05.08.2019 | Samfund
Nyt sengetøj til udsatte børnefamilier
Indhold fra partner Hvad er dette?
Nyt sengetøj og nye badehåndklæder er for mange mennesker noget, man bare køber, når man mangler. Men for de udsatte børnefamilier, der i disse dage er er på sommerferie med Kirkens Korshær er det en sjældenhed. Derfor får Kirkens Korshær nu hjælp fra JYSK.
Hvert år sender Kirkens Korshær udsatte børnefamilier på sommerferie. Det er et tiltrængt afbræk fra hverdagen. Her bliver indholdet af fiskenettet studeret.
Da Kirkens Korshær fortalte om udsatte børnefamiliers basale behov for sengetøj og håndklæder, stod JYSK allerede klar. De sidste par år har den sociale hjælpeorganisation og boligkæden nemlig arbejdet sammen om at hjælpe hjemløse i Danmark med soveposer, liggeunderlag og håndklæder.
-Vi er glade for, at vi gennem støtten til Kirkens Korshær, kan være med til at give nogle børnefamilier mulighed for at få en god sommerferie med gode oplevelser. Det er selvfølgelig de mange frivillige i Kirkens Korshær, der i sidste ende gør det muligt, og den indsats vil vi gerne bakke op om ved at sikre, at de ikke skal bekymre sig om at skaffe rent sengetøj og håndklæder, fortæller Rune Jungberg Pedersen, Kommunikations og CSR Direktør i JYSK.
Feriepakkerne består blandt andet af nyt sengetøj og håndklæder.
Og de falder på et tørt sted. For pakkerne giver ikke kun glæde – de sikrer også, at Kirkens Korshær kan hjælpe endnu flere, fordi linnedpakken normalt er en stor udgift på ferielejrene.
- Når vi slipper for at betale for sengetøj og håndklæder frigør det midler, som vi så kan bruge til at hjælpe endnu flere udsatte mennesker i Danmark, fortæller Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær.
Når ferien i sommerlandet er slut, kan familierne beholde indholdet i pakken. For familier, der lever i fattigdom, er nye håndklæder og nyt sengetøj til hele familien en stor ting.
"Det er dejligt, at vores børn får mulighed for at få et nyt håndklæde med til idræt. Hvis man kommer med et håndklæde/sengetøj med et kæmpe stort hul i, så risikerer man at blive mobbet", siger en af de børnefamilier, der lige nu holder sommerferie i det nordjyske.
- Familierne kæmper på så mange fronter. Nogle kan opleve at stå i valget mellem husleje eller mad. Det kan føles rigtig tungt og svært – og så er det rart, når man kan mærke, at der er nogen, der har tænkt på en. Og det er en dejlig fornemmelse at få noget, der er helt nyt, fortæller hun.
Og det er en af de vigtige årsager til, at JYSK samarbejder med Kirkens Korshær.
- JYSK har arbejdet sammen med Kirkens Korshær i en årrække, fordi vi mener, at det sikrer, at vores hjælp går til dem, der har mest brug for den. Derfor er det vigtigt for os, at vi både kan hjælpe familierne til en bedre sommerferie og samtidig give dem noget, de kan beholde og få gavn af bagefter, siger Rune Jungberg Pedersen.
Kirkens Korshær sender hundredvis af udsatte mennesker afsted på ferielejre i år. Størstedelen er børnefamilier, men også mennesker, der kæmper med hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug kommer på sommerlejr med en pakke fra JYSK.
Menneskerettigheder

Et trygt og varmt sted at sove
Ingen mennesker skal sove på gaden, derfor har Kirkens Korshær flere steder rundt omkring i landet åbnet ekstra sovepladser på natvarmestuer og i form af nødovernatningssteder. For det kan være livsfarligt at sove på gaden i de kolde vintermåneder.
Indhold fra partner
Samfund

Kirkens Korshær møder modeverden med nyt samarbejde
Bæredygtighed, genbrug og velgørenhed møder den avantgarde modeverden i et nyt samarbejde mellem Kirkens Korshær og det danske modebrand Buster's World, hvor defekte soveposer får nyt og moderigtigt liv.
Indhold fra partner
Samfund

Vær med, når hele Danmark tænder lys for hjemløse
Mandag den 11. oktober sparker Kirkens Korshær sin kampagneuge i gang med at tænde lys i hele landet for de 6.431 hjemløse i Danmark.
Indhold fra partner
Samfund

Et tiltrængt pusterum for sårbare familier
Fattige familier med børn har under corona båret en tung byrde. Særligt enlige forældre har isoleret sig og været ensomme. Nu er det deres tur til at tage på ferie, slappe af og hygge sig med andre, der er i ‘samme båd’.
Indhold fra partner
Samfund

Fra værested til håbested
Kan man med nye fysiske rammer skabe en varmestue, som øger trivslen og aktivt hjælper brugerne videre i livet? Det spørgsmål forsøger projektet ”Fremtidens væresteder” at svare på.
Indhold fra partner
Samfund

En varmestue på hjul
Også i Herning har Kirkens Korshærs varmestue været lukket for besøg. Men når brugerne ikke kan komme til varmestuen, så må varmestuen komme til dem.
Indhold fra partner