22.11.2017  |  Samfund

Levealderen udvikler sig med stormskridt

Indhold fra partner Hvad er dette?

Danskerne lever i gennemsnit et til tre år længere, end vi gjorde 2015. Dengang kunne en 40-årig se frem til at blive 84 år, Nu kan en 40-årig se frem til at leve 87 år i gennemsnit.

Danskerne lever markant længere tid end for blot få år siden. Pensionsudbetalingerne skal strækkes over flere år, men vi bliver også længere tid i jobbet.

Vi danskere lever stadig længere, og børn født om få år kan forvente at fejre deres 100 års fødselsdag. Allerede i dag lever vi i gennemsnit et til tre år længere, end vi gjorde 2015. Eksempelvis var den forventede levealder for en 40-årig 84 år i 2015, mens den i 2018 vil være 87 år. Det er en glædelig udvikling, der også betyder, at man har brug for pension i flere år. Det indregner Sampension nu i beregningerne for de pensionsydelser, hvor der er indregnet en levealder - eksempelvis pensioner, der udbetales livsvarigt.

Den værdi, pensionsopspareren har sparet op, er fortsat den samme, men hvis regnestykket skal gå op, skal de samme penge strække længere. Omvendt vil flere år på arbejdsmarkedet med indbetaling til pension trække den anden vej og gøre udbetalingerne større.

Regnestykket ser forskelligt ud fra person til person, hvordan ens egen situation ser ud, kan man se på sit pensionsoverblik på sampension.dk.

Folkepensionsalderen hæves

Folketinget har besluttet at hæve folkepensionsalderen løbende i takt med, at danskerne lever længere. Dermed får vi forskellig folkepensionsalder i forhold til, hvornår vi er født. Ændringerne i folkepensionsalderen gælder alle, der er født fra 1963 og frem.

Som hovedregel betyder ændringen, at pensionsordningens dækninger, eksempelvis invalidepension, fortsætter til den gældende folkepensionsalder. På samme måde regnes prognosen for alderspensionen ud fra den enkeltes folkepensionsalder i stedet for 65 år eller 67 år, som anvendes i dag.

Du kan læse meget mere om dette på Sampension.dk/levetid

Mere fra Sampension

Sampension

https://www.sampension.dk

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsforvalter. Vi er et kundeejet fællesskab med omkring 300.000 kunder, der årligt indbetaler mere end 9 mia. kr.Udover Sampension Liv tæller fællesskabet Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Vi er cirka 300 medarbejdere og tilbyder både arbejdsmarkeds- og firmapensioner. Vores formål er at skabe værdi…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere