Penge kan få træer til at vokse vildt - og redde biodiversiteten

Som bekendt vokser penge ikke på træer, men penge kan til gengæld få træerne og naturen til at gro, gennem investeringer og finansiering af naturvenlige projekter. Derfor spiller pengeinstitutterne en central rolle i løsning af biodiversitetskrisen – for pengeinstitutterne kanaliserer milliarder af kroner ud til projekter og investeringer. Milliarder, der, når de f.eks. bliver lånt ud til naturgenopretning, kan gøre gavn for natur og miljø, men som omvendt gør stor skade, hvis de går til det forkerte.

Biodiversitetskrisen, et spørgsmål om liv eller tab
Der er mange gode grunde til at rette fokus mod livet på jorden og i havet, og det massive tab af levende organismer, som vi ser i disse år. Herhjemme er mindst 389 arter, både planter og dyr, forsvundet fra den danske natur de sidste godt 500 år. Og forskere estimerer, at 1 mio. arter er i fare for at uddø på verdensplan, og at 20-30% af arterne risikerer at uddø inden for de næste 50 år.

For første gang i verdenshistorien skyldes tabet af biodiversitet ikke naturlige hændelser, men derimod menneskets aktiviteter og den plads de aktiviteter kræver, der fortrænger den vilde natur. Der er brug for endnu mere plads med beskyttet natur, hvor naturen får førsteret, så de sjældne arter kan finde deres levesteder. Det vil nemlig kunne bremse tabet af biodiversitet, som er så vigtig for de økosystemer vores planet består af. 

Naturparker kan være en del af løsningen
Biodiversitetsrådet, regeringens uafhængige ekspertgruppe, udgav i november 2022 rapporten ’Fra tab til fremgang’. Rapportens konklusion er, at biodiversiteten er under stort pres i Danmark, og at der er brug for, at vi gentænker, hvordan vi bruger vores arealer bedst, så mere af den bliver natur. Vild natur, som arterne kan leve i, for det er en mangelvare i dag.

En række initiativer, såsom Folketingets natur- og biodiversitetspakke fra 2020, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men selvom projekterne i pakken er gode, så er de ifølge rapporten alligevel stadig ikke nok til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Mangler plads til naturen
Den altoverskyggende årsag til biodiversitetskrisen er altså manglen på plads. Arterne mister deres levesteder, fordi mennesket fylder mere og bruger stadig større arealer til landbrug, skovbrug og andre aktiviteter. Naturen har brug for store, beskyttede, sammenhængende områder af høj kvalitet, og de har meget trange kår i Danmark i dag.
15 procent af vores land udgøres af veje, jernbaner, byer og alt muligt andet, vi har bygget.
Kun omkring en fjerdedel af Danmark er skov, åben natur, søer og vandløb, og ifølge Biodiversitetsrådet er kun 2,3 procent af de 25 procent beskyttet natur.
Finansiering og opkøb af land til etablering og udvidelse af vild, beskyttet natur, kan støtte den udvikling.

Over 60 procent af det danske areal er dækket af landbrug – og langt det meste er konventionelt. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har økologisk landbrug en positiv indvirkning på biodiversiteten ved markerne. Tysk forskning viser nemlig, at reduceret sprøjtning og lavere intensitet, kan give flere “semi-naturlige” habitater.
Investering af, og udlån til, økologiske, biodynamiske og regenerative landbrug kan støtte den del af landbruget, der dyrkes på naturens præmisser.
Biodiversitetsrådet anbefaler i øvrigt, at naturen i højere grad skal producere biodiversitet, i stedet for som i dag at producere ressourcer til forbrug. 

Så hvor meget kan man så som pengeinstitut gøre for at øge biodiversiteten og undgå at skade jordens økosystemer? En hel del, mener Merkur Andelskasse, som har sat biodiversitet højt på dagsorden med en række initiativer.

Merkur vil måle indsatsen for biodiversitet
Merkur ønsker at bidrage positivt til en klode i balance, og derfor er biodiversitet højt på andelskassens dagsorden. Men det er også komplekst at arbejde med. For at styrke indsatsen er Merkur tilsluttet 'Partnership for Biodiversity Accounting Financials' (PBAF).
Det er et internationalt partnerskab for finansielle institutioner, der ønsker at have en positiv indvirkning på biodiversiteten. Som medlem af PBAF får vi konkrete redskaber til at arbejde systematisk og målrettet med biodiversitet.
PBAF er i gang med at udvikle en standard, der gør det muligt for Merkur at vurdere og afdække den påvirkning, som andelskassens lån og investeringer har på biodiversiteten. Det er vigtigt for, at Merkur kan måle og rapportere på både egen og kundernes indsats.
Merkur Andelskasse startede med at måle og rapportere på den finansierede CO2-udledning i 2020, hvilket har bidraget til at afdække, hvordan pengeinstituttet kan mindske sin klimapåvirkning.
Merkur går nu skridtet videre og begynder også at arbejde mere systematisk med biodiversitet, for at kunne sætte konkrete mål og sikre fremskridt til gavn for naturen.

Merkur stiller krav til kunderne
Penge og investeringer kan som nævnt i indledningen skabe positiv udvikling, hvis de går til projekter og investeringer, der gør gavn i stedet for at skade. Derfor stiller Merkur en række krav til de virksomheder og organisationer, de låner penge ud til. Kravene omfatter både social ansvarlighed, kultur, uddannelse, miljø, klima og biodiversitet.
I forhold til biodiversiteten, så handler det grundlæggende om, at bankens kunder skal forholde sig aktivt til den påvirkning deres forretning har på biodiversiteten. Virksomheden må ikke have en negativ indflydelse på beskyttede områder, truede dyrearter eller følsomme økosystemer, og Merkur kræver, at kunderne som minimum følger FN’s biodiversitetskonvention.
Derudover stiller Merkur også mere specifikke krav til forskellige sektorer. Her er et par eksempler:

Landbrug: Merkur låner kun ud til økologiske, regenerative og biodynamiske landbrug. Det er et krav, at landbrugene ikke fodrer med importeret kraftfoder som eksempelvis soja, der ofte er importeret fra Sydamerika, hvor værdifuld skov bliver ryddet og mennesker fordrevet for at gøre plads til marker.

Produktionsvirksomheder: Fødevarer skal være økologi- eller demetermærkede, og Merkur låner ikke ud til virksomheder, der anvender palmeolie eller soja, hvis ikke de er medlem af anerkendte initiativer, der sikrer at produktionen af disse råvarer er bæredygtig og social ansvarlig, eller har en politik, der eksplicit adresserer transport og undgåelse af skovrydning. Produkter af træ og papir skal være FSC-certificeret eller Svanemærket.

Fiskeri: Merkur låner udelukkende ud til skånsomt kystfiskeri, hvor der ikke bliver brugt trawl eller andre fiskeredskaber, der ødelægger havbunden og skader havets dyr og biodiversitet.

Merkur er med på ’Planterejsen’
Merkur arbejder for at skabe en bedre balance mellem plantebaseret og animalsk produktion i dansk landbrug til gavn for både klima og natur. Størstedelen af de landbrugsafgrøder, som produceres i Danmark, bruges til foder til dyr og den animalske fødevareproduktion optager derfor en meget stor del af landbrugets areal i Danmark.
Hvis der skal skabes mere plads til naturen, så er der noget andet, der må fylde mindre, og bl.a. derfor er det en god ide at understøtte produktionen af mere plantebaseret mad. Merkur låner ikke udelukkende ud til planteavl, men i de kommende år vil andelskassen gradvist bevæge sig i en retning, hvor landbrugskunderne i højere grad baserer deres forretning på planteavl.
Merkur har samtidig udvidet udlånsrammerne for plantebaserede landbrug, hvilket også inkluderer de eksisterende kunder inden for animalsk landbrug, hvis de vælger at få mere planteavl i deres produktion. Projektet kaldes ’Planterejsen’, fordi målet er, at Merkurs landbrugsportefølje i de kommende år bliver mere plantebaseret.

Alle investeringer er screenet for biodiversitet
Investorer spiller en vigtig rolle i at beskytte klodens biodiversitet, for selvom man måske ikke tænker over det, har investeringer en enten positiv eller negativ påvirkning på naturen og økosystemerne. Der bliver hvert år investeret milliarder af kroner i projekter, enten direkte eller gennem investeringsfonde, og de milliarder kan virkelig skabe impact, hvis de går til at støtte op om positiv udvikling. Derfor er alle de virksomheder, der bliver investeret i via Merkurs investeringsunivers, altid screenet for bl.a. biodiversitet.
Merkurs investeringspartner, den hollandske bank Triodos, har udviklet strikse kriterier, som sørger for, at det kun er de bedste virksomheder, der kommer gennem nåleøjet målt på både økonomi og bæredygtighed.
Lige som i Merkur er Triodos’ syn på bæredygtighed helhedsorienteret, det vil sige, at de både har fokus på god økonomi, social ansvarlighed, klima, miljø og biodiversitet.
Merkurs investeringsunivers består udelukkende af de såkaldt mørkegrønne investeringsfonde, altså den kategori af investeringer med størst fokus på bæredygtighed ifølge EU’s regler på området.

Klimakompensation skal også gavne biodiversiteten
Mange virksomheder vælger at købe klimakompensation ved at støtte skovprojekter, og det samme gør Merkur. Men samtidig nedbringer andelskassen også sit klimaaftryk år for år. Men selvom det er godt for klimaet at plante træer, er det ikke nødvendigvis til gavn for biodiversiteten.
Tværtimod kan det optage værdifuld plads, der kunne være brugt til vild natur. Derfor er det vigtigt for Merkur at have biodiversitet med som et parameter, ved støtte af skovprojekter. Over de seneste to år har Merkur f.eks. opkøbt 14 hektar degraderet regnskov i Ecuador.
Degraderet regnskov er fældet eller udpint, men gennem opkøbet får den fred til at vokse frem igen. Når skoven kommer tilbage, binder den 70 ton CO2e årligt. Skoven har Merkur købt i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forenings Klima- og Biodiversitetsfond, der sikrer, at skoven købes i områder, hvor sjældne fuglearter har deres levesteder, og hvor rig biodiversitet igen kan udfolde sig. På den måde gavner projektet både klima og biodiversitet.

Du kan læse mere på merkur.dk