PEPSICOs brandede emballager rammer som en boomerang ved retssag anlagt af staten New York
Retssag mod PEPSICO I New York følges af hele verden, og kan sætte præcedens for om ”forureneren betaler princippet” gælder for de virksomheder, der producerer de forurenende emballager – eller om ansvaret igen overlades til forbrugerne. En sag der giver mindelser om Erin Brockovich.
Foto: Lisbeth Engbo
Rigsadvokaten i staten New York, Lettica James, har indgivet et dybdegående sagsanlæg mod fødevaregiganten PEPSICO. Selskabet er nummer to af de største fødevareproducenter i USA og står bag intet mindre end 85 drikkevarebrands (Pepsi, Mountain Dew m.fl.) og 25 snack brands (Lay’s m.fl). Sagen er anlagt mod alle PEPSICOs brands.
PEPSICO anklages for at forurene den lokale Buffalo flod. 17% af de emballager, der findes i området, stammer fra PEPSICO. Dobbelt så meget som nummer to forurener; McDonalds. Det er optællinger af emballager, der ligger til grund for anklagerne. Anklager der omfatter, at selskabet ødelægger æstetikken i området, ikke oplyser forbrugerne om faren ved at plastik ender i naturen, forurener ferskvand, der forsyner området med sundhedseffekter til følge, og sidst, men ikke mindst, at vildlede forbrugerne ved at love at deres produkter er genanvendelige, og at de vil reducere plastikforbruget. Et dybdegående, relevant og i mange henseender, meget interessant søgsmål med vidtgående perspektiver for plastikproducenterne i hele verden.
Udgangspunkter er den lokale Buffalo River. En flod der for få årtier siden var biologisk død på grund af mange års omfattende forurening. Staten New York har postet hundreder af millioner i at genoprette biologien i flodsystemet. Oprenset bunden, etableret plantevækst og udsat fisk med mere. Resultatet har været en levende flod med masser af liv. Et liv der nu anses for truet af PEPSICO ifølge anklageren. Anklagen går videre. Buffalo River er en del af et større flodsystem, der forsyner store ferskvandsreservoirer, der leverer drikkevand til befolkningen. Det anskueliggøres, at plastik i naturen nedbrydes til mikroplast, og forskning viser, at denne udgør en sundhedstrussel for dyrelivet og mennesker.
Spørgsmålet er, om retten kan løfte bevisbyrden på, at PEPSICOs plastik udgør et sundhedsproblem. Vi ved, at forskerne finder mikroplastik i vores krop, herunder i vores tarme, hjerte, lunger, brystmælk med mere, og at forskerne mistænker, at plastik kan have sundhedseffekter. Derfra til at kunne fremvise en rygende pistol og direkte årsagssammenhæng mellem de polymerer, der stammer fra PEPSICO emballager og sundhedseffekter, er der et stykke vej. Det er altid dilemmaet med kemikalieforurening, at industrien presser på for disse direkte beviser. Muligvis vil anklageren beskytte folkesundheden med henvisning til forsigtighedsprincippet, selvom denne direkte bevisførsel ikke kan anlægges. Der findes i USA en række eksempler på, at forurening med kemikalier ender med at betyde store bøder for virksomhederne. Hvem husker ikke filmen Erin Brockovich, der udsprang af grundvandsforureningen i Hinkley, Californien, med krom 6, også kaldet hexavalent krom. Et kemikalie der forårsagede en række kræfttilfælde og førte til, at PG&E måtte betale erstatning på 333 millioner $ i 1996. En af mange kemi- og sundhedsrelaterede retssager i USA.
Spørgsmålet er, om anklageren vil lægge til grund, at PEPSICO har ansvaret for en del af den mikroplastik, der ophobes i dyr og mennesker og placere et ansvar i sagen. En unik sag der vil tydeliggøre, hvor langt forskerne er kommet, når det gælder sammenhængen mellem plastikforurening, dannelsen af mikroplast og sundhedseffekter
Snyder PEPSICO på vægten?
PEPSICO vil møde krav om, at de skal oplyse forbrugerne om, at plastik kan udgøre et miljø- og sundhedsproblem, krav om mærkning af deres produkter og krav om erstatning af økonomisk karakter. Bliver det omfattende erstatninger, må det få andre brands til at se sig nervøst tilbage velvidende, at deres emballager historisk findes i naturen. For eksempel i vores årlige globale producenttjek, hvor Pepsico de seneste fire år er endt på en anden pladsen. Borgere, organisationer, kommuner og stater overalt i verden kan løfte denne bevisbyrde ind i en retssal og udbede sig erstatning. I sig selv et relevant og måske afgørende udkomme af denne retssag, men sagen stikker endnu dybere.
PEPSICO anklages for at vildlede forbrugerne. Der rejses anklage mod hele den strategi, plastikindustrien og den bagvedliggende olie- og kemikalieindustri anvender for at opretholde en fortsat produktion af engangsplastik. Minutiøst gennemgåes det i søgsmålet, hvordan PEPSICO selv erkender, at vi lever med ”en plastikkrise”, og at verden har brug for reduktion i forbruget. PEPSICOs egne droppede målsætninger udstilles i søgsmålet. For eksempel satte PEPSICO et mål om at reducere forbruget af ny plastik (læs olie og kemikalier) med 30% i 2025. I virkeligheden producerede selskabet 5% mere plastik sidste år, og trækker nu i land med hensyn til målsætningen. Det samme gælder PEPSICOs mål om at anvende mere genanvendt plastik i deres emballager. En målsætning selskabet heller ikke kan leve op til.
Anklagen handler ikke kun om droppede målsætninger, men også om at selskabet promoverer at deres produkter er genanvendelige, selvom de er designet på en måde, så genanvendelse ikke er mulig. Meget omfattende og relevant anklage mod PEPSICO. Det stopper ikke der.
PEPSICO anklages også for at anvende dobbeltstandarder, hvor selskabet i nogle dele af verden introducerer genbrugsløsninger og mærker deres produkter, hvilket ikke sker i New York.
Alt i alt anklager der med sit lokale udspring handler om meget mere end Buffalo River, og perspektivet er alvorligt. Plastic Change kunne ved selvsyn konstatere, at PEPSICO var med blandt de lobbyister, der netop har forpurret forhandlingerne om en global plastiktraktat i FN-regi. PEPSICO deltog blandt andet, da verdens førende forskere i sammenhængen mellem plastik og sundhed på konferencen lancerede Health Scientists Global Plastics Treaty, der skal fastholde forskernes fokus på sammenhængen mellem de kemikalier, der anvendes i plastik og folkesundheden.
PEPSICO var ved forhandlingerne i Nairobi sammen med andre globale brands herunder Unilever, Nestlé og Mars med for at påvirke forhandlingerne. Også danske Lego og den danske plastindustri var i Nairobi. Forhandlinger om en plastiktraktat, der hvis de lykkes, kan pålægge olie, kemikalie og plastindustrier i hele verden at reducere plastikproduktionen og minimere antallet af de kemikalier, der anvendes. Industriens stærke lobbyisme førte til, at forhandlingerne brød sammen og traktaten svæver i uvished. En traktat der skal regulere plastiks andel af klimaforandringerne. I 2050 forventes det, at 20% af det globale olieforbrug går til plastikproduktion, og at CO2 forbruget fra plastik udgør 15 % af det globale udslip af drivhusgasser i 2050.
Retten er sat. Plastic Change følger sagen.
Artiklen er bragt på ing.dk i november 2023.
