12.02.2020 | Samfund
Ledere og verdensmål
Indhold fra partner Hvad er dette?
Fokus på verdensmålene styrker virksomhedernes konkurrenceevne, blandt andet når det gælder kampen om de unge talenter, mener medlemmer af Lederne.
Knap syv ud af ti ledere arbejder i dag med et eller flere af FN’s verdensmål. Det viser en rundspørge til lidt over 700 medlemmer af Lederne.
Cirka halvdelen af de ledere, som har svaret, mener, at virksomhedens arbejde med verdensmålene er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i fremtiden. Det gælder blandt andet i kampen om de unge talenter, som der er voldsom rift om i disse år.
Hos Lederne er viceadministrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris ikke i tvivl om, at verdensmålene i fremtiden vil blive et vigtigt parameter i kampen om de unge talenter:
"For den nye generation har det stor betydning, at de kan spejle sig selv i en virksomheds ageren. Det er vigtigt for dem at have et job, der giver mening, og at arbejde med dagsordener, som de kan identificere sig med. Det tror jeg, at flere og flere ledere bliver bevidste om", siger Bodil Nordestgaard Ismiris. Download rapporten her.
De virksomheder og offentlige institutioner, som vælger at arbejde med verdensmålene, gør det primært, fordi de ønsker at tage et større samfundsansvar. Det er den hyppigste årsag, som to ud af tre af lederne i undersøgelsen sætter kryds ved.
"Jeg kan kun være glad for, at danske ledere gerne vil gøre en forskel. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for at arbejde med verdensmålene. Men hvis lederne for alvor skal rykke noget, er det nødvendigt, at bæredygtighed bliver en del af virksomhedernes strategi, og at der konsekvent følges op på indsatsen.
Verdensmålene skal ikke være noget, virksomhederne kun arbejder med som en isoleret CSR-aktivitet. Det skal være noget, virksomhederne indarbejder i deres kerneforretning, fordi det giver en konkurrencefordel, ikke mindst i en fremtid, hvor efterspørgslen efter nye miljø- og klimavenlige løsninger forventes at vokse", slutter Bodil Nordestgaard Ismiris.
Klima, miljø og energi

Efter seks år med verdensmålene halter vi stadig bagud
Seks år efter at Verdensmålene blev vedtaget af FN, halter vi stadig bagud med at opfylde målene. Heldigvis er de danske ledere klar til at tage samfundsansvar. Men mange peger på, at de mangler grønne kompetencer. Derfor er der brug for at løfte de danske lederes bæredygtige kompetencer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Se mod Carlsberg og forstå potentialet
Danske virksomheder kan gøre meget mere for det globale klima, end de fleste nok tror. Det er Carlsberg et godt eksempel på.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Grøn omstilling kræver også nye lederkompetencer
Hos Lederne er vi enige i regeringens pointe om at uddanne flere faglærte til den grønne omstilling. Men de overser en hel central del af den bæredygtige udvikling – nemlig ledernes grønne kompetencer. Mange vurderer selv, at de mangler de fornødne kompetencer til at gennemføre en grøn omstilling, og derfor er det helt afgørende, at de danske ledere får et grønt kompetenceløft.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Lederne: Her er de fire nye, grønne kompetencer for ledere
Ledere mangler basal klimaviden, som er central for at få en organisation klædt på til en altomfavnende grøn omstilling, skriver Anders Nolting Magelund fra Lederne i dette debatindlæg.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op
Langt de fleste virksomheder sætter ambitiøse klima-mål. Men kun hver tredje virksomhed måler udledningen af CO2, fordi klima-mål i de fleste tilfælde stadig forpligter, og bruges som løftestang til en lang række indsatser her og nu.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Lederne: Ingen grøn omstilling uden mere arbejdskraft
Lederne efterlyser svar på det akutte problem med mangel på arbejdskraft i statsministerens åbningstale. Positivt med stærkt fokus på klimaudfordringerne, men grøn omstilling er betinget af flere hænder på virksomhederne.
Indhold fra partner