06.04.2021 | Klima, miljø og energi
Producentansvar fra emballage på vej
Indhold fra partner Hvad er dette?
Der indføres i EU et nyt og udvidet producentansvar på emballage med virkning fra 1. januar 2025, som skal sikre genanvendelsen af emballage. Med det får produkt-producenterne ansvaret for, at deres emballage kan genanvendes. Med virkning fra 2021 skal ”Single-Use-Plastic” direktivet inklusive mærkningsordning implementeres.
Emballage genererer næsten 1 mio. tons affald om året i Danmark (2017). Desværre vokser andelen af engangsemballage, der ikke kan genbruges eller genanvendes. I andre lande er forbrugerne gode til at genbruge emballage . Det virker ikke til, at detailhandlen kaster sig over genbrug lige med det samme. Derfor står emballagen forrest, når vi skal omstille til cirkulær økonomi og genbruge og genanvende mere affald og emballage.
Ny EU-lovgivning
Der indføres i EU et nyt og udvidet producentansvar på emballage med virkning fra 1. januar 2025, som skal sikre genanvendelsen af emballage. Med det får produkt-producenterne ansvaret for, at deres emballage kan genanvendes. Desuden bliver emballage pålagt en afgift, der skal dække udgifterne til kollektiv indsamling, håndtering og genanvendelse. Afgiften skal også dække udgifterne til oplysning af borgerne. Detaljerne om afgifter, mærkning og retursystemer er ikke på plads endnu, men det må forventes, at emballageafgiften opkræves hos emballageproducenten og vil påvirke prisen hele vejen gennem emballagens værdikæde. På den måde får vi de genanvendte materialer tilbage i kredsløbet. Den helt store forandring kommer til at ske for plastik, fordi der i dag kun findes ganske få genanvendelsessystemer for plastik i EU. Samtidig træder det nye engangsplast-direktiv i kraft i år, som udfaser visse typer af engangsplast. Det er de typer, der ofte findes smidt i naturen i Europa. Du kan læse mere om direktivet om engangsplast her.
Det udvidede producentansvar betyder, at der må forventes en række nye kollektivordninger for genanvendelsen af emballage. I Danmark er der i år kommet nye sorteringsvejledninger for husholdningsaffald med 10 affaldsfraktioner, som kommunerne er ved at indføre. Så vi er godt på vej, og de nye sorteringsvejledninger er en vigtig del af den kollektive håndtering af emballage fra husholdningerne. Individuelle ordninger for tilbagetagning af emballage kan blive tilladt i det omfang, der kan dokumenteres genanvendelse.
Krav til genanvendelse stiger
Med andre ord vil kravene om genanvendelse stige over de næste fire år for alle emballagetyper. For den samlede emballagemængde stiger målet for genanvendelse fra 55% til henholdsvis 65% og 70% i 2025 og 2030. I dag findes der gode genanvendelsessystemer for metal og glas i Danmark og i det meste af EU, men genanvendelse af plastik er kun i sin spæde start, så her vil vi se store forandringer. Plastikindustrien i Danmark og i EU er udkommet med designmanualer til, hvilke plastiktyper der bør tillades i fremtiden, og hvordan man sikrer genanvendelse af dem.
Nu venter vi på, at der investeres i genanvendelsessystemer for plastik, og at indsamling og håndtering rulles ud frem mod 2025.
Genanvendelsen af papir fungerer godt i Danmark, omend der også her må forventes ændringer i takt med, at der kommer nye typer af papir og karton, som blandt andet erstatter noget af den engangsplast, der udfases. Vi kommer også til at se flere sleeves og omslag på plastikemballage, fordi der i fremtiden ikke må dekoreres direkte på plastik. Plasten skal være ren for at kunne genanvendes. Der vil ske ændringer og komme nye definitioner af genanvendelse af papir – ikke for pap, som fungerer fint i dag. Den del af papir og karton, der har været i fødevarekontakt må i dag ikke genanvendes og derfor er der brug for at vådt papir og karton kan bortskaffes sammen med madaffaldet, for at opnå en bedre udnyttelse end afbrænding i forbrændingsanlæg. Der er heldigvis god tid til disse mindre omlægninger. Det bliver forhåbentlig muligt i fremtiden at kompostere papir og karton, som har været i fødevarekontakt, for på den måde at udnytte energien og næringsstofferne. Dette er i dag muligt for erhvervsaffald, men desværre ikke for husholdningsaffald. På den måde er papir og karton en god og bæredygtig løsning til nye emballagetyper.
Det er vigtigt at følge med i udviklingen af regelsættene for det udvidede producentansvar frem til 2024, og vi vil holde jer orienteret løbende via nyhedsbreve. KLS PurePrint udkommer også med en hvidbog for emballage, som forhåbentlig kan hjælpe med at tage de gode emballagevalg.
To vigtige tidspunkter
Med virkning fra 2021 skal ”Single-Use-Plastic” direktivet inklusive mærkningsordning implementeres.
Med virkning fra 1. januar 2025 indføres der nye regler for udvidet producentansvar for emballage. Reglerne gælder for ALLE dem der sