Omdannede haven til CO2-lager: ”Haveaffald findes ikke i min ordbog”

I Københavns Nordvestkvarter, kun få hundrede meter fra den larmende Frederiksborgvej og omgivet af kortklippede græsplæner, ligger 600 kvadratmeter næsten vild natur.

Her bor Per Gundersen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i skovens økosystemer.

For 27 år siden satte han sig for at lade dele af sin have stå stort set urørt. Træer og buske har fået mere plads, og græsplænen er blevet mindre. Al hækafklip bliver liggende i haven, og da et træ væltede i en storm, lod han stammen være, indtil den gik i et med jorden. Her mange år efter har han sammen med en studerende regnet sig frem til, at haven har lagret 6,5 ton CO2 mere, end hvis den havde været en almindelig græsplænehave.

- Det er jo et lille mirakel, at sådan en have kan gøre den forskel. Og tænk, hvis endnu flere lod buske og træer gro og droppede den der regel om, at en have skal se ”ordentlig” ud. Det ville både gøre en forskel for biodiversiteten og klimaet, siger Per Gundersen.

Per Gundersens 5 gode råd til at få en CO2-venlig have:

Slut med have-’affald’. Behold det på grunden, så det kan blive nedbrudt af dyr, så kulstoffet lagres.
Plant flere træer og buske, så de dækker en større del af haven. De binder nemlig en stor del af kulstoffet.
Henlæg dele af haven som ’skovbund’, med kvas, døde grene og stammer.
Slå græsplænen uden at fjerne det afklippede græs.
Lad naturen få mere plads og nyd livet (dit og naturens). Indret eventuelt kvasbunkerne i "bede" ved at bruge afklippede grene som hegn. Se billede i arkivet til venstre.

Haven er næsten urørt

Her er ikke meget plads, den lille skov kan boltre sig på. Men når Per Gundersen står her, kan han godt glemme, han er midt i København.

Der er lysegrønne knopper på nøddetræerne, og her står et fyrretræ, nogle æbletræer og nøgne bøgebuske. Nogle store rododendronbuske vokser højt over skovbunden, hvor løgplanter spirer gennem et tykt lag af kvas og blade, der bare ligger og venter på at blive nedbrudt.

Der ligger flere mere eller mindre rådnende træstammer, der har fået nyt liv af insekter og svampe.

Selv om dele af haven er vild, er den alligevel også velordnet. Per Gundersen klipper hækkene, beskærer frugt- og nøddetræerne og flytter rundt på de grene, der falder ned. Enten for at lave bunker til pindsvinene eller for at sprede dem mere jævnt, som på en skovbund.

I den ene del af haven er der skov, i den anden prøver Per Gundersen at imitere et overdrev. Her bliver græsset slået en gang om året med le.

Udover det har han også køkkenhave og høns i haven.

Meld dig ind i Giftfri Have

I Danmarks Naturfredningsforening deler vi tips og tricks til at få en mere naturvenlig og ikke mindst giftfri have. Hvis du melder dig ind, får du løbende vores nyhedsbrev med guider og inspirationshistorier som Per Gundersens.

Du får også Giftfri Have-klistermærker til postkassen og et hæfte om at holde sin have til gavn for klima, biodiversitet og grundvand.

Meld dig ind på www.giftfri-have.dk

Træer og buske lagrer CO2 bedst

Ifølge Per Gundersens beregninger bliver størstedelen af kulstoffet lagret i træer og buske. Resten bliver optaget i den frodige jordbund og i det døde ved, altså træstammer og grene, der ligger i haven. Per Gundersen har indrettet flere kvasbede, som er omkranset af ”hegn” snoet af nøddetræernes grene.

Da han målte co2-niveauet under jorden på kvasbedene og sammenlignede med jorden under græsset ved siden af, var der næsten tre gange så meget under kvasbedene.

Årsagen er, at jo mere organisk materiale der bliver tilført, jo mere materiale trækker regnorme og andre dyr ned i jorden, hvor kulstoffet lagres over lang tid.

I modsætning har en græsplæne kort lagringstid, fordi stråene bliver hurtigt nedbrudt og derefter slipper den kulstof, de ellers havde optaget. Og ved at slå græsset og flytte det væk snyder man sig for CO2-gevinsten, ved at regnorme æder græsset, flytter det ned i jorden og dermed lagrer co2-en bedre.

Derfor er det for Per Gundersen fuldstændig uhørt at tale om ”haveaffald”. I hans have bliver alt på grunden. Det er både nemmere og rarere. Så sidder han og konen på terrassen og nyder livet – også det, der foregår i haven.

Giver ingen mening at køre haveaffald væk

Udover klima- og biodiversitetsgevinsten ved at bruge haven som CO2-lager, påpeger Per Gundersen også, at der jo ofte bruges unødig energi på at køre haveaffald væk.

For eksempel når græsslåmaskinen samler græsset i en beholder, der så bliver lagt i en bunke med afklippede grene og derefter kørt til en genbrugsplads eller lignende. Her er ulempen både CO2-udslip ved kørslen, men også ved at komposten nedbrydes hurtigere og slipper kulstoffet hurtigere, end det ville i haven.

-Så man behøver ikke tænke, at det er dovent at lade sin have være. Man gør faktisk miljøet og klimaet en tjeneste, siger Per Gundersen.

KU-professoren ved godt, at én vild have ikke gør den store forskel i klimaregnskabet. Men når man tæller alle landets haver og dertil lægger virksomheder og kommunale arealer, bliver det mange kvadratmeter græsplæner, der kan omlægges til CO2-lagre.

-I mine øjne er det bedre og smukkere, siger Per Gundersen, mens en skovskade kvidrer skingert i baggrunden.