Klimamærke til dagligvarer skaber udfordringer

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

En klimamærkning skal give danskerne mulighed for at gå efter de dagligvarer, der sætter de mindste klimaaftryk. Foto: Coop.

I øjeblikket arbejder den grønne tænketank Concito og Aalborg Universitet benhårdt på at skabe et nyt klimamærke, der skal skubbe danskerne i en grønnere retning, når de handler ind.

Læs også: Coop-initiativ skal arbejde for en grønnere fødevareindustri

Mærket skal afsløre den enkelte vares CO2-aftryk og Salling Groups ejer, Salling Fondene, har doneret 1,7 millioner kroner til projektet.

Jo Ottow Svendsen, Salling Groups CSR-direktør, håber, at konkurrenter i branchen også vil gøre brug af klimamærket, når det er færdigudviklet:

”En fremtidig mærkning står stærkere, hvis vi danner fælles front, i stedet for at kæderne hver for sig satser på en unik mærkning. Det nytter ikke, at vi går enegang”, siger hun til Dansk Handelsblad.

Mærket skal baseres på en klimadatabase, der indeholder de 500 mest sælgende produkter i dansk dagligvarehandel. Databasen er først klar i slutningen af 2020, og klimamærket skal udarbejdes bagefter.

Og det er ikke den eneste årsag til, at klimamærket har lange udsigter. Der er flere udfordringer forbundet med udformningen af mærket.

Svært at sammenligne
Eksempelvis er det svært at nå til enighed om, hvor i produktionskæden man starter en CO2-registrering eller et areal- eller vandforbrug ved produktionen af et givent produkt.

Den nye fødevaredatabase er nødvendig, for det allerede eksisterende data er svært at sammenligne fra produkt til produkt.

”Opgaven lige nu er at lave en brugbar og sammenlignelig database, hvor målet i første omgang er de 500 mest solgte produkter på tværs af dagligvaremarkedet. Vi bevæger os i så mange varekategorier, at hvis vi ikke har samme grundlag for data, så vil databasen, og et eventuelt klimamærke, blive mere vildledende end vejledende for kunderne”, forklarer Jo Ottow Svendsen til Dansk Handelsblad.

Coop er også interesserede i et klimamærke, men er bekymrede for manglen på en fælles beregningsmetode.

”Det er rigtig, rigtig svært at kunne sætte en præcis CO2-angivelse på den konkrete vare, for den vare kan i sommerhalvåret komme fra en dansk producent og i vinterhalvåret fra en udenlandsk producent”, siger Signe Frese, CSR-direktør i Coop Danmark, til Dansk Handelsblad.

Også Arla har vist interesse for mærket, og kræver blot, at det er forskningsbaseret og gælder for alle.

Læs også: Salling Group vil have mere genbrug og mindre plast i emballagen

Som et resultat af udfordringerne ser klimamærket allertidligst dagens lys i 2021.

- SMF