28.05.2020 | Klima, miljø og energi
Norsk skibsfart vil være klimaneutral inden 2050
De norske rederier vil gå forrest i kampen mod den globale opvarmning og har sat et mål om at hele flåden skal være klimaneutral inden 2050. Langt fra alle de nødvendige løsninger og teknologier er på plads, men det norske rederiforbund ser forretningsmæssige muligheder i at gå forrest.
Hele den norske flåde af kommercielle skibe skal være CO2-neutral i 2050 ifølge ny strategi fra landets brancheorganisation på området. Foto: Norges Rederiforbund
Som ansvarlig for 2,2 procent af det globale CO2-udslip har skibsfarten en del af ansvaret for at verden når i mål med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til de efterhånden berømte 1,5 grader i 2100 sammenlignet med 1990.
Læs også: Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner
Det mener i hvert fald Norges Rederiforbund, der på vegne af sine medlemmer i den norske maritime sektor har præsenteret en klimastrategi (direkte download), der indebærer, at landets flåde af kommercielle fartøjer skal være klimaneutral inden 2050, med et delmål om en halvering af udslippet inden 2030.
”Norsk skibsfart går med dette initiativ foran ved at sætte høje ambitioner for udvikling af ny og lønsom grøn teknologi”, siger administrerende direktør i Norges Rederiforbund, Harald Solberg.
”Vi har store ambitioner, også på områder som i dag ikke har kommercielt tilgængelige teknologiske løsninger. Vi tror ambitiøse mål vil bidrage til at sætte fart på en nødvendig udvikling. Dette indebærer at hele industrien i samarbejde med myndigheder, både nationalt og internationalt, må engagere sig i at udvikle nye løsninger”, fortsætter han.
Sådan vil Norges Rederiforbund nå målene:
- Opgradere den eksisterende flåde og dermed reducere udslip
- Anvende bæredygtige lav- og nuludslipsbrændstof tidligt og bidrage til udbygningen af infrastruktur til sådanne brændstoffer
- Bestille skibe med nuludslipsteknologi så hurtigt som muligt, og senest inden 2030 for at sikre at størst mulig andel af flåden i 2050 sejler uden udslip
- Drive skibene så energieffektivt som muligt gennem rutevalg, reduceret friktion og optimeret fart
- Vurdere miljøbelastningen for hele virksomheden i et livscyklusperspektiv for at finde de totalt set bedste løsninger
- Norges Rederiforbunds medlemmer skal måle, analysere og publicere deres miljø- og klimaregnskaber på en konsistent, relevant og transparent måde.
Kilde: Norges Rederiforbund
Bedre miljø og grønne arbejdspladser
Blandt de øvrige konkrete mål i strategien er en ambition om, at Norges Rederiforbunds medlemmer kun skal bestille skibe med nuludslipsteknologi fra 2030, ligesom man vil arbejde for et internationalt forbud mod brændstoffer, der ikke er klimaneutrale fra 2050.
Og selvom alle de nødvendige løsninger og teknologier altså langt fra er på plads endnu, så er det ikke noget, der afskrækker landet, som råder over en af Europas største offshore-flåder.
I rederiforbundet ser man således et velvoksent potentiale for erhvervslivet, bl.a. på eksportområdet, ved at tage lederskab på udviklingen af de nødvendige løsninger i stor skala. Det kan både bidrage til at skabe et bedre miljø og skabe masser af grønne arbejdspladser, mener man.
Læs også: Kæmpekoncerner indgår alliance i kamp for grøn shipping
”Vi har brug for ny teknologi og nye bæredygtige løsninger, og udviklingen skal gå stærkt. Vi kan både nå verdens klimamål og realisere forretningsmæssige muligheder for søfartsnationen Norge. Vi har allerede gjort meget, og nu vil vi gøre endnu mere”, siger Harald Solberg.
-AK
Relaterede partnere
|
DACHSER Intelligent Logistics
Aktiv klimabeskyttelse er en del af DACHSERs ansvar og… |
|
Toyota Material Handling A/S
Mere end hver 3. truck i Danmark leveres af Toyota Mate… |
|
DSV A/S
Hos DSV er CSR integreret i den måde, vi driver forretn… |
Jobs
|
VP, Head of Group SustainabilityFrist: Snarest muligt |
|
|
Sustainability Specialist – become a part of Group ESGFrist: Snarest muligt |
Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
- redaktion@csr.dk
- +45 5350 6060
- Strandlodsvej 44, 2300 København S
CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.
Se virksomhedsprofilSupply chain
Knaphed på sand, sten og grus: Københavns betonaffald skal sikre råstoffer til fremtidens byggeri
Et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse, vil modvirke mangel på råstoffer ved at udnytte større dele af overskuds- og nedrivningsbeton i hovedstadsregionen.
Medarbejder
Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn
Mere end halvdelen af danskerne taler om deres løn med kollegerne. Særligt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er åbne om deres løn. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
Klima, miljø og energi
Dansk FN-chef: Vi kan ikke genanvende os ud af klimakrisen
Inger Andersen, generaldirektør for FN's miljøprogram, advarer mod en stigende produktion af plastik.
Strategi & ledelse
Globalt værktøj skal hjælpe virksomheder med at opgøre deres aftryk på biodiversiteten
Taskforce on Naturerelated Financial Disclosures (TNFD) har netop lanceret et nyt rapporteringsværktøj, som virksomheder kan bruge til at opgøre deres aftryk på og afhængighed af naturen. Finans Danmark og UN Global Compact Network Denmark har stået i spidsen for en Nordisk konsultationsgruppe, som har bidraget til at udbrede kendskabet til det nye værktøj.
Samfund
Hårde tider for verdensmålene
FN-systemet presser nu på for at finde flere penge til indsatsen. De nordiske virksomheder mener selv, de halter bagud på handling.
Samfund
Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag
Næsten ingen lovforslag får påpeget negative konsekvenser for verdensmålene. Grunden findes hos uinteresserede politikere og embedsmænd.