Ny rapport præsenterer hidtil usete data for de globale plast-flows
Én af anbefalingerne er, at de udviklede lande udvikler løsninger og tager ansvar for egne mængder.
I forbindelse med en stor international plastkonference, K 2019, som løber af stablen i disse dage, har Global Plastics Alliance præsenteret en ny rapport, hvor de globale plast flows er blevet kortlagt. Ifølge holdet bag den nye rapport, er det første gang, at dét er sket. Målet med de nye data er at kaste lys over den globale status for håndtering og behandling af plastaffald og dermed også at guide beslutningstagere og investorer i forhold til hvorhenne i kæden, der (først) er brug for at sætte ind.
Den reelle mængde genanvendt plast er beskeden
Ifølge de nye data blev der i 2018 på globalt plan produceret omkring 360 millioner ton plast. Tilsammen med omkring 30 mio. ton recyclater blev denne mængde konverteret til 172 mio. ton emballager og 218 mio. ton øvrige produkter. Samme år blev der genereret omkring 250 mio. ton post-forbruger plast, hvoraf 173 mio. ton blev indsamlet – enten gennem formaliserede systemer eller ved hjælp af en uformel sektor. Det er uklart, hvad der er sket med de resterende 77 mio. ton. Knap halvdelen af affaldsmængderne blev genereret i Asien og Oceanien tilsammen mens Europa og Nordamerika hver især genererer omkring 15-16% af mængderne.
Af de samlede genererede affaldsmængder blev 50 mio. ton indsamlet eller sorteret til genanvendelse, hvoraf man har antaget, at der er et procestab på 40%, svarende til en reel genanvendelse af 30 mio. ton. 51 mio. ton blev sendt til energiudnyttelse, 72 mio. ton til kontrolleret lossepladser mens 77 mio. ton enten er blevet henkastet eller bortskaffet på anden uhensigtsmæssig vis. Der er således fortsat lang vej mod en egentlig cirkulær økonomi og rapportens forfattere kalder derfor på betydelige investeringer i forskning og udvikling såvel som handling inden for området.
De udviklede lande bør tage ansvar for egne mængder
I diskussionen af de nye data bliver det i rapporten pointeret, at man mange steder har kunnet identificere eksport af store mængder plastaffald fra udviklede lande til udviklingslande, til trods for at modtagelandene kun besidder ringe infrastruktur og løsninger for behandling og genanvendelse. Mængderne er imidlertid faldet som følge af det kinesiske stop for import af visse affaldsfraktioner, hvorefter øvrige asiatiske lande er blevet destination for affaldsmængder – ofte af lav kvalitet. Ifølge den nye kortlægning er flere af disse lande imidlertid også begyndt at sende mængderne retur til afsenderlandene og der er dermed hårdt brug for, at de udviklede lande begynder at investere i nye løsninger for indsamling og behandling af egne mængder.
Kortlægningen er kun lige begyndt
Det nye studie er udarbejdet med udgangspunkt i detaljerede data fra 44 lande, ud fra hvilke man herefter har foretaget skøn, der tilsammen har skabt et billede for hele verden. Afsenderne anerkender således, at der er betydelige mangler og dermed også potentielle fejl i de nye data, men at de er et første forsøg på at tegne et billede over en fraktion, der må siges at være global. De udvalgte lande repræsenterer imidlertid 60% af den globale population samt 80% af den globale GDP, så det menes, trods alt, at der er tale om et godt udgangspunkt. Relevante aktører, verden over, inviteres imidlertid nu til at byde ind med flere og bedre data, så billedet kan forbedres og præciseres yderligere.
Du kan finde den nye publikation ”Global Plastic Flow 2018” her
