På rette vej med bæredygtigheden
Mindre CO2-aftryk og bedre fastholdelse af medarbejdere er blandt de positive resultater i Diakonissestiftelsens ny bæredygtighedsrapport for 2021. ”Derudover arbejder vi dagligt med at give mennesker overskud til at tage ansvar for vores fælles samfund,” siger chefen for bæredygtighed.
Chefen for bæredygtighed og ledelsessekretariat på Diakonissestiftelsen, Mette Fjording, peger på en lidt overset sammenhæng mellem det sociale, der påvirker vores sundhed og trivsel, og det miljømæssige, der skaber et bedre miljø og klima. Foto: Thomas Wittrup..
Fakta:
- Hent bæredygtighedsrapporten for 2021.
- Diakonissestiftelsen er en nonprofit erhvervsdrivende fond, der ledes af en professionel bestyrelse og har 440 medarbejdere på Frederiksberg og i Gentofte samt 220 frivillige.
- Diakonissestiftelsen har siden 2019 rapporteret på sin sociale og miljømæssige bundlinje, foruden den økonomiske. Rapporteringen er struktureret efter FN’s Verdensmål.
- Diakonissestiftelsen driver børneinstitutioner, uddannelsescenter, social psykiatri, plejehjem, hjemmepleje, hospice, genbrugsbutikker og kirke, og har ca. 150 boliger til studerende, seniorer og ældre samt erhvervslejemål for ca. 90 sundhedsfaglige og kirkelige lejere.
- Diakonissestiftelsen har gennem 159 år den længste historie og de nyeste idéer – og bidrager til samfundet med innovativ og bæredygtig udvikling.
Det er en slankere udgave af Diakonissestiftelsens årlige bæredygtighedsrapport, man nu kan hente på nettet. Til gengæld er den overskuelig og taler et tydeligt sprog med tal som 10 pct. vedvarende energi i 2021 mod 0,25 pct. året før.
CO2 der blæser i vinden
”Vi har valgt at skære rapporten ind til benet, så vi har færre historier og cases med. Det interessante i rapporten er resultaterne – historierne fortæller vi fortsat på hjemmesiden og sociale medier,” fastslår Mette Fjording, der er chef for bæredygtighed og ledelsessekretariat på Diakonissestiftelsen.
Rapporten tegner et billede af en organisation, der også i 2021 har været præget af coronatiden. Faldet i forbrug af el, vand og varme må nok tilskrives det lavere aktivitetsniveau under corona-nedlukningen. Men dertil kommer en ny vindstrømsaftale med EWII, som gør, at CO2-aftrykket er en del lavere: 750 ton CO2-ekvivalenter er et fald på ca. 70 ton i forhold til året før.
”Vores forventning er, at vi i 2022 kan komme endnu længere ned, da vores vindstrømsaftale er fuldt indfaset og hæver andelen af vedvarende energi. Samtidig har vi fortsat gang i en masse bygningsvedligehold og renovering, der også bidrager til et lavere forbrug af el, vand og varme,” forklarer Mette Fjording.
”En stor del af Diakonissestiftelsens bygninger er lejet ud til erhvervslejere, så vores samlede forbrug er i høj grad bestemt af, hvilke typer lejemål der er tale om, og hvordan deres forbrugsmønster ser ud,” fortsætter hun.
Sundhed og trivsel giver også bedre klima
Bæredygtighedsrapporten måler både på miljømæssig og social bæredygtighed. Og ifølge Mette Fjording er der en måske lidt overset sammenhæng mellem det sociale, der påvirker vores sundhed og trivsel, og det miljømæssige, der skaber et bedre miljø og klima.
”Hele Diakonissestiftelsens arbejde med bæredygtighed er bygget op omkring FN’s verdensmål, og alle 17 verdensmål hænger sammen og påvirker gensidigt hinanden. Så når vi eksempelvis arbejder med verdensmål 3 om sundhed og trivsel, som de fleste af vores ydelser bidrager til, er vi med til at skabe et fysisk og psykisk overskud hos den enkelte,” siger hun og uddyber:
”Det er vigtigt, fordi trivsel og sundhed påvirker vores måde at agere på i forhold til miljø og klima. På den måde hænger det hele sammen og understøtter hinanden.”
Rapporten dokumenterer lavere medarbejderomsætning og færre arbejdsulykker med fravær. Men man kan ikke se det store arbejde med at skabe fællesskaber og trivsel, som også har stor betydning for overskuddet til at etablere gode vaner.
”Vi arbejder med livskvalitet hos alle de grupper, vi har med at gøre – fra børn til ældre. Man skal føle sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber. Når mennesker er i trivsel, har de bedre overskud til at ændre vaner. På den måde er det sociale også vigtigt for et bæredygtigt miljø og klima,” konkluderer Mette Fjording.
