22.05.2019 | Klima, miljø og energi
Private skovejere og naturforening vil styrke biodiversiteten i skovene
Indhold fra partner Hvad er dette?
Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening vil styrke biodiversiteten i de private skove med nyt fælles udspil.
Skovene er afgørende for den danske biodiversitet. Mere end 60 procent af vores truede arter lever i skovene. Årsagerne til, at arterne er truede, er forholdsvis velkendte, men der mangler effektive virkemidler og viden om de konkrete naturværdier for at kunne vende udviklingen.
I øjeblikket debatteres det flittigt, hvordan biodiversiteten i offentligt ejede skove kan forbedres. Men det løser ikke biodiversitetskrisen alene. Tre fjerdedele af skovene ejes i dag af private, og de private ejere har dermed en væsentlig rolle i forhold til at styrke biodiversiteten.
- Hvis vi skal gøre noget for biodiversiteten i Danmark, bliver vi nødt til at have et langt større fokus på de private skove, hvor en stor del af vores truede arter lever. Og selvom vi som foreninger ikke er enige om alt, har vi her kunnet finde hinanden, fordi vi begge deler det samme ønske om at gøre en mere effektiv indsats for vores truede natur, fortæller præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Læs om værdien er urørt skov her
Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening foreslår med deres fælles udspil:
- At regeringen påbegynder at kortlægge og dokumentere de betydelige naturværdier, der frivilligt er opbygget og bevaret i private skove.
- Registreringen skal dokumentere de naturmæssigt særligt værdifulde skove blandt private skove med henblik på at indgå frivillige aftaler med ejerne om forvaltningen.
- Registreringen skal også gøre det lettere for private skovejere at opfylde det stigende krav til dokumentation for, at særligt værdifulde skove ikke påvirkes negativt i den almindelige skovdrift.
- Registreringen kan anvendes som grundlag for, at skovejeren kan indgå frivillige aftaler om beskyttelse og videreudvikling af naturværdierne på arealerne mod betaling.
- Kortlægningen skal medføre en øget politiske prioritering af midler til urørt skov og andre biodiversitetsindsatser i de private skove.
En kortlægning vil ifølge organisationerne koste i omegnen af 10 millioner kroner.
Styrket dialog gavner biodiversitet
Niels Iuel Reventlow, formand i Dansk Skovforening, er enig og understreger, at dialogen med Danmarks Naturfredningsforening har været vigtigt.
- Vi repræsenterer et erhverv, som også har en økonomisk bundlinje. Men vi deler det samme ønske om at gøre det endnu bedre for biodiversiteten i skovene. Som brancheorganisation skal vi gå på to ben. Og der har det være en rigtig god dialog med Danmarks Naturfredningsforening, som har ført til, at vi nu fremlægger et fælles udspil, hvor vi i fællesskab har kunnet finde kompromisser, som ubetinget vil gøre en forskel for biodiversiteten.
Hvis det står til Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening, skal der gøres en målrettet indsats for at styrke naturtilstanden i de private skove.
I første omgang kræver de to organisationer en kortlægning af de naturmæssigt særligt værdifulde private skovarealer, som kan danne grundlag for en større politisk indsats for at beskytte og udvikle naturperlerne i samarbejde med skovejerne.
Læs mere om vores arbejde for biodiversitet her
Regeringen droppede kortlægning af naturværdier i private skove
Bedre biodiversitet i skovene var et vigtigt element i den naturpakke, som den tidligere V-regering og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vedtog.
Her indgik kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov - både i offentlige og private skove - for bedre at kunne styrke biodiversiteten i skovene.
Men regeringen droppede at kortlægge den private del tilbage i 2017.
Nu er de to organisationer klar med et nyt forslag om hvordan registreringen kan gennemføres, så indsatsen for bedre biodiversitet kan styrkes.
Politikerne skal være med til at handle
- Hvis vi skal styrke biodiversiteten, bliver vi naturligvis nødt til at vide, hvor den mest værdifulde natur for truede arter findes. Vi har brug for at have det vidensniveau, for at vi kvalificeret kan arbejde målrettet for at styrke biodiversiteten, fortæller Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening, som organiserer de private skovejere.
Han bakkes op af Maria Reumert Gjerding:
- Noget af det mest værdifulde natur, vi har i Danmark, ligger i de private skove. Jeg møder mange private skovejere, som i forvejen gør meget for at styrke naturtilstanden i skoven. Men vi bliver nødt til at få politikerne til at understøtte det arbejde. Det er et fælles ansvar. Og første skridt er, at vi kan få et langt større vidensniveau om naturperlerne i de private skove.
Klima, miljø og energi

Ny rapport: Landbrug skal producere mere føde til mennesker og mindre foder til dyr
Danmark skal være førende inden for grønne fødevarer og bruge landbrugsarealer til at producere føde til mennesker fremfor foder til svin og husdyr, lyder det i ny stor rapport fra grønt partnerskab
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Derfor er det godt for dig at samle affald
Du gør ikke kun naturen og miljøet en tjeneste, når du med pose og handsker går ud og samler skrald i naturen. Ifølge forsker kan affaldsindsamling også have en positiv effekt på din mentale sundhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Henkastede mundbind kan belaste naturen
Mundbind er blevet en del af vores hverdag. Men desværre er brugte mundbind et problem for naturen, når de bliver smidt. På lørdag kan du være med at gøre noget ved problemet til Affaldsindsamlingen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

15 smukke og vilde kyster i Danmark
Du skal ikke rejse langt for at opleve Danmarks kystlinje, der er 8.750 kilometer lang. Vi har udvalgt 15 imponerende kyststrækninger, som i den grad er et besøg værd.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

6 typer affald der oftest ligger og flyder i Danmark
Hvert år bliver der samlet tonsvis af affald, når Danmarks Naturfredningsforening holder den landsdækkende Affaldsindsamling. Her er de 6 mest hyppige affaldstyper, der ligger og flyder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Omdannede haven til CO2-lager: ”Haveaffald findes ikke i min ordbog”
Ved at lade sin have gro til har professor Per Gundersen sparet atmosfæren for så meget mere CO2 end kvarterets velfriserede græsplæner, at det svarer til en biltur rundt om kloden.
Indhold fra partner