En varmestue på hjul

Det er formiddag, og solen står højt på himlen. To mænd er i fuld gang med at læsse kaffekander, suppetallerkener og yoghurtbægre ned i en trækvogn, der holder foran Kirkens Korshærs varmestue.

- Første stop er 'Den gamle købmand' og efter en halv time, går turen videre til bænkene på Engens kvarter, lyder det fra Michael Stephen Andersen, der til daglig leder varmestuen, som ligger i Gullestrup lidt uden for Herning.  

Ved siden af Michael står Klaus*. Klaus er tidligere alkoholmisbruger, og hjælper nu til i den mobile varmestue. Når trækvognen ruller, er der nu noget for ham at tage sig til, og der er noget han kan bidrage med, som er til glæde og gavn for andre. Klaus boede før i Herning, men besluttede sig for at flytte til Gullestrup for at være tættere på fællesskabet i varmestuen.

Efter varmestuen lukkede ned for besøg, opdagede Michael, at det kun var omkring halvdelen af de gængse brugere, der troppede op til uddeling af mad ved varmestuen. 

- Vi blev derfor bekymrende, og tænkte, 'vi må gøre noget', lyder det fra Michael.

'Hey, vi er her stadig'

Personalet i varmestuen har tidligere forsøgt at gå rundt og ringe på dørklokker, men de mest isolerede brugere åbner sjældent op, fortæller Michael. Han fandt derfor en trækvogn frem, og begyndte at gå en fast rute i området, hvor brugerne bor og holder til. 

- Brugerne fik hurtigt øjnene op for vores varmestue på hjul. Det har været vigtigt at komme rundt i området, vise flaget og sige 'hey, vi er her stadig'. Det kan være nemmere at komme med, når man følges med nogen man kender i forvejen. Når Jens ringer til Finn og siger 'hey, de kommer forbi med kaffe halv 12, skal vi mødes dernede', så bliver rygtet hurtigt spredt, og der bliver på den måde sagt god for fællesskabet, siger Michael.

I starten var interessen for suppen stor, men efterhånden begyndte brugerne at komme med blot for hyggens skyld.

- Når vi mødes udenfor på neutral grund, så bryder vi rammerne, og vi skaber et fælles tredje, der sker på brugernes præmisser. De kan se os lidt an på afstand og komme med, hvis de får lyst. Jeg har mødt flere nye kontakter, og også brugere, der tidligere er kommet på varmestuen, og jeg er sikker på, der vil komme flere til, lyder det fra Michael. 

Kickstarter fællesskabet 

Under coronakrisen valgte flere brugere at gå i selvvalgt isolation, og mange har derfor været meget ensomme og angste. 

- Der er brugere, der har fortalt os, at hvis vi ikke havde været her, så havde de ikke fået noget at spise. Mange har fundet en måde at skaffe mad på, men der er en stor gruppe, der ikke har haft adgang til socialt samvær og fællesskab. Og det er uhyre vigtigt, at brugerne kan mødes med os, blive kaldt ved navn og vide, at man kan få fred og ro til at være den man er, og at man ikke behøver forklare sig selv, siger Michael.

Den mobile varmestue følger en fast rute og køreplan. Og det er vigtigt at overholde, for brugerne sidder og venter på, at trækvognen ruller forbi, fortæller Michael. Han har flere gange oplevet, at samværet også er fortsat efter, han er kørt videre med sin trækvogn.

- På den måde er vi med til at kickstarte et fællesskab, der får sit eget liv. Og det betyder jo, at vi kan træde lidt i baggrunden, lyder det fra Michael.   

Turen stopper ikke her

Trækvognen var til at starte med en praktisk løsning på en udfordring, og Michael havde ikke forestillet sig, at det ville blive så stor en succes som det er blevet. På regnvejrsdage har der måske været 4-5 brugere forbi, men når vejret har været godt, er over 20 brugere mødt op for at være en del af fællesskabet. 

- Forleden kom der en bruger hen til mig og sagde, ‘hvor er det ærgerligt, at suppeturen nu stopper, det er så hyggeligt at mødes udenfor’. Og der kan jeg nu med stor glæde fortælle ham, at turen ikke stopper her. Vi fortsætter, og jeg tror, det ender med at blive en vigtig brik i vores opsøgende arbejde, lyder det fra Michael.   

Michael skal snart på ferie, og én af de andre medarbejdere skal derfor overtage den faste rute rundt i kvarteret. Klaus er derfor den, der skal 'oplære' medarbejderen i, hvordan ruten foregår. 

- Det er jo oplagt, at det er Klaus, som skal stå for det - det er jo ham, der har bedst styr på sagerne, slutter Michael.

*Klaus er et opdigtet navn.