Netværk for Miljømærket indkøb Årskonference 2024
Kom i dialog med de grønne frontløbere på Netværk for Miljømærket indkøbs årskonference 2024, hvor vi stiller skarpt på private virksomheders mulighed for at drive den grønne omstilling gennem mere bæredygtige indkøb.
Hvordan kommer man godt i gang? Hvad gør de bedste og mest erfarne? Hvordan omsættes mål og visioner om grønnere indkøb til praksis? Hvordan vil EU’s Green Deal gøre det lettere at vælge mere bæredygtigt? Og hvordan bruger virksomheder i den grønne førertrøje Svanemærket og EU Ecolabel (EU-Blomsten) i den grønne omstilling?
Deltag i Netværk for Miljømærket indkøbs årskonference 2024 og få svar på disse spørgsmål og mange flere. På konferencen vil nøglepersoner og eksperter dykke ned i aktuelle emner og udfordringer inden for mere bæredygtige indkøb.
Programmet byder på inspirerende talere og erfaringsudveksling med medlemmer af Netværk for Miljømærket indkøb. Du får en unik mulighed for at dele viden samt udvide dit netværk.
Under konferencen lanceres Videncenter for Miljømærket indkøb, som er et nyt, gratis og uforpligtende tilbud om netværk og videndeling inden for mere bæredygtige indkøb. Initiativet er åbent for alle private og halvoffentlige virksomheder.
Læs mere og tilmeld dig her: https://www.svanemaerket.dk/nmi-aarskonference-2024
Konferencen er desværre fuldt booket og det er ikke længere muligt at tilmelde sig.
Tilmeld dig istedet her Videncenter for Miljømærket Indkøb og få invitation til kommende arrangementer
Program
Konferencier: Marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, Rina Ronja Kari
09.30 – 10.00 Ankomst og registrering
Nyd en forfriskende start med kaffe og croissanter.
10.00 – 10.15 Velkomst v/ forperson for Netværk for Miljømærket indkøb, Anne Kirstine Thorgaard, Head of Category Management i COOP Danmark
Velkommen og introduktion til dagen.
10.15 – 10.45 EU’s Green Deal og miljømærkers rolle i EU-lovgivning v/ seniorkonsulent i Dansk Standard, Louise Vølver
Bliv introduceret til Miljømærkning Danmarks arbejde og få et overblik over EU’s Green
Deal og den lovgivning, den har ført med sig. Officielt anerkendte miljømærker spiller en
rolle i ny og kommende lovgivning. Hør, hvordan det kan bidrage til større klarhed for
virksomheder og forbrugere og sætte skub på den grønne omstilling.
10.45 – 11.30 Greenwashing v/ jurist Stine Balschmidt Svenningsen og civilingeniør og chefkonsulent for Forbrugerombudsmanden, Christian Poll
Forbrugerombudsmanden har øget fokus på greenwashing. Hør om dette og få indsigt i
de kommende stramninger fra EU til markedsføringsloven og hvordan, disse kan skabe
større klarhed for både forbrugere og professionelle indkøbere.
11.30 – 12.30 Frokost
12.30 – 12.45 Lancering af Videncenter for Miljømærket indkøb v/ direktør i Miljømærkning
Danmark, Martin Fabiansen og forperson for Netværk for Miljømærket indkøb, Anne
Kirstine Thorgaard
Vær med, når Netværk for Miljømærket indkøb og Miljømærkning Danmark lancerer nyt
tilbud om viden og videndeling om mere bæredygtige indkøb.
12.45 – 13.15 Talks v/ Videncenter for Miljømærket indkøb (runde 1)
De grønne frontløbere deler viden og praktiske erfaringer med grønnere indkøb. Kom i
dialog med Roskilde Festival, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, ISS, ATP, Lyreco og
IDA og Miljømærkning Danmark m.fl.
13.15 – 13.45 Talks v/ Videncenter for Miljømærket indkøb (runde 2)
Mød flere inspirerende medlemmer fra Netværket for Miljømærket indkøb.
13.45 – 14.15 Pause med kaffe og kage
14.15 – 14.45 Hvor starter man på bæredygtighedsrejsen i indkøbsafdelingen? v/ Business
Manager i Rambøll, Benita Kidmose Rytz
Kom godt i gang med mere bæredygtige indkøb. Få gode råd til at komme i gang og bliv
introduceret til værktøjer og metoder til mere bæredygtige indkøb.
14.45 – 15.15 Balance mellem miljø og bundlinje v/ partner i Viegand Maagøe, Jan Viegand
Pris og økonomi bliver ofte anset som de væsentligste barrierer mod grønnere indkøb.
Men er grønnere indkøb altid dyrest? Hvordan ser billedet ud set over hele produktets
levetid? Og hvad findes der af værktøjer og data til at indregne de faktiske omkostninger til
at købe, eje og bortskaffe produkter?
15.15 -15.20 Afrunding v/ forperson for Netværk for Miljømærket indkøb, Anne Kirstine
Thorgaard, Head of Category Management i COOP Danmark
15.20 – 16.00 Bobler og netværk