Monitorering af lattergas er et vigtigt skridt mod en bæredygtig vandsektor
Den globale vandsektor investerer i disse år i tiltag, der skal gøre sektoren mere bæredygtig og mindske negativ indvirkning på klimaet. I den sammenhæng ser vi et øget fokus på udledning af klimagasser fra renseanlæg, og i Danmark er blikket rettet mod lattergas.
Lattergassen er og har længe været en overset faktor i de samlede klimaberegninger på trods af dens afgørende rolle, og på globalt plan står lattergas stadig i skyggen af CO2 og metan. Det er dokumenteret, at lattergas har en anselig effekt på vores klima, men vi mangler fortsat viden om omfanget af lattergasudslip og hvordan vi reducerer det.
Det nylige fokus på lattergas har ført til flere politiske tiltag i Danmark, og vi ser lignende tiltag flere steder rundt omkring i verden. I forbindelse med ambitionen om en klima- og energineutral vandsektor i 2030, har Miljøstyrelsen opfordret de danske vandselskaber til at indsamle og indmelde data til brug i den såkaldte Parismodel. Der er tale om data vedrørende den nuværende såvel som den forventede fremtidige energiforbrug og klimagasudslip.
Den danske regering påregner ydermere at indføre beskatning på lattergasemissioner fra spildevandsanlæg med minimum 25.000 PE efter 2025. Miljøstyrelsen har dermed allerede skubbet til tingene i og med de har opfordret forsyningerne til at indmelde data til Parismodellen. Indberetningen til Parismodellen skal altså gerne fungere som en slags motivationsfaktor, da forsyningerne selvfølgelig gerne vil kunne indmelde data, der viser, at de holder sig inden for det, Miljøstyrelsen kræver.
Lattergasudslip på danske spildevandsanlæg
På renseanlæg frigives lattergasunder den biologiske renseproces og frigives til vores atmosfære. Der er stor forskel fra anlæg til anlæg på hvor meget lattergas, der dannes og hvor meget, der slipper ud. For at tage hånd om problemet er flere danske spildevandsanlæg begyndt at måle data og monitorere lattergasudslip.
Den danske vandsektor er altså med internationalt set inden for arbejdet med lattergas, både i forhold til lovgivningen på området og at flere store renseanlæg aktivt arbejder med monitorering og nedsætning af lattergasudslip. På trods af den danske vandsektors indsats for at nedbringe udledningen af disse klimagasser er der fortsat et stort behov for at få kortlagt omfanget af lattergasudslip samt udarbejde strategier for hvordan udledningen af disse bedst og mest økonomisk kan nedbringes.
”Der findes i dag nogen data på området, men langtfra en egentlig landsdækkende datakortlægning af lattergasudslip fra danske renseanlæg. Vi kan dog ikke rigtigt generalisere ud fra eksisterende data, fordi vi her i Danmark har mange forskellige renseanlæg. I Danmark er der nemlig ikke en fælles standard for hvordan renseanlæg designes og drives, og de mange forskellige renseanlæg betyder netop stor variation i lattergasemissionerne. Der findes derfor på nuværende tidspunkt ikke tal på, hvor meget af den samlede klimagasudledning, lattergas fra renseanlæg står for, og hvornår der sker store udsving. Vi mangler simpelthen data,” Sylvie Braekevelt fra Rambøll Vand, der til dagligt arbejder med spildevandshåndtering.
Hvis du vil vide mere, kan du læse resten af artiklen her
