt, at fællesskabet har redskaberne til at løse opgaver og skabe den udvikling, vi ønsker som samfund, særligt når den ikke kommer af sig selv. I samarbejde med og til gavn for virksomhederne.

Et eksempel, hvor offentligt-privat samarbejde kan sikre klimagevinster, er hos servicevirksomhederne. De udgør næsten to tredjedele af de danske virksomheder. Her findes et stort klimapotentiale i mere affaldssortering og genanvendelse.

Det kan være dyrt og bøvlet for mindre virksomheder at lave aftaler med en privat renovatør om at hente de (ofte små og vanskelige) mængder, de har. Derfor sorterer de i dag ikke ret meget.

Alligevel må servicevirksomhederne ikke koble sig på den kommunale infrastruktur, selv om affaldsbilerne kører lige forbi, når de skal ud til borgerne. Det bør laves om, så vi gør det lettere for virksomhederne at håndtere deres affald på den bedste måde.

Giv fri adgang til kommunale ordninger

Affaldet fra servicevirksomhederne ligner borgernes til forveksling. Det tæller sågar med i de EU-mål, som også gælder affaldet fra husholdningerne. At give virksomhederne frihed til at vælge de kommunale ordninger, vil give dem adgang til en nem og ofte billig service, øge affaldssorteringen og mængderne til genanvendelse – til gavn for servicevirksomhederne, genanvendelsesindustrien, samfundsøkonomien, den cirkulære økonomi og ikke mindst klimaet.

I vores nabolande, Tyskland, Norge og Sverige, har virksomhederne i dag muligheder for at bruge den kommunale infrastruktur, og de danske virksomheder står klar til at bruge ordningerne, har det lydt fra både Horesta og SMV Danmark.

Vi bør bygge på den velfungerende infrastruktur, vi har etableret, og udvikle det gode samarbejde mellem offentlige og private aktører, som kan sikre reelle miljøgevinster og CO2-reduktioner.

Der er masser af muligheder, men ingenting kommer af ingenting. Heller ikke CO2-reduktionerne i affaldssektoren.