24.04.2020  |  Samfund

Partnerskaber i en coronatid

Indhold fra partner Hvad er dette?

Verden og hverdagen er for mange vendt på hovedet i disse dage. Al snak om disruption, ”plejer er død” og ”new normal” synes for en gang skyld meget aktuelt. Det gælder også for partnerskaber – virksomheder imellem, civilsamfundsorganisationer imellem og på tværs af sektorer.

Mens nogle partnerskaber, og dem der arbejder med dem, føler sig presset af situationen, er der også lyspunkter. Partnerskaber bliver nemlig flere steder betragtet som en del af løsningen. I en pressemeddelelse fra Statsministeriet (17.4.2020) lyder det for eksempel: ”Der etableres et sektorpartnerskab, hvor de relevante myndigheder sammen med brancher, fagforeninger og relevante organisationer aftaler retningslinjer for en ansvarlig genåbning”.

Også i forhold til at hjælpe udsatte grupper igennem krisen peger Statsministeriet på partnerskaber. Af samme pressemeddelelse fremgår det, at: ”Der etableres partnerskaber på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutioner, private aktører og den offentlige sektor, der kan udvikle initiativer der modvirker ensomhed, sårbarhed og støtter socialt udsatte børn og unge.”

Men hvordan bevarer, styrker og udvikler man sine partnerskaber i en tid, hvor afstand præger dialogen? Og hvor dét, der skaber værdifulde partnerskaber, nemlig systematik, koncentration, tålmodighed og samtale kan være svært at udfolde i en digital ramme.

For at få indsigt i, hvordan udfordringerne tackles har vi rakt ud til vores netværk og spurgt dem med mange års erfaring i at skabe værdi gennem partnerskaber. De arbejder med partnerskaber til hverdag i civilsamfundsorganisationer og virksomheder og har mærket, hvordan coronakrisen har påvirket partnerskaberne helt konkret.

1. Hvad kan man gøre for at bevare sine gode relationer og samarbejder?

Vores første spørgsmål gik på, hvad man kan gøre for at bevare sine gode relationer og samarbejder, når ”corona” udgør overskriften for hele verden. Hvad kan man tillade sig og hvad er konstruktivt for dialogen og samarbejdet? Kathrine Kirk Muff fra LEGO peger på først og fremmest at få rakt ud og få kendskab til partnerens situation: ”Vi rækker ud til alle vores partnere for at forstå den situation de er i, hvad COVID-19 betyder for vores fællesprojekter, hvad der skal tilpasses, hvordan vi kan hjælpe dem – og vores målgrupper.” Den fremgangsmåde har Susanne Stormer fra Novo Nordisk også benyttet sig af: “Vi har rakt ud til vores partnere for at forstå hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Som virksomhed har vi støttet vores partnere på forskellige måder.” Corona rammer hver organisation forskelligt, så det er nødvendigt med direkte kontakt for at forstå partnerens specifikke situation. Det mærker også Anja Nordstrøm Klett i Røde Kors, hvor de har oplevet stor aktivitet under coronakrisen: ”De mange aktiviteter har betydet, at vi faktisk har haft ganske tæt og hyppig kontakt med vores samarbejdspartnere og relationer. Herfra oplever vi en stor velvilje og fleksibilitet. Alle har vi en fælles interesse i at afhjælpe den svære situation i Danmark og ude i verden bedst muligt.”

Udover forståelse for situationen, handler det om at anerkende partnerne og holde hinanden opdateret. Jeanette Duus fra Fødevarebanken fortæller: ”Jeg ringer rundt og fortæller hvad vi gør i øjeblikket, og krediterer donorer for, at de varer, vi får, gør ekstra meget gavn derude.” Og det handler om at få taget kontakt og tjekke ind, som også Mikkel Klausen fra LB Forsikring peger på: ”Hos nogle af vores partnere er det mere et tjek ind, hvor vi holder hinanden opdateret, mens der i andre tilfælde er brug for, at vi gentænker en del af aktiviteterne i partnerskabet, som er enten udskudt eller aflyst og i nogle tilfælde gør, at vi skal lægge nye tidsplaner for partnerskabet.”

Mange af aktørerne peger på, at det også handler om at lægge et fundament for at komme i gang med arbejdet igen. I Akademiet for Social Innovation fremhæver Anders Folmer Buhelt kommunikation som et vigtigt redskab i den proces: ”Vi kommunikerer meget – både direkte og på de forskellige medier – både til medlemmer og samarbejdspartnere, også så vi kan være klar til at trække i arbejdstøjet og i fællesskab finde løsninger, så snart det kan lade sig gøre.” Og som Bolette Christensen påpeger, skal man jo huske ordsproget: ude af øje, ude af sind. ”Derfor er det vigtigt at blive ved med at være synlige – at være til stede i verden. Det er netop nu, man skal holde gang i sine partnerskaber.”

Generelt fremhæves en tæt dialog som afgørende for at bevare gode relationer og partnerskaber. I nogle tilfælde har den digitale kontaktform endda gjort dialogen lidt tættere end den plejer at være. Den kan åbne for en hyppigere og mere uformel interaktion og gøre det lettere at overkomme sædvanlige forhindringer og overvejelser som: kan jeg tillade mig at ringe tilbage allerede, vi har jo et møde i kalenderen om to uger, jeg må hellere vente til der. På samme måde går der oftest ugevis mellem, at man mødes eller følger op. De vaner oplever de ikke som gangbare nu. Erfaringerne hos de civilsamfundsorganisationer og virksomheder, vi har været i kontakt med, viser derimod at, en seriøs samarbejdspartner er proaktiv, ringer, tjekker ind og viser interesse. På den måde sikrer man, at partnerskabet er robust til at stå igennem coronakrisen og fortsætte bagefter.

Anbefaling: Vi foreslår, at aktører i partnerskaber i de kommende måneder:

  • Fortsætter den tætte dialog og holder hinanden opdateret
  • Er konstruktive og har fokus på den proces, der ligger foran jer
  • Udarbejder en handlingsplan for partnerskabet efter coronakrisen: hvordan genstarter I jeres projekter? Hvad skal være anderledes? Hvad skal I bygge videre på? Hvordan ser resten af 2020 ud? Hvad med 2021?

I har sikkert ikke alle svarene lige nu, men det er godt at komme i gang med håndværket og med at arbejde målrettet og konstruktivt. Det er lige nu, chancen er der – før der går hverdag i den igen.

2. Hvad bliver konsekvenserne af coronakrisen for arbejdet med partnerskaber?

Vores andet spørgsmål fokuserede på coronakrisens konsekvenser for arbejdet med partnerskaber. Svarene, vi modtog, var både præget af bekymring og af optimisme. Nogen ser et udfordrende marked foran sig, mens andre har fået øjnene op for nye muligheder. En af dem er Katrine Svarre Müller fra Julemærkefonden, som peger på det fællesskab, der er opstået som følge af den seneste tids tættere dialog: ”Fælles for os alle er, at vi er i samme båd, når det kommer til usikkerhed omkring fremtiden. På den måde tror jeg på at vi kan komme tættere på hinanden, fordi vi oplever et fællesskab om den krise, vi alle er underlagt og som betyder at vi må tænke nyt og kreativt for at skabe resultater sammen.” Coronarisen kan – som så mange andre kriser – på den måde være en kilde til innovation og nytænkning.

Selvom det kan synes tungt at skulle starte forfra med dele af arbejdet med partnerskaber, udgør de nye ydre omstændigheder altså også en mulighed. Det fremhæver Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation: ”Der er nok en del samarbejder og partnerskaber, der skal startes mere eller mindre forfra, fordi der er gået lang tid, og fordi omstændighederne er nogle markant andre, end de blev skabt i. Men det er jo ikke altid dårligt at starte forfra, fordi man har mulighed for at rette op på nogle af de fejl, man har begået undervejs, så man får muligheden for at bruge erfaringer, mens man tegner processen.” Selvom det ikke nødvendigvis er nemt, skaber situationen ikke desto mindre en mulighed for at nytænke, tilpasse eller starte forfra på partnerskabsaktiviteterne for dem, der griber ud efter den.

En udfordring, som flere dog italesætter er, at virksomheder og organisationer – naturligt nok – i nogen grad lukker sig om sig selv på grund af krisen. I hvert fald i en periode. Helene Djursø fra Velkommen Hjem sætter ord på det, som mange nok føler: ”Jeg kan frygte at med de negative konsekvenser, virksomhederne oplever i forhold til egen virksomheds overlevelse, så bliver samarbejdet reduceret i en tid efter coronakrisen (..) Men jeg håber, at partnerskaberne vil stå endnu stærkere efter coronakrisen, fordi vigtigheden af at gøre en positiv forskel i samfundet står endnu stærkere.” Det samme peger Anne Cecilie Lasa-Gonzalez fra PlanBørnefonden på: ”Mange af vores virksomhedspartnere er meget hårdt ramt af krisen. Alle er lidt tilbageholdende for tiden, og det har vi fuld forståelse for, men vi oplever samtidig et samfundssind, hvor mange godt kan se, at vi i Danmark er godt stillet sammenlignet med mange af de lande, hvor vi er til stede.”

Så mens der er en forventning om, at alle har behov for at få styr på sin egen organisation, er der også en forventning og forhåbning om, at coronakrisen vil medvirke til en endnu større grad af samfundsansvar, end vi er vant til. Det er der i hvert fald noget, der tyder på. Adspurgt om de forventede konsekvenser af coronakrisen svarer Katrine Kirk Muff fra LEGO: ”Jeg ser ikke, at det som sådan får nogle konsekvenser for vores partnerskaber. Jeg tror, det bringer os tættere på vores partnere. Vi bliver bedre til at justere partnerskaberne og aktiviteterne – hurtigere og mere effektivt.”

Også Anja Nordstrøm Klett fra Røde Kors er optimist: ”Coronakrisen har betydet, at vi har måttet rykke hurtigt med forskellige aktiviteter for at få hjælpen frem i tide. Det kan vi takket være samarbejdspartnere, og hver især stiller vi fleksibelt og hurtigt op med aktiviteter og kompetencer, som måske normalt ikke ville have været en del af vores samarbejde, men som gør forskellen i denne ekstraordinære situation. Det har givet nogle helt unikke samarbejdsmuligheder og gode relationer. Det vil jeg bestemt tage med mig videre.”

I Dansk Flygtningehjælp forventer Anders Tharsgaard dog, at vi måske vil se mere målrettede partnerskaber i fremtiden: ”På lidt længere sigt (start 2021-) vil virksomheder og organisationer have rekalibreret deres strategier. Der skal sættes skub på og mange vil halte efter målsætninger. Partnerskaber, der mere snævert kan understøtte forretningen, vil komme i høj kurs.”

Generelt er der altså både ængstelse og forventningsfuldhed at spore på blandt organisationer og virksomheder. Vi ved, at samfundet og de respektive sektorer står i en svær situation. Men vi tror også på, at vi kommer stærkere ud på den anden side. Det bliver vi nødt til. Mange partnerskaber skal genstartes. Mange partnerskaber skal gentænkes. Mange partnerskaber skal genfinde meningen. Det repræsenterer både udfordringer for at miste det, man havde, og muligheder for at vinde nyt terræn.

Anbefaling: Vi anbefaler, at vi alle hver især gør alt, hvad vi kan for at: bruge coronakrisen til et konstruktivt blik på de partnerskaber, vi indgår i, og:

  • Griber de muligheder, der opstår for nye partnerskaber
  • Styrker de partnerskaber, som krisen viser er robuste og skaber værdi
  • Tilpasser eksisterende partnerskaber, så de bliver mere målrettede og effektive
  • Identificerer de partnerskaber, som må lukkes, fordi de ikke bærer frugt.

3. Hvad bliver det vigtigste i forhold til partnerskaber, når samfundet åbner igen?

Vores tredje og sidste spørgsmål til organisationerne og virksomhederne peger fremad på det vigtigste i forhold til partnerskaber, når samfundet åbner igen. Til et anderledes Danmark og en anderledes verden, end vi var vant til. Hvilke aktiviteter kommer efter corona? For nogens vedkommende bliver det at sætte fokus på nogle af de mange andre vigtige sager, vi som samfund skal tage hånd om. Kim Thines fra Diabetesforeningen fortæller: ”Vi skal bringe diabetes tilbage på agendaen, da det – med mere end 416 millioner ramte – er et globalt problem, og sikre nye partnerskaber gennem udvikling af tiltag, der er til gavn for begge parter.” Meget er blevet skubbet til side under coronakrisen, men selvom verden er anderledes, og måden, vi kommer til at samarbejde på, nok også bliver anderledes, er mange af de ”gamle” problemstillinger stadig relevante. 

En af de ting, der bliver anderledes, er vores forhold til afstand, som jo på den ene eller den anden måde er en komponent i mange partnerskaber. Adspurgt om, hvad der bliver det vigtigste, når samfundet åbner op igen, siger Mikkel Klausen fra LB Forsikring: ”Det bliver at komme i gang med aktiviteterne så hurtigt som muligt. Vi har eksempelvis partnerskaber som handler om mentoring og rekruttering af mentorer. Det er en svær øvelse, når der skal holdes afstand. Heldigvis kan vi forberede både uddannelse og rekruttering af mentorer og sikre, at vi er klar, så snart der bliver givet fri til kontakt igen.” Rigtig mange vil sidde med en tørst efter at komme i gang igen og udføre det gode arbejde, der var etableret, men de vil være tvunget af omstændighederne til at tænke i nye metoder og formater.

Andre er måske i tvivl om, hvornår de kan tillade sig at rette henvendelse til nye og potentielle partnere igen. Til det siger Bolette Christensen, at man ikke skal være så bekymret. ”Det er klart, at pengepungen er presset mange steder, men et partnerskab behøver jo ikke at handle om penge. Hvis man har gjort sit forarbejde og kommer med noget sobert og gennemtænkt, kan man sagtens tillade sig at gribe knoglen og indlede nye dialoger.” For dem, der udelukkende er ude efter kontante transaktioner, bliver det nok svært. De får brug for at udvide paletten og tænke flere bundlinjer ind for at have en berettigelse i tiden efter corona.

Igen giver det dog nye muligheder. Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation påpeger: ”(..) det vigtigste bliver at samle så mange gode kræfter som muligt om i fællesskab at kortlægge og analysere de udfordringer og muligheder, krisen giver os og i fællesskab komme med tværgående, bæredygtige løsninger.” Det er netop samarbejde, der skal til for at finde nye veje og nye aktiviteter, der kan koble aktørerne sammen om at løfte samfundsrelevante opgaver. Evnen til samarbejde bliver altså afgørende for, om partnerskaber overlever krisen. Som Katrine Svarre Müller fra Julemærkefonden siger: ”Jeg håber og tror på, at der også kan komme gode ting ud af denne krise. Nogle samarbejdsbånd oplever jeg i hvert fald allerede stærkere. Så det vigtigste er at bevare loyaliteten hos vores gode samarbejdspartnere og hjælpe hinanden – også fremadrettet.”

En vigtig del af samarbejdet bliver de værdier, som også var bærende for partnerskaber før coronakrisen. Susanne Stormer fra Novo Nordisk siger det meget klart: [Det vigtigste nu] er det samme som var vigtigt før corona – tillid og fremdrift. Og så skal vi selvfølgelig have opdateret vores planer og sikre at alle fortsat er ombord og begejstrede for projekterne – et arbejde som allerede i gang. Det vigtigste bliver at sikre fortsat fremdrift på de strategiske partnerskaber vi har.”

Det overordnede billede, der tegner sig er, at mange ønsker at komme i gang igen. Tilbage til hverdagen og bringe de mange læringer i spil, som vi har fået med fra coronakrisen. Selvom vi går hårde finansielle tider i møde, er der stadigvæk masser af vigtige opgaver at tage fat på, som kan skabe værdi på både kort og lang sigt. Og noget tyder på, at der også er masser af energi til at komme i gang med opgaverne. 

Anbefaling: Vi anbefaler, at alle der arbejder med partnerskaber undersøger:

  • Nye opgaver der skal løses i fællesskab
  • Nye metoder og formater til at sikre tæt dialog og fremdrift
  • Muligheder for at skabe værdi på en eller flere bundlinjer på kort sigt
  • Hvordan partnerskabet kan skabe værdi på lang sigt

Hermed slutter vores opsamling af de mange gode input, vi har hentet i vores netværk. Vi vil gerne opfordre alle til at blive ved med at dele, for at styrke tværsektor samarbejdet. Det bliver uden tvivl afgørende for samfundet og os alle sammen, at vi kan samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer, vi møder. Derfor skal vi gøre tværsektorsamarbejdet for positive samfundsforandringer stærkere.

Har du lyst til at tale sammen om ovenstående pointer eller at få noget uddybet, er du meget velkommen til at tage fat i os.

Læs også gerne mere om etablering af partnerskaber i Værd i fra dag 1 i partnerskaber – en indsamling af erfaringer fra krydsfeltet mellem civilsamfund og erhvervsliv her og her.

Sidst men ikke mindst, skal følgende takkes for at have delt deres tanker og erfaringer for at hjælpe alle, der arbejder med partnerskaber. Det er stort af dem, at de vil dele, og vi vil gerne sige dem alle tak.

Mere fra Carve Consulting

Carve Consulting

www.carve.dk

  • info@carve.dk
  • 25 420 420
  • Nørre Voldgade 11, 2., 1358 København K

Det betaler sig at tage mere ansvar end strengt nødvendigt....Virksomheder er i stigende grad påvirket af krav fra samfundet, investorer, kunder og medarbejdere om at udvikle og drive deres forretning på en ansvarlig måde. At have styr på CSR er i sig selv blevet en afgørende faktor for at klare sig i konkurrencen om kunder, om talenter og om adgang til kapital.Carve hjælper med at afdække og afhj…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere