Omstilling til en mere bæredygtig produktion kræver handling

Men ærlig talt så kræver det måske også omtanke

Foto: Freehand Coffee

Omstilling til en mere bæredygtig produktion kræver handling. Men ærlig talt så kræver det måske også omtanke. Tag nu EU's afskovningsdirektiv EUDR (EU Deforestation Regulation), der i korte træk handler om, at vi som kaffeleverandører fra 2025 skal kunne dokumentere at den kaffe vi sælger, ikke er dyrket på et område, der er afskovet til formålet. I lyset af de massive afskovningsprojekter i de kaffeproducerende lande (især Brasilien) lyder det jo alt sammen besnærende og som en ganske logisk handling.

Men det er desværre ikke så enkelt. Der findes en børnesang, som handler om en kvinde, der kom til at sluge en flue. Så slugte hun en edderkop, som skulle fange fluen. Og en fugl, som skulle fange edderkoppen. Og en kat, som skulle fange fuglen. Hun endte med at dø af alt det, hun slugte. Sådan har jeg det lidt med diskussionen om EUDR. For gæt hvem der kommer til at betale for denne omstilling? Det gør kaffefarmerne (læs: dem der i forvejen er mest presset i kaffens værdikæde). 

Sagen er nemlig den at vi som kaffe ristere nu pålægges at kræve dokumentation hos vores kaffefarmerne for opfyldelsen af EUDR. Og den eneste måde farmerne kan opnå dette, er ved at købe sig til en dokumentation hos diverse satelitovervågningstjenester, der tegner til at blive nær de eneste vindere i denne kamp. Hos Freehand Coffee handler vi i vid udstrækning direkte med mange små kaffefarmere som vi er i løbende og direkte kontakt med. Deres tilgang til kaffedyrkning i skyggen af regnskov er prisværdig og alt sammen rigtig fin. Men nu skal de kunne dokumentere det. Det koster. Så det er jo ikke fordi småfarmerne ikke har styr på det - det er fordi de har svært ved at dokumentere det. Ca. 80% af verdens kaffe bliver produceret af smålandbrug og for dem er dette dokumentationskrav en ganske væsentlig byrde. 

Som direkte konsekvens har tyske risteri Dallmayr (der står for 1% af verdens samlede kaffeindkøb) netop bekendtgjort, at de ser sig nødsaget til at indstille importen fra Ethiopien grundet manglende dokumentationsevne fra deres leverandører. Det rammer nu de 5mio mennesker, der er afhængige af kaffeproduktion i et af verdens fattigste lande. Næste konsekvens er at vi som kaffedrikkere i EU bliver pålagt en meromkostning fordi udbud af kaffe med EUDR-dokumentation bliver en mangelvare. Men det overlever vi jo nok i den rige del af verden vi lever i.

Samtidig er tempoet for indførslen af denne ordning alt for optimistisk. Netop derfor har ICO (International Coffee Organisation) netop sendt et brev til EU’s kommissær Ursula Van De Leyen, med opfordring til at udsætte beslutningen. Branchen er ganske enkelt ikke klar. Kaffen handles ofte på futures, der ligger 1 år fremme og tvinger derfor farmerne til at gøre sig klar allerede nu. Det virker som det rigtige at udsætte denne beslutning.

Midt i al dette er det glædeligt at notere sig at Fairtrade er stemplet ind i dette tema og nu tilbyder farmerne at bidrage til at medfinansiere denne merudgift. Dette er prisværdigt og blot endnu et eksempel på at du bør se efter Fairtrade logoet næste gang du køber kaffe der på mere end en måde giver god smag i munden. 

19.12.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Bønner fra kaffens verden

31.05.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Moral er godt – dobbeltmoral er ikke dobbelt så godt

19.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Gør plads til natur og biodiversitet

17.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Kaffens dilemma

12.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Mød bonden bag bønnen

09.01.2024Freehand Coffee Company A/S

Sponseret

Omstilling til en mere bæredygtig produktion kræver handling