Miljøprofessor: Det handler ikke om giftstoffer, men om næste generations hjerner

Den agenda går igen i hans nye bog ” Kemi på hjernen – går ud over enhver forstand”, som har været undervejs i 10 år. I bogen er hans sædvanlige videnskabelige sprog tilmed skiftet ud med en mere letlæselig fortælling, hvor alle kan læse med.
I den forklarer professoren, at næste generations hjerner bliver udsat for et hav af kemikalier, som kan skade hjernens udvikling. Særligt under graviditeten og i de første år efter fødslen. 
Nu efterlyser han handling fra politisk side og opfordrer danskerne til at agere mere ansvarligt, så næste generation ikke tages som gidsler.

Hvordan begyndte din interesse for giftstoffers indvirkning på hjernen?
Det hele startede med bly. Jeg læste til læge, da benzinen var fyldt med bly, og det skabte en enorm forurening – op mod et kilo fra hver bil. Som medicinstuderende syntes jeg, at man burde tænke over, hvilke konsekvenser stoffer som bly havde på vores omgivelser.
Da FN holdt sin første miljøkonference i Stockholm i 1972, så jeg i tv-avisen ofre for forgiftning fra Japan med lammelser og misdannelser. Det blev jeg chokeret over og undrede mig over, hvorfor vi ikke lærte noget om det på medicinstudiet. ”Hvad var det for noget?” tænkte jeg. 

Hvorfor skal folk læse din bog?
Fordi den åbner for et nyt perspektiv. Nemlig at vores omgang med industrikemikalier har været for hasarderet og uansvarlig. Vi har håbet det bedste, men vi har ikke tænkt på, at opbygningen af menneskets hjerne er så kompleks. Det er også derfor, at den på samme tid er ekstremt sårbar over for kemikalier, som omgiver os i hverdagen. 
Når hjernen skades i større eller mindre grad, så har det store konsekvenser, også selv om vi ikke får en egentlig sygdom. For det er hjernen, der gør os til dem, vi er.

Nogen vil måske mene, at ikke alle undersøgelser i din bog er godt underbygget. Hvad tænker du om det?
Bogen er skrevet ud fra den dokumentation, der findes. For nylig deltog jeg i et møde i Bruxelles i Europaparlamentet, hvor jeg fortalte om problemerne med pesticider, og her var en person fra industrien også kritisk og spurgte: ”Er det du fortæller ikke bare et løst udpluk af nogle tilfældige undersøgelser?”
Og det er sådan set helt korrekt. Der er nogen løse undersøgelser hist og her, og det er jo i virkeligheden det, som er kernen af problemet. Vi har et samfund, hvor vi anvender stærkt giftige stoffer, og så krydser vi bare fingre for, at det går godt. Det er da en tragedie, at vi nu er i en situation, hvor vi er nødt til at sige, at de her tilfældige undersøgelser, som hjerneforskere rundt omkring i verden har lavet i tidens løb, er det eneste, vi har som kontrol på, om vi laver ulykker med kemikalierne. 

Hvilke kemiske stoffer skal man være allermest urolig for?
Det har jeg svært ved at svare på, fordi de 12 stoffer, jeg nævner i min bog, bare er dem, vi har haft de bedste muligheder for at skaffe medicinsk dokumentation for. Men det er også klart, at når det er her, dokumentationen findes, så er det et godt sted at starte. De 12 stoffer består af PCB, PBDE, opløsningsmidler, tungmetaller og sprøjtegifte.
Men for at skære det ud i pap, så drejer det sig ikke om de 12 stoffer - det handler om hjerner. Det her handler om menneskets hjernes ekstreme sårbarhed under udviklingen. Det er ikke bare 12 stoffer, som er særligt giftige for menneskers hjerner, for det er der givetvis også mange andre stoffer, som er. Jeg tror, det her er et langt større problem, og derfor bør vi gøre beskyttelsen af næste generations hjerner til en topprioritet. Vi må ikke tro, at fordi vi har fokus på kviksølv og nogle pesticider, så er arbejdet gjort. 

Hvilke konsekvenser kan giftstofferne have hos børn? 
Konsekvenserne ved kemiske påvirkninger fra pesticider og tungmetaller kan være nedsat intelligens, indlæringsproblemer og en øget risiko for ADHD, udviklingsforstyrrelser og autisme. Det kan hænge sammen med, at antallet af børn med autisme og ADHD i store dele af verden bliver ved med at stige.
Det er i hvert fald klart, at disse problemer hos børn ikke skyldes nedarvede lidelser, men vi kender ikke alle årsagerne, selvom giftstofferne er meget sandsynlige syndere.

Hvorfor er kemiske stoffer blevet så stort et problem, som du beskriver i din bog?
Når det her er opstået som et problem eller er blevet opdaget som et problem, så skyldes det hjerneforskningen. Vi har fundet ud af, hvor kompliceret det er at danne en veludviklet hjerne. Vi har dyrerigets mest komplicerede hjerne, og selve dannelsesprocessen er så kompleks, at vi dårligt nok forstår den. Men hvert lille udviklingstrin er samtidig meget sårbart for skadelige påvirkninger. Du kan ikke uden videre rette op på en hjerne, som allerede har taget skade under udviklingen. Du har én chance, og så er det den hjerne, du har resten af livet.
Samfundsforskere siger, at hjerner er utroligt vigtige for samfundet. Jo højere intelligens, jo større chance er der for at blive til noget i denne verden. Det moderne samfund handler ikke længere om muskelkraft – det handler om hjernekraft. Derfor er det ikke kun en etisk beslutning at beskytte næste generations hjerner – det er også en fantastisk investering.

