Nyt overblik over den danske affalds- og ressourcesektor

DAKOFAs database over den danske affalds- og ressourcesektor er nu en realitet

25.09.2019

Sponseret

DAKOFA

Databasen præsenterer et solidt overblik over knap 350 aktører inden for den danske affalds- og ressourcesektor samt langt de fleste, danske behandlingsanlæg. Formålet med databasen er dels at binde sektoren bedre sammen og dels at gøre det lettere for udefra kommende at få overblik og skabe kontakt med de rette myndigheder, virksomheder, rådgivere m.v. samt at få et bedre overblik over de danske behandlingsanlæg.

Samtidig vil et samlet overblik give mulighed for udenlandske myndigheder og virksomheder for at knytte kontakter til eventuelle leverandører i Danmark. Derfor er basen tillige udfærdiget i en mindre omfattende engelsk version, som ligger på DAKOFAs engelske hjemmeside. Den engelske version indeholder kun de aktører, som specifikt har udtrykt interesse for og/eller erfaring med eksport af enten teknologi eller viden.

Overblik over aktører og anlæg
Den nye database er struktureret under to overskrifter: Aktører og anlæg. Aktørerne kan filtreres i forhold til kategorierne: Fælleskommunale affaldsselskaber, indsamlere/transportører, kommunale forsyningsselskaber, leverandører og producenter af affaldsteknologier, organisationer/foreninger, primærkommuner, private behandlingsanlæg, rådgivere, statslige organisationer samt uddannelsesinstitutioner, mens behandlingsanlæggene er opdelt i hhv. biogasanlæg, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg samt øvrige anlæg.

Skal I også være med?
Informationerne i databasen er baseret på aktørernes egne informationer, og DAKOFA fraskriver sig dermed ansvaret for de informationer, som virksomhederne har angivet om sig selv. Virksomhederne har løbende mulighed for at korrigere deres data ved at logge ind i systemet.

Databasen kan rumme alle relevante aktører og anlæg fra branchen, og det koster ikke noget at være med på listen. Hvis din virksomhed, organisation eller dit anlæg ikke er på listen, er du meget velkommen til at kontakte DAKOFAs sekretariat på dakofa@dakofa.dk så vi kan få dig oprettet.

Du kan se sektordatabasen ved at klikke hér.

24.04.2024DAKOFA

Sponseret

Endnu et ”ja tak” til genbrugsemballagerne

21.06.2023DAKOFA

Sponseret

Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

15.03.2023DAKOFA

Sponseret

Et tættere nordisk samarbejde kan accelerere den cirkulære økonomi

26.01.2023DAKOFA

Sponseret

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler

23.01.2023DAKOFA

Sponseret

Når plast ikke er emballager

07.07.2022DAKOFA

Sponseret

Nyt plast-opråb fra OECD