Podcast: HR og bæredygtighedstsunamien

”Bæredygtighed kommer til at rulle ind over danske virksomhederne som en tsunami de næste to år. Og de virksomheder, der ikke er med på vognen, vil få sværere og sværere ved at rekruttere de medarbejdere, de har brug for”, siger dagens gæst

I denne sæson af podcasten kigger vært Steffen Max Høgh på, hvordan de forskellige kerneområder i en virksomhed bidrager til den bæredygtige omstilling. Dagens emne er HR, og Steffen har besøg af Kim Staack Nielsen, som er Bestyrelsesformand & CEO for Dansk HR, en erhvervsorganisation med fokus på HR.

Danske virksomheder – offentlige såvel som private - er nødt til at have en bæredygtighedsstrategi. Og HR-afdelingen er en meget vigtig brik i den strategi. Men hvordan sørger en HR-afdeling for, at medarbejderne er klædt ordentligt på til at tale og efterleve bæredygtighed i deres arbejde?

Det handler blandt andet om pre-boarding og on-boarding, siger Kim Staack Nielsen og forklarer, at medarbejderne i disse faser skal tilføres så meget viden om bæredygtighed som muligt; Og det nytter ikke med en let løsning, hvor man sender nye medarbejdere på et 14-dages introkursus. Han mener, at nye medarbejdere skal gennem et forløb på et helt år, hvor de tilknyttes faglige mentorer, der klæder dem på til at efterleve virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

”Hvis du som virksomhed ikke viser, hvad du gør på bæredygtighed, kan du få svært ved at få den rigtige talentmasse”, fortsætter han og forudser, at fremtiden bliver en kamp om at tiltrække nye medarbejdere og udvikle/fastholde virksomhedens bæredygtighedsstrategi. En kamp, hvor HR-afdelingen spiller en afgørende rolle.

Denne episode er til dig, der arbejder i en HR-afdeling og vil forstå vigtigheden af en bæredygtighedsstrategi. Den er også til dig, der er medarbejder og gerne vil vide, hvilken type virksomhed, du skal bruge din viden omkring bæredygtighed hos i fremtiden.

Men alle andre er også velkomne til at lytte med og høre om HR’s ændrede rolle gennem tiden, hvad HR’s vigtigste opgaver er, og hvad der er afgørende for om medarbejderne trives og har lyst til at udvikle sig.

Lyt til podcasten her

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er