Madaffald i det store perspektiv – hvad sker der?

Krav om kildesortering af madaffald hos husholdningerne
I Danmark bliver det meste madaffald stadigvæk udnyttet i vores effektive affaldsforbrændingsanlæg. De producerer masser af fjernvarme og el, og røgen renses grundigt, inden den slippes ud. Der er altså langt fra andre EU landes deponering af affaldet med store udslip af drivhusgasser til vores energieffektive og mere CO2-venlige systemer.

Omkring årsskiftet blev EU-landene enige om indholdet i flere reviderede affaldsdirektiver. Det betyder bl.a., at husholdningerne senest i 2023 skal kildesortere madaffald, så det kan genanvendes. De reviderede direktiver er en følge af EU's arbejde for den cirkulær økonomi, og en del af dette er at lukke produkternes livscyklus via mere genanvendelse. Dette giver fokus på produkternes input af råvarer, på markedet for sekundære råstoffer, energibesparelser og på at reducere udledningen af drivhusgasser.

Allerede nu har Danmark i en målsætning i den gældende nationale ressourcestrategi for affaldshåndtering om at genanvende halvdelen af store dele af husholdningsaffaldet senest i 2022. Madaffaldet udgør godt 1/3 af al dagrenovation fra husholdningerne, så målsætningen forudsætter, at de fleste kommuner indfører kildesortering af madaffald i de fleste boliger.

Biogas til transport og fosforgødning i madaffaldet
Tidligere blev madaffald som grønsagsrester og -skræller oftest komposteret, men i dag er det mest almindelige, at det udsorterede madaffald, både grønsagsrester og kødaffald, anvendes i biogasanlæg. Madaffaldet har et højt biogaspotentiale og er et værdifuldt input til biogasanlæggene. Hvis det skal give god mening at kildesortere madaffaldet i stedet for at udnytte det i affaldsforbrændingsanlæg, så skal energien ud af madaffaldet – det sker i biogasanlæg men ikke ved kompostering.

Når madaffaldet har været i biogasanlægget, kan det afgassede materiale udnyttes som gødning i landbruget. Madaffald indeholder fosfor, og jordklodens fosforressourcer er begrænsede og findes i ganske få lande. Uden fosfor ingen plantevækst, ingen dyr og dermed intet liv. Råfosfat er med på EU’s liste over råstoffer af kritisk betydning og angivet som ikke-substituerbar. Affaldsprodukterne i Danmark indeholder cirka samme mængde fosfor, som Danmarks årlige forbrug af kunstgødning, men ikke alle affaldsprodukter med fosfor bliver anvendt som plantegødning (se figur 1 og figur 2). EU er på vej med en ny lovgivning, som skal gøre det muligt at sælge organiske gødninger og fosfor udvundet af forskellige typer affald på linje med almindelig kunstgødning. 

Det meste fosforgødning i Danmark findes i husdyrgødning, som skal udnyttes og fordeles på en miljørigtig måde.  Bliver madaffald anvendt i biogasanlæg til husdyrgødning, kan det være med til at give en bedre økonomi i flere biogasanlæg til husdyrgødning. De store biogasanlæg giver en bedre fordeling og udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen og betyder lavere udslip af drivhusgasser, når gødningen bagefter spredes på landbrugsjorden.

Flere og flere biogasanlæg renser og komprimerer gassen for at komme den på naturgasnettet. Biogassen skal bl.a. renses for svovlbrinte og CO2. Med en danskproduceret katalysator er det også muligt at omdanne biogassens høje indhold af CO2 til metan-gas, hvilket giver mening for de store biogasanlæg. Gasnettet kan bruges som et stort lager og biogassen anvendes, når energiproduktionen fra andre fossilfrie energikilder i perioder ikke dækker behovet. I dag udgør biogassen kun en lille del af gasforbruget – men fx var der i en periode i sommeren 2017 mere biogas end naturgas i gasnettet i Nordjylland. Der er mulighed for, at grøn gas kan dække Danmarks (lavere) gasbehov om 15-20 år ifølge nye vurderinger.

Landbrug og transport er de to sektorer, hvor Danmark får sværest ved at leve op til EU’s krav til Danmark om et 39 % lavere udslip af drivhusgasser udenfor kvotesektoren inden 2030. Nogle danske kommuner og virksomheder er gået foran, bygger tankstationer til biogas og anskaffer gasdrevne busser, renovationskøretøjer og lastbiler. Det er med til at gøre kommunen CO2 neutral og hjælper Danmark på den tunge vej til en CO2-neutral transportsektor. Samtidigt er det med til at opfylde EU’s krav om indblanding af avancerede biobrændstoffer i drivmidler til den vejgående transport. Og med biogas på nettet kan gassen kommer derhen, hvor der er brug for den.

Danmark og madaffaldet
Danmark er med den nuværende ressourcestrategi godt på vej til at kunne opfylde de kommende EU-målsætninger om genanvendelse, men genanvendelsen af madaffald skal der klart gøres mere ved. Ved udgangen af 2017 var der indført kildesortering af madaffald i 31 kommuner i Danmark – næsten alle med biogasproduktion som formål – mens det kun fandt sted i halvt så mange kommuner for et par år siden (se figur 3). Flere kommuner indfører kildesortering af madaffald i år og andre har politisk besluttet at indføre det indenfor få år. På trods af fortidens spøgelser har Helsingør kommune besluttet at indføre obligatorisk kildesortering af madaffald hos husholdningerne, og Aarhus er begyndt at se på mulighederne. Dårlige erfaringer for 15-20 år siden med madaffald til biogasanlæg hos netop de to kommuner var med til at stoppe kildesorteringen af madaffald i Danmark – kun få danske kommuner fortsatte gennem alle årene. Med EU's nye krav må der forventes et krav i den næste nationale affaldshåndteringsplan om kildesortering og genanvendelse af husholdningernes madaffald.

En håndfuld danske virksomheder tilbyder i dag at håndtere madaffald fra husholdningerne og kasserede, emballerede fødevarer fra supermarkederne. Virksomhedernes teknologier fjerner fejlsorteringer og emballager, så madaffaldet kan neddeles og anvendes som en ren biopulp i biogasanlæggene. I dag er det muligt at producere en biopulp uden samtidigt at fjerne større dele af madaffaldet, og uden at biopulpen bagefter giver problemer i biogasanlæggene med fx plaststumper. Landmændene er nu generelt positive overfor at anvendes det afgassede madaffald, og der er enighed om, hvordan biopulpen skal kontrolleres.

Nogle hoteller og storkøkkener udsorterer madaffald - eller leaser specielle køkkenkværne og opsamler en biopulp – så affaldet kan bruges til biogas. I visse tilfælde har det givet besparelser i renovationsudgifterne. Kommunerne kan påvirke dette ved at indsætte specifikke krav i erhvervsaffaldsregulativet og angive, at fx virksomheder med mere end 100 kg madaffald om ugen skal sikre en genanvendelse af dette affald. Det kan følges op gennem tilsynskampagner fra kommunen.

En del af madaffaldet kan undgås, som kampagner mod madspild har vist. For virksomhederne drejer det sig om økonomisk overlevelse at nedsætte ressourceforbrug og spild, mens det for mange husholdninger er den miljø- og holdningsmæssige vinkel, der tæller mest. Flere restauranter tilbyder nu altid doggy-bags til gæsterne. Affaldsforebyggelse og at undgå madspild er en topscorer i miljøvurderinger.

Madaffald og organisk affald på lang sigt?
Madaffald til biogas og anvendelse af restproduktet som gødning er en moden, kendt metode til at sikre, at både energiindhold og næringsstoffer udnyttes. På sigt vil nye teknologier komme til, men biogasanlæggene er værdifulde trædesten her og nu. Måske biogassen vil blive anvendt til nye formål om en årrække, - bl.a. fordi batteriteknologierne udvikles hurtigt og en prisdygtig Tesla-bus kører måske ud på vejen om nogle år.

Fosfor kan ekstraheres fra det organiske affald og fra asken, hvis organisk affald brændes i rene læs. Tyskland har i 2017 vedtaget ny lovgivning, som stiller krav om udvinding af fosfor fra de større kommunale renseanlæg indenfor de næste 15 år. Målet er at øge genanvendelse af de store mængder fosfor i kommunalt spildevandsslam, hvor meget i dag brændes for at deponere asken. Måske afgasset madaffald vil blive håndteret på samme måde med udvinding af fosforen i disse nye anlæg. Den nye tyske lovgivning må forventes at medføre en betydelig videreudvikling af teknologierne og en øget priskonkurrence.

Danmark har gennem det nationale bioøkonomipanel sat fokus på, hvordan vi skal håndtere vores organiske ressourcer i landbrugets afgrøder og i affaldet fra by og land. Bioraffinering kan omdanne biomasse til komponenter som sukker, lignin, metan, fedt og protein, som bagefter kan sættes sammen for at producere medicin, fødevarer, foder, materialer og energi. Biomasse kan på den måde erstatte produkter baseret på kul, olie og naturgas. Madaffaldet vil være med til at dække fremtidens store behov for bæredygtig biomasse.