Magnus Barsøe (S) vil tage action i EU

Det er ikke mange politikere, der er blevet inviteret til at være med i Bæredygtig Business af vært Steffen Max Høgh. Men Magnus Barsøe, som stiller op til Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 for Socialdemokratiet, er en undtagelse. Hør hvorfor i dagens episode.

Foto: Steffen Max Høgh

Du kender måske Magnus Barsøe som tidligere podcastvært på Bundlinjen, debatredaktør på Politiken og erhvervsjournalist. Men for ikke så længe siden besluttede han sig for at stille op til Europa-Parlamentsvalget næste år for Socialdemokratiet.

Magnus agter at gøre noget ved problemerne, så han igen kan tage på fisketur med sine sønner i de lige nu meget døde, indre danske farvande. Men det er ikke kun de nære ting, Magnus vil gøre noget ved. Han har store planer, og han er indigneret. Der er især to tal, han fremhæver som centrale og groteske; Og det er 91 procent og 53 milliarder.

91 procent af alle solceller, der er sat op i Europa de sidste fem år, er produceret i Kina, som sidder tungt på den grønne sektor. I Europa har vi haft en naiv tilgang til globaliseringen, og vi troede, at vi kunne deponere hele vores produktionskapacitet i Kina. Hvis Kina invaderer Taiwan, er Europas grønne omstilling i lommen på Xi Jinping. Derfor er vi nødt til at være langt mere selvforsynende i Europa, når det kommer til grøn energi, sundhed og militær, siger Magnus Barsøe.

Og så er der det andet tal, 53 milliarder:

Det er det beløb, som de danske energihandlere scorede i profit til sig selv i 2022 alt imens almindelig mennesker fik lov at betale en kæmpe ekstraregning, fordi energipriserne steg så eksplosivt. Det synes jeg er et grotesk beløb og slet ikke i orden, fortsætter Magnus Barsøe.

Men skal politikere nu til at være overdommere og bestemme, hvem der skal tjene penge og hvem der ikke skal? Magnus Barsøe har ikke noget imod, at folk tjener penge, men der skal være nogle principper.

Hør mere i dagens episode, som du finder her.

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er