Hvad kan den almindelige dansker gøre for at mindske kemiske stoffer?
Mit råd til alle gravide og børnefamilier er: Spis økologisk. Specielt når det drejer sig om frugt, bladgrønt og grøntsager, som vokser over jorden. Med hensyn til kviksølv er det vigtigt at holde sig fra at spise tun – hverken som bøffer, på dåse eller sushi. Det er bedre at spise eksempelvis laks og makrel. Undgå de store rovfisk.
Og tænk også på emballagen, hvorfra giftstoffer kan sive ind i fødevarerne. Jeg ved, at Coop gør meget for at mindske dette problem.

Gælder disse råd kun gravide og børnefamilier?
Man kan sige det sådan: Det er ikke så afgørende for ældre mænd som mig. Ganske vist viser undersøgelser også, at kviksølv kan skade hjerte-kar-systemet og hjernens funktion hos ældre, men jeg må sige, at vi er lidt mere modstandsdygtige end de meget sårbare gravide og børn.

Hvor lang tid i forvejen for en graviditet skal kvinder undgå dette? 
Heldigvis er det sådan med kviksølv og pesticider, at de udskilles i urinen rimelig hurtigt. Så jeg vil sige, at fra det øjeblik, at man beslutter en graviditet, skal man holde sig fra ikke-økologisk frugt og store fisk som tun og sværdfisk.

Hvem er skyld i, at vi er udsat for farlige kemiske stoffer?
Det er vi jo selv. Som vælgere og borgere har vi selv været med til at opbygge et samfund, hvor vi satser på kortsigtede gevinster, og hvor vi ikke kræver nogen særlig kontrol af giftstoffer, der kan skade hjernen. Jeg tror, at det her betyder, at vi som vælgere, forældre og bedsteforældre må råbe politikerne op og inspirere erhvervslivet. Vi er nødt til at se på det her problem på en ny måde og styre samfundet i en mere ansvarlig retning, så vi ikke tager næste generation som gidsel.
Så længe vi selv køber konventionelle landbrugsprodukter, bruger giftstoffer i haven og spiser tunfisk, så er vi jo med til at vedligeholde den holdning, at det såmænd ikke er så galt. Jeg betragter det som ret usandsynligt, at den optimistiske holdning er korrekt. I hvert fald synes jeg, at det er uetisk at sætte næste generations hjerner på spil.

Er et stof giftigt indtil det modsatte er bevist?
Om der skal være omvendt bevisbyrde, er jeg ikke sikker på, for vi skal passe på med helt at sætte samfundet i stå. Men hvad angår hjernens udvikling, så er forsigtighedsprincippet stadig en by i Rusland. Vi anvender fuldstændig tankeløst og uansvarligt giftstoffer, som vi ved, påvirker hjernesystemet, og vi har overhovedet ikke styr på, hvor meget næste generation bliver udsat for. Heriblandt stoffer, som vi med sikkerhed ved påvirker menneskets hjerneudvikling. Senest har danske myndigheder blokeret for, at vi i samarbejde med andre EU-lande kan måle befolkningens udsættelse for pesticider og andre hjernegifte. Det er der ikke råd til, siger man. Så jeg vil sige, at der er behov for nytænkning og politikere, der tør stille sig frem og sige, at vi er nødt til at håndtere det på en ansvarlig måde.
Men det kræver, at man investerer i blandt andet kontrol med kemikalierne, test af gravide og i oplysningskampagner – og at man tør tage opgøret med de erhverv, som måtte blive berørt af det. Det plejer desværre at ende med, at der ikke er plads på finansloven. Så siger de: ”Det må vi prøve næste år.” Men så sker nøjagtigt det samme næste år. Nu må vi gøre noget!

Hvordan ser du på fremtiden?
Jeg har skrevet en bog, og det gør jeg fordi jeg er optimist. Jeg skrev ikke den bog for at brokke mig over, at det her aldrig bliver løst. Jeg skrev bogen, fordi jeg tror på, at nogen vil læse den, og derefter vil agere. Jeg har fået mange reaktioner fra folk som siger: ”Gud, vi troede ikke, at det var så galt”.
Vi har bygget et samfund som er afhængigt af anvendelsen af meget giftige stoffer, uden at vi har tænkt over, at det er noget, som kan gå ud over næste generations hjerner. I min bog appellerer jeg til, at vi sammen viser noget ansvarlighed.
Det billede vil jeg gerne give videre, så vi kan træffe fornuftige beslutninger i fællesskab.

Sådan undgår du kemiske stoffer:

• Spis økologisk under graviditeten og server økologisk mad for børnene.
• Undgå ikke-økologisk salat og frugt, der har en stor overflade og er svær at vaske fri for sprøjtegifte. 
• Undgå specielt importeret frugt og grønt, som ikke er økologisk.
• Lad være med at spise tun og andre store fisk, der indeholder meget kviksølv.
• Er du gravid, så sørg for at blive fraværsmeldt på arbejdet, hvis der bruges giftstoffer på arbejdspladsen.
• Stil kritiske spørgsmål til kosmetik, elektronik, møbler, tekstiler og andre forbrugerprodukter og undgå dem med unødigt indhold af kemikalier.