Nyt design: nærværende og dynamisk rapportering om bæredygtighed

Verdensmålene har i de seneste 5 år sat samfundsansvar og bæredygtighed på dagsordenen hos både store og små virksomheder. Fra at være flotte ikoner, der kunne pryde årsrapporterne, benyttes verdensmålene i stigende grad til at sætte virskomhedernes strategiske mål. En undersøgelse af danske, børsnoterede virksomheder i large og mid cap indekset viser således, at 90% af virksomhederne rapporterer om verdensmålene (Carve 2022)*.

Udbredelsen af ESG-kriterier har samtidig banet vejen for en mere pragmatisk tilgang til opstille mål og monitorere den daglige drift. Valget er landet på færre indikatorer end dem, der knyttes til såvel FN’s Global Compact som Verdensmålene gennem GRI-indikatorer

Selvom GRI-indikatorerne også indgår i de mange forskellige og ikke-standardiserede ESG-regimer, har disse regimer det fællestræk, at de kraftigt reducerer det antal indikatorer, der skal rapporteres om. Rapporteringen bliver på den måde mere overskuelig, men mangler den dybde, der skal til for at vurdere omfanget og robustheden af en virksomheds bæredygtighedsindsats.

Det kan hurtigt vise sig at være et problem i forhold til de mange nye compliance-krav, der indføres på EU-niveau i disse år, og allerede i dag i forhold til rapportering på EU-taksonomiforordningen om økonomisk bæredygtige aktiviteter.

Det kan også vise sig at være mangelfuldt i forhold til de stadigt flere og mere tydelige interessenter, der efterspørger information og dokumentation om bæredygtighedsindsatsen.

Alle typer af investorer fra de institutionelle til de private lægger større vægt på bæredygtighed, bankerne tilbyder såkaldt grønne lån til bæredygtige virksomheder, og advokater medtager i stigende omfang bæredygtighed i deres due diligence ved opkøb og fusioner. Bæredygtighed som præference eller ligefrem forudsætning står også højt på ønskelisten hos både kunder og medarbejdere – og er helt afgørende for tiltrækning af talenter i de yngre generationer.

I det lys er spørgsmålet, hvordan vi designer årsrapporten, så den dokumenterer compliance og samtidig bidrager til en enkelt og let forståelig fortælling om virksomhedens indsats? Mine bud på det er:

1. Brug ESG kategorierne til at skabe en enkel ramme
ESG-ernes fokus på miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og selskabsledelse kan med fordel benyttes til at kategorisere virkosmheden mange forskellige indsatser under. De kan erstatte de fire tematiske områder under FNs Global Compact – hvor fx opdelingen mellem arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder stort set altid giver rapporteringsmæssige problemer, bl.a. fordi diskrimination både skal rapporteres i ansættelseforhold og som menneskerettighedsrisiko i forhold til eksterne relationer. De tre overskrifter kan også favne de samlet set ni tematiske områder, der er nævnt i årsregnskabslovens § 99 a om samfundsansvar, § 99 b om kønsrepræsentation i ledelse, § 99 d om dataetik og § 107 d om mangfoldighed.

Kategorien Environment kan rumme både miljøpåvirkning og klimaforebyggende tiltag – og på den længere bane også de fire øvrige klimamål i EU’s Green Deal og taksonomiforordningen: vand- og havressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet. 

Med kategorien Social kan man få samlet arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder under ét sammen med konkrete indsatser for kønsrepræsentation og mangfoldighed i ledelsen, socialt ansvar og lokale indsatser i nærmiljøet. Jeg foretrækker at tage ledelsesrepræsentation med i denne kategori, fordi det i praksis udgør et element i en større indsats om fx mangfoldig rekruttering og talentudvikling.

Governance – eller selskabsledelse - som overskrift giver mulighed for at samle en række vigtige indsatser, som indikerer indsatsens og organisationens robusthed. Kategorien  kan fx afspejle de indsatsområder og principper, der er omfattet af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, FN’s principper for menneskerettigheder og erhverv, samt årsregnskabslovens krav om politik og arbejdet med dataetik samt anbefalinger om god selskabsledelse. Listen kan fx se sådan ud:

• Anti-korruption
• Due diligence-processer
• Dataansvarlighed – herunder it- og cybersikkerhed, persondatabeskyttelse og dataetik
• Incitatmentsstrukturer til at fremme bæredygtighed
• Skattebetaling
• Forbrugerbeskyttelse
• Leverandørstyring.

Man kan med fordel også medtage oversigter partnerskaber og processer for nteressentinddragelse og klageadgang som indsatser, der dels afspejler verdensmål 17 og de kommende EU-direktiver om due dilligence og CSR-rapportering.
Det hele kræver data af høj kvalitet, systemunderstøttelse, fx complianceprogrammer og administrative robotter, og adgang til it-support.

