Andelskollegiet ved DTU har længe haft store udfordringer med deres belysning på fællesarealer, udendørsarealer og gange. Hidtil har belysningen været både dyr og dårlig og krævet meget vedligeholdelse. Derfor besluttede de at gå i front for en grønnere og mere fremtidssikret løsning. Som det første kollegium i Danmark, har de nu fået ombygget samtlige armaturer på fællesarealerne til den nyeste LED teknologi.
I stedet for at smide de gamle armaturer ud, ombygges de til LED, i samarbejde med Fischer Lighting. Det er mere miljøvenligt og økonomisk end at indkøbe helt nye armaturer, og samtidig sparer de på den fremtidige elregning.