11.01.2019 | Klima, miljø og energi
Nu bliver drikkevandet beskyttet bedre mod sprøjtegift
Indhold fra partner Hvad er dette?
HURRA! Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om at styrke beskyttelsen af drikkevandet.
Maria Reumert Gjerding afleverer 27.000 underskrifter fra befolkningen, som ønsker beskyttelse af vores drikkevand.
Aftalen betyder, at der nu indføres et sprøjteforbud dér, hvor drikkevandet pumpes op. Og det er rigtig godt nyt, fordi netop disse områder er særligt følsomme over for rester af sprøjtegifte.
Nyheden vækker stor glæde hos Danmarks Naturfredningsforening, der i starten af november afleverede over 27.000 underskrifter til miljøministeren fra befolkningen, som ønsker en bedre beskyttelse af drikkevandet.
- Det er helt enestående, at vi i Danmark kan pumpe grundvand op og drikke det uden at rense det først. Det er en unik ressource, som vi skal passe godt på. Derfor er jeg også uendelig glad for, at miljøministeren har landet en bred politisk aftale, som netop sikrer en bedre beskyttelse af vores alle sammens drikkevand, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Danmarks Naturfredningsforening har kæmpet i mange år for netop at få indført et sprøjteforbud i de sårbare områder, hvor vi henter vores drikkevand op, fordi det er den bedste metode til at beskytte drikkevandet.
Foreningen arbejder fortsat videre for, at der også kommer et forbud mod at bruge sprøjtegift i sårbare dele af indvindingsområderne.
Bekymrende fund af sprøjtegifte i drikkevandet
For høje koncentrationer af sprøjtegift i drikkevandet var årsag til, at 250 vandboringer rundt om i landet i løbet af 2018 enten lukkede eller blev sat i alternativ drift.
Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er mærkbare, da flere vandværker har været nødt til at rense vandet.
- Den seneste tids mange fund af pesticider i drikkevandet har bekymret mig og de øvrige partier i aftalekredsen. Jeg er glad for, at vi står sammen om at beskytte drikkevandet og forbedre beskyttelsen af en af de mest værdifulde ressourcer, vi overhovedet har. Jeg er særligt glad for, at det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer, og at vi nu får undersøgt grundvandet for langt flere stoffer, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om den ny politiske aftale i en pressemeddelelse.
---------------------------------------------------------------------------------------
Fakta
- I 2017 blev der fundet fem gange så mange tilfælde af for høje mængder sprøjtegift i drikkevandet end i 2016.
- Også sprøjtegifte, der stadig er lovlige at anvende i Danmark, bliver fundet i drikkevandet.
- Med en ny aftale skal drikkevandet beskyttes langt bedre mod sprøjtegifte.
- Dette gøres dels ved at reducere risikoen for nedsivning af sprøjtegift nær vandboringer og ved at screene grundvandet for flere stoffer end tidligere.
- Frem mod 2022 får kommunerne sammen med landbruget mulighed for at finde lokale løsninger for at stoppe brugen af sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder, der hvor vandet pumpes op.
Strategi & ledelse

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling
Elbilproducenten NIO, som i løbet af efteråret 2022 etablerer sig i Danmark, har indgået en partnerskabsaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond om at styrke naturforvaltningen af fire danske naturområder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald
Danskere laver langt mere affald end andre europæere. Det skriger på et opgør mod brug og smid væk-kulturen. Og her spiller kommunerne en afgørende rolle.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder
Vildtvoksende græs, blomster, insekthoteller og fuglehuse – det er noget af det, som man kan opleve ved Haslev Kirke, der er en af 315 "Grønne Kirker" i Danmark.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej
Efter flere års pres for et forbud mod sprøjtegifte på offentlige og private arealer ser det endelig ud til at lykkes. DN roser regeringens udspil, men påpeger samtidigt, at vi endnu ikke er i mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm
Havneslam fra den kunstige halvø Lynetteholm skal ikke længere dumpes i Køge Bugt. Det har et flertal i Folketinget besluttet, og det er en fantastisk nyhed, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Cirkulær økonomi
I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger og smider ud. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb - affald findes ikke.
Indhold fra partner