02.08.2022 | Klima, miljø og energi
LEED Platinum og LEED Gold til flere af Blåkläder Workwears fabrikker
Indhold fra partner Hvad er dette?
VIDEO: Blåkläder Workwears fabrik modtager LEED Platinum som den første i Myanmar. Et vigtigt skridt for en grønsort industri! Udforsk videoen, og stil skarpt på ansvarlig tekstilproduktion.
LEED Gold og LEED Platinum til Blåkläder Workwear i Sri Lanka og Myanmar
Tekstilproduktion belaster kloden. Det er en ubetvivlelig kendsgerning og problematik, vi som en af verdens største arbejdstøjsproducenter har til ansvar at løfte.
Skulle problematikken afværges fuldstændig, burde vi – og alle andre tekstilproducenter – nedlægge produktionen. Den sortseer-mentalitet konflikter dog med vores mindst ligeså ubetvivlelige eksistensberettigelse: arbejdstøj er en nødvendighed i vores verdenssamfund.
Vi mener derfor, at det bedste alternativ til slet ikke at producere er at producere ansvarligt.
LEED-certificeringer definerer, hvor grønt vi må brøle
Ansvarlig tekstilproduktion er imidlertid ikke en størrelse, vi som producent ønsker at definere for os selv. Vores miljømæssige og sociale ansvar kridtes derimod op af omverdenens opfattelse af og syn på vores virke.
Vi går hårdt til værks. Og vores ambitioner om at skabe markedets mest ansvarlige produktion af arbejdstøj har foreløbigt givet fornuftige afkast i form af certificeringer og standarder fra, bl.a., LEED, SteP BY OEKO-TEXT, SA8000®, ISO samt samarbejder med relevante NGO’er og forskningsgrupper.
LEED Gold i Sri Lanka og LEED Platinum i Myanmar
LEED (Leadership in Energy & Environmental Design) Green Building Certification System er U.S. Green Building Councils certificeringsprogram for bæredygtige bygninger.
Bygninger LEED-certificeres ud fra et omfattende pointsystem. Et pointsystem, der gransker mange faktorer, såsom energieffektivitet, vandforbrug, CO2-emissioner, skrøbelig natur og lokalmiljøer. Hvis pointene tillader det, tildeles bygninger en af fire LEED-standarder: Certified, Silver, Gold, Platinum.
Blåkläder arbejdstøj produceres på seks fabrikker i Sri Lanka og Myanmar. I Sri Lanka er en fabrik LEED Gold-certificeret. Og I Mayanmar kan vi bryste os af landets første LEED Platinum-certificering.
Guld- og platin-stemplingerne er blandt andet et resultat af:
-
Energiomkostninger: reduceret med mindst 50 %
-
CO2-emissioner: reduceret med mindst 55 %
-
Vandforbrug: reduceret med mindst 75 %
-
Ekstensivt fokus på social bæredygtighed og fabriksmedarbejderens velbefindende (SA8000)
UDFORSK VIDEOEN, OG STIL SKARPT PÅ ANSVARLIG TEKSTILPRODUKTION
__________________________________
For yderligere information, kontakt venligst:
René Christiansen, country manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Om Blåkläder
Blåkläder, der blev grundlagt i Sverige i 1959, udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedssko til alle faggrupper med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg. Blåkläder producerer godt tre millioner stykker arbejdstøj på Sri Lanka og i Myanmar om året og lægger meget stor vægt på bæredygtighed – ikke blot i valget af materialer, men hele vejen rundt i forsyningskæden fra produktion til slutkunde. Med 15 datterselskaber i Europa og USA, agenter i Japan, Schweiz og Island og en årlig omsætning på 185 mio. € (2019) er Blåkläder en af verdens førende producenter og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com.
Samfund

Ny hypermoderne skofabrik bringer nordiske ledelsesværdier til Sri Lanka
Utraditionelt for Sri Lanka bygger Blåkläders nye skofabrik på nordiske ledelsesprincipper. Det gør den i et forsøg på at introducere de srilankanske ansatte for en alternativ arbejdsgivermodel, der blandt andet skal sikre en lav medarbejderomsætning
Indhold fra partner
Samfund

Kvinde-boom i håndværksfagene kræver specialdesignet arbejdstøj
Brancheorganisationen Dansk Byggeri forudser, at hele 28 % af danske håndværkere i bygge- og anlægsfagene vil være kvinder i 2028. Blåkläder har derfor udviklet landets største kollektion af arbejdstøj til kvinder, hvilket skal fremme en #brancheibalance
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Du må godt være besværlig
Når man som virksomhed stiller krav til sine underleverandører, vil man nok uvægerligt blive opfattet som en lille smule besværlig. Vores bud er dog, at det i sidste ende godt kan betale sig af hensyn til miljøet. Udforsk vores bæredygtighedsrapport 2021.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

SIG NEJ TRE GANGE, FØR DU SIGER JA
Genveje til en ansvarlig og bæredygtig produktion findes ikke! Det eneste, der virker, er en søgen efter hele tiden at gøre det lidt bedre. Derfor siger Blåkläder i runde tal nej tre gange, før vi siger ja til et nyt tiltag, der peger i en grøn retning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

CSR-rapport: Blåkläder Bæredygtighedsrapport / Sustainability Report 2021
Udforsk Blåkläders dugfriske bæredygtighedsrapport 2021.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ansvarlig produktion er det næstbedste alternativ til slet ikke at producere
DEBAT: toner om bæredygtighed og tekstilproduktion er løbet lidt af sporet. Set fra min stol handler det ikke om at få forbrugerne til udelukkende at købe ”bæredygtigt” tøj. Skal vi ændre noget i stor skala, er mængder og levetid alfa og omega.
Indhold fra partner