16.11.2009  |  Strategi & ledelse

KLS Grafisk Hus – nu med vedvarende energi

DONG Energy’s to store havvindmøller ved Avedøre Holme er netop blevet indviet. Havvindmøllerne skal bl.a. forsyne KLS Grafisk Hus med vedvarende energi.

De to store havvindmøller indviet ved Avedøre Holme den 10. november har en samlet kapacitet på 7,2 MW og skal forsyne godt 2.500 husstande samt Tivoli, Codan og altså KLS Grafisk Hus med vedvarende energi. KLS Grafisk Hus har i forvejen, som det første trykkeri i Danmark, opnået certificeringen ”klima-neutral” af CO2focus. Med det sidste nye tiltag fortsætter trykkeriet sin indsats for at nedbringe CO2-udledningen.
”Det er en stor dag for os, og vi er stolte over at være blandt de virksomheder, der får el fra de nye havvindmøller. Tryk er en energikrævende proces, og derfor er det vigtigt, at den sker med vedvarende energi, som ikke belaster klimaet med CO2,” sagde direktør hos KLS Grafisk Hus, Knud Erik Larsen på indvielsesdagen.
KLS Grafisk Hus’ mål om at nedbringe virksomhedens el-forbrug med 20 procent er nu tæt på at være nået.
-JR

Mere fra Justine

Justine Aagaard Rodian

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere