02.10.2015 | Klima, miljø og energi
Naturen taber i nyt finanslovsudspil
Indhold fra partner Hvad er dette?
Indsatsen for at skabe mere sammenhængende natur i Danmark, den såkaldte Naturplan Danmark, bliver beskåret med en tredjedel i regeringens finanslovsforslag. Det er ikke grøn realisme men sort ideologi, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Store grønne naturmotorveje gennem landet, hvor dyr og planter kan udvikle og sprede sig og være med til at sikre en rig og mangfoldig natur i Danmark. Det var målet med Naturplan Danmark, der sidste år blev præsenteret som en længe ventet samlet naturindsats.
Men desværre har den plan nu fået en ordentlig kæberyster med regeringens forslag til finanslov 2016.
Her står Naturplan Danmark til at blive beskåret med 1/3 over de næste tre år. Alene i 2016 vil budgettet blive skåret ned med omkring 40 procent fra 77,5 mio. kr til 47,5 mio. kr.
Det er den forkerte vej at gå, udtaler præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisshop-Larsen.
- Det klinger hult, at regeringen på den ene side siger, at man vil styrke indsatsten for biodiversitet i naturen, mens man med den anden hånd piller indsatsen fra hinanden. Naturplan Danmark er det første rigtige forsøg på at give naturen mere plads og skabe mere sammenhængende natur i Danmark. Det må vi ikke tabe på gulvet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Formålet med Naturplan Danmark skal bl.a. sikre mere plads og bedre sammenhæng i naturen, styrke indsatsen for flora og fauna samt forbedre naturoplevelserne. Planen omfatter mere skovrejsning og naturgenopretning, øget indsats for truede arter, projekter vedrørende Grønt Danmarkskort, såkaldte naturpartnerskaber m.m.
Samlet set oplyser regeringen, at de sparer 200 mio. kr. på det grønne område i 2016. Det sker bl.a ved at fjerne grønne partnerskaber, midler til grøn beskæftigelse og grønne ildsjæle pilotprojekter.
Forureneren betales
Finanslovsudspillet indeholder samtidig en pulje på 150 mio. kr. til statslige indsatser for vandmiljøet, som skal kompensere for landbrugets udledning af kvælstof.
Puljen til vandmiljøet kommer i kølvandet på den sidste måneds regeringsudspil på landbrugsområdet, hvor regeringen har åbnet op for at landbruget kan gøde mere, fjerne randzoner, sprøjte gift tættere på vandløb og en række andre ting.
- Det virker som om, at regeringen har misforstået forureneren betaler princippet, når man på den ene side lader landbruget sprede mere gylle og gødning og på den anden side sender regningen for forureningen videre til skatteyderne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Du finder regeringens finanslovsudspil her.
FAKTA:
I 2016 bliver pengene til Naturplan Danmark reduceret med 30 millioner kroner. I 2017 og 2018 lægger regeringen op til at spare henholdsvis 25 og 20 millioner kroner på Naturplan Danmark.
Dermed bliver 227,5 millioner kroner reduceret til 152,5 millioner. Det er en besparelse på 75 millioner kroner, der svarer til, at indsatsen bliver reduceret med en tredjedel.
Naturplan Danmark er en længe ventet plan for Danmarks Naturfredningsforening, der oprindeligt forslog en samlet plan for Danmarks natur. Planen blev vedtaget i 2014 og nåede derfor aldrig for alvor at virke før den nu pilles delvist fra hinanden.
Taberen bliver naturen, i det Naturplan Danmark alene sigter mod at fremme biodiversiteten.
Strategi & ledelse

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling
Elbilproducenten NIO, som i løbet af efteråret 2022 etablerer sig i Danmark, har indgået en partnerskabsaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond om at styrke naturforvaltningen af fire danske naturområder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald
Danskere laver langt mere affald end andre europæere. Det skriger på et opgør mod brug og smid væk-kulturen. Og her spiller kommunerne en afgørende rolle.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder
Vildtvoksende græs, blomster, insekthoteller og fuglehuse – det er noget af det, som man kan opleve ved Haslev Kirke, der er en af 315 "Grønne Kirker" i Danmark.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej
Efter flere års pres for et forbud mod sprøjtegifte på offentlige og private arealer ser det endelig ud til at lykkes. DN roser regeringens udspil, men påpeger samtidigt, at vi endnu ikke er i mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm
Havneslam fra den kunstige halvø Lynetteholm skal ikke længere dumpes i Køge Bugt. Det har et flertal i Folketinget besluttet, og det er en fantastisk nyhed, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Cirkulær økonomi
I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger og smider ud. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb - affald findes ikke.
Indhold fra partner