2. Start med den gode historie
De mange compliance-krav og især investorer, ratingbureauer og andre finansielle aktørers forveninger til dokumentation afspejler sig i disse år i årsrapporternes detaljeringsgrad. Mange er meget tunge at læse og måske er det da også mest netop disse interessenter og CSR-folk, der læser rapporterne. Hvis rapporten skal være interessant for andre og dermed kunne skabe værdi for virksomheden, er det en fordel at undgå, at rapporten bliver en ørkenvandring gennem politiktekster og skemaer, der viser anvendte indikatorer, resultater og nye mål. Det kan man gøre ved at vende rapport-designet på hovedet.

Bag de mange politikker og resultater gemmer sig nemlig ofte gode historier, erfaringer og nye produkter eller processer fra samarbejde med kunder, leverandører og andre parntere. De kan formidles som positive forandringer og processer, overraskende resultater eller nytænkende løsninger.

Historierne kan fortælles gennem interviews med initiativtagere, sælgere, servicemedarbejder eller samarbejdspartnere. De vil typisk gerne deltage og er glade for den anerkendelse, der ligger i at være en synlig del af bæredygtighedsindsatsen og det fællesskab, som den realiseres gennem.

Rammesætningen kan stadig være virksomhedens amition, forretningsmodel og strategiske målsætninger indenfor ESG og de tilhørende politikker, ligesom risiko- og væsentlighedsvurderinger kan bruges til at skabe historiernes fokuspunkt.

Og så kan anvendte rapporteringsprincipper, indikatorer, metrikker og resultater sættes ind i en teknisk del sidst i rapporten sammen med oversigter over politikker og resultaterne af risiko- og væsentlighedsvurderinger.

3. Skab dynmaiske, digitale rapporter
De fleste CSR- og bæredygtighedsrapporter layoutes i dag til digial formidling fremfor fysiske udgivelser. Det giver rig muliged for at illustrere bæredygtighedshistorierne med både billeder, film og lyd og dermed gøre bæredygtighedsindsatsen mere levende og vedkommende.

Det kan bidrage til virksomhedens bæredygtighedsprofil ved også at blive brugt aktivt på sociale medier og som sådan åbne for, at det bliver lettere for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnre at følge med i virksomhedens bæredygtighedsarbejde. Ved at nå ud til en bredere kreds i en let forståelig form, kan rapporten potentielt bidrage til både innovation, nye kundetiltag, tiltrækning af talenter og nye partnerskaber.

Rapporten kan gøres dynamisk ved at opdatere den jævnligt, så den formidler de indsatser og resultater, som er aktuelle og måske fejres i virksomheden eller repræsenterer udfordringer. Det kan fx gøres halvårligt eller hvert kvartal eller ved at kontinuerligt at lægge nye historier op. 

Man kan også tage det digitale skridt fuldt ud og formidle i realtid. Jeg besøgte for nylig en stor møbelkæde, hvor der i administrationen var opsat skærme, der viste omsætningen i alle butikker i realtid. Men hvorfor ikke også vise el-forbrug og besparelser, brændstofforbrug, kundernes valg af bæredygtige produkter eller mangfoldighed i rekrutteringspipelinen – både på interne og eksterne platforme? Det kræver nye samarbejdsformer med leverandører og en høj grad af vilje til transparens, men ville være en god nyskabelse i forhold til at gøre bæredyghedsindsatsen mere nærværende i dagligdagen.

Jeg tror det summer flere steder derude i forhold til netop det. I hvert fald spurgte en kunde i byggebranchen mig for nylig, om var det muligt for dem at indhente forbrugstal i realtid fra forsyningsselskaberne. Så tanken om, at bæredygtighed skal være en integreret del af dagligdagen – fremfor at være en årlig teknisk compliance-øvelse - er måske ikke så langt væk.

4. Samarbejde på tværs er et must
For at løse den ret svære opgave det er at favne en kompleks compliance-opgave med historefortælling, kommer man ikke uden om at samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger.

De forskellige forretningsområders resultater og forventninger skal levere historierne, data skal indhentes og genereres med systemstøtte og it-support, juridiske analyser og risikovurderinger plus kvalitetsikring af rapportens indhold er et must, økonomiske beregninger af OPex og CApex på taksonmi-delen er også nødvendig, og så er kommunikationsfagligheden helt afgørende at få på banen for at at samle det hele i konkrete fortællinger om virksomhedens bæredygtighedsprofil, -kultur og -indsats, og integreres i kommunikationsplanen.

Jeg har flere gange oplevet, hvordan en juridisk set compliant og robust årsrapport er blevet reduceret med 50%, fordi en kommunikationschef fandt dele af den uinteressant. Den går ikke mere – simpelthen fordi der er både omdømmemæssige og finansielle risici forbundet med en lidt for smart og kort årsrapport.

Opgaven er derfor at forene vores forskellige fagligheder og indsigter og bruge det konstuktivt til at designe en rapport, der både er enkel og lettilgængelig, dynamisk og digital, historiefortællende og teknisk robust. Det er efter min opfattelse vejen frem, hvis bæredygtighedsrapporterne skal skabe opmærksomhed og værdi – både for virksomheden, dens partnere og interessenter og samfundet som helhed.

*Carve Consultings rapport om danske, børsnoterede virksomheder arbejde med verdensmålene fra 2016-2021 udkommer i august.