Fra værested til håbested
Kan man med nye fysiske rammer skabe en varmestue, som øger trivslen og aktivt hjælper brugerne videre i livet? Det spørgsmål forsøger projektet ”Fremtidens væresteder” at svare på.
Fremtidens varmestuer er ikke bare væresteder, de er også håbesteder. Et sted, hvor man ikke bare ender, men også begynder igen .
På varmestueleder i Holbæk, Rasmus Hansens, skrivebord ligger en stor stak papirer. Materiale, dokumenter og billeder, som han har samlet sammen igennem de sidste tre år, hvor varmestuen har været en del af pilotprojektet ”Fremtidens væresteder”.
- Alt det her, siger han og lader med en dump lyd hånden falde ned på bunken, for at understrege sin pointe.
- Hele kernen i det er, at værdierne i det sociale arbejde – ’være-gøre-handle’ – skal blive til fundamentet under de fysiske rammer for varmestuen, forklarer han.
Med brugerinddragelse, socialfaglighed og viden om såkaldte ’sociale mursten’; hvordan arkitektur kan gøre en forskel for socialt udsatte mennesker, bygger Kirkens Korshær i løbet af projektperioden i Holbæk, Nykøbing Falster og Esbjerg tre forskellige prototyper på fremtidens væresteder.
Fysiske rammer har stor betydning. Det gælder ikke mindst for sårbare grupper, hvor de rigtige valg i forhold til indretning, lysindfald og placering af en bygnings forskellige funktioner kan have stor betydning. Forskningsresultater viser også, at en bygnings arkitektur påvirker stresshormonet kortisol.
Projektet har fået undertitlen ”fra værested til håbested”. For fremtidens varmestuer er ikke kun et sted, man ender – det er også et sted, hvor livet begynder.
Udeliv
Fra bunken af papirer trækker Rasmus Hansen plantegningen for den nye varmestue frem. I dens streger kan man se konturerne af, hvordan socialfaglighed, værdier og funktionalitet går op i en højere enhed.
Petanquebane, pergolaer, et værksted og ikke mindst et stort udekøkken. Han lader fingeren glide hen over den store have. Peger på de mange forskellige funktioner, den rummer. Her er der plads til sammen at gøre noget. Det har været brugernes allerstørste ønske til den nye varmestue.
- Mange er udendørsmennesker, som helst vil tilbringe tiden under åben himmel. Derfor har vi ledt efter et sted, hvor der var plads til at være ude. Samtidigt var det vigtigste for dem, at vi fandt plads til, at vi sammen kunne gøre noget. Det har vi virkelig arbejdet med i forhold til vores udearealer, siger han.
Nye funktioner
Undervejs i processen har de tre varmestuer inddraget ikke bare brugerne, men også medarbejdere, frivillige og eksterne samarbejdspartnere. På den måde har man forsøgt at skræddersy hver varmestue til de lokale behov og ressourcer. Resultatet er tre meget forskellige væresteder, men der er fællestræk. Eksempelvis har alle valgt at bygge både et sundheds- og et samtalerum.
I Holbæk har det sidste, samtalerummet, været noget af det mest omdiskuterede i hele bygningen. Idéen er, at det skal være et sted, hvor man kan tale fortroligt med varmestuens medarbejdere, gadesygeplejersken eller de kommunale medarbejdere, som besøger varmestuen. Men alene navnet kan virke afskrækkende for mange brugere, fortæller Rasmus Hansen.
- Vi skal vænne dem til, at det ikke er noget farligt – at se det som en god ting. Et sted, hvor man kan få hjælp til Nem-ID, kan få hjælp til sine ydelser eller tale med gadesygeplejersken om sin medicin, siger han.
Men virkeligheden er ikke så firkantet som stregerne på plantegningen. I hverdagen kan samtalerummet være hjørnet af caféen, eller ude under pergolaen. Der, hvor den enkelte føler sig tilpas.
Kamæleonrum
Han fører fingeren videre hen til sundhedsrummet og kigger op med et spørgsmål: 'Hvad er det egentlig for en størrelse?
- Lige nu har vi fast tilknyttet en gadesygeplejerske, men det kunne også være en tandlæge, en fodterapeut eller måske en frisør. Som en kamæleon vil rummet kunne ændre sig, så det kan rumme de funktioner, som der er brug for.
En kamæleon. Det ord bruger han ofte, når han beskriver den nye varmestue. En af grundtankerne er nemlig, at huset skal tilpasse og ændre sig, så det passer til brugerne og deres behov. Men også, at det skal være hele byens hus. Så lokalerne kan bruges af andre, når varmestuen lukker ned for dagen.
Varmestuen skal være hjemlig – men kan aldrig blive et hjem. Den skal være et trygt, kærligt og rart sted at være – og samtidigt være let at holde, overskuelig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Når man kigger på plantegningens streger, kan det være svært at forestille sig, hvordan de modsætninger mødes i den færdige indretning. Varmestuelederen bladrer i bunken af papirer på jagt efter noget, som kan illustrere det.
Som eksempel bruger han det åbne køkken i varmestuens opholdsrum. Inspiration har de hentet i såkaldte ”New Yorker”-køkkener. Så her kommer til at være en rå murstensvæg, hvor der kan hænge køkkenredskaber. Køkkenelementer i rustfrit stål. Et på en gang praktisk, råt og varmt sanseindtryk.
Sunde valg
Det er ikke kun udseendet på køkkenet, som ligger langt fra varmestuens nuværende indretning. Med de nye lokaler tager man et skridt væk fra den traditionelle tilgang, hvor varmestuen har madtider. I stedet vil man tilbyde en madoplevelse, som minder mere om den, man får på en café. Hvor man fra en tavle kan vælge mellem forskellige retter mad.
Samtidig vil medarbejderne gerne skubbe til idéen om, hvad der serveres. Så der i fremtiden bliver flere sundere alternativer og større bæredygtighed tænkt ind i udvalget. Det kan godt være en udfordring i forhold til brugerne, fortæller varmestuelederen.
- Forleden havde vi dejpakker med kylling og masser af grøntsager og sunde ingredienser. Det var der mange, som rynkede på næsen af. For de vil hellere have sovs og kartofler, siger han.
- Derfor er vi også opmærksomme på, at vi skal tilbyde dem noget mere velkendt, som toast eller en sandwich. Men vi kan skubbe og hjælpe med at træffe mere fornuftige valg ved eksempelvis at gøre det sunde billigere end det usunde.
Blide puf
Han kalder det ’nudging’ – på dansk ’blide puf’. At man gennem indretning og fysiske rammer kan få mennesker til at spise sundere, rydde mere op eller være mere fysisk aktive eller på andre måder skubbe deres adfærd i en bestemt retning. Den tilgang er der eksempler på overalt i den nye varmestue.
Rasmus Hansen finder en lille åben firkant, der ligger direkte overfor opholdsrummets spisedel. Her, midt i rummet, skal varmestuens vaskemaskine og tørretumbler stå.
Funktioner, de fleste ellers ville gemme lidt væk, så de ikke forstyrrer eller irriterer. Og fordi det nok er de færreste, som vil se på vasketøjet, når de spiser. Men også noget, som, viser erfaringer fra varmestuen i Østergade i Odense, har en god effekt.
Prikken over i’et
De fleste af dem, der opsøger varmestuen, har misbrug og psykisk sårbarhed tæt inde på livet. For dem er varmestuen et fristed, hvor de bare kan komme og være. Fællesskab, gode øjeblikke og et tilbud om hjælp til at komme videre i livet, hvis de ønsker det.
Derfor er det svært ikke at spørge, om farven på væggen, placeringen af vaskemaskinen og indretningen af køkkenet i det store hele egentlig betyder noget?
- Nej! Det gør det egentlig ikke, siger Rasmus Hansen og uddyber:
- For det handler om de mennesker, som man møder i varmestuen. De kompetente socialfaglige medarbejdere og søde frivillige, som skaber et godt sted at være. Men det er prikken over i’et, at vi nu får et skræddersyet hus, hvor indretningen understøtter vores arbejde.
Projektet blev sat i gang i 2018 og forventes afsluttet i 2022.
Der er tale om et pilotprojekt, som bliver rullet ud i Kirkens Korshærs varmestuer i Esbjerg, Nykøbing Falster og Holbæk. Projektet har et samlet budget på 47,1 millioner kroner, som kommer dels fra Den A.P. Møllerske Støttefond, dels fra Realdania og dels egenfinansiering fra Kirkens Korshær.
Læs mere om Kirkens Korshærs fondsstøttede indsatser her og om vores virksomhedssamarbejder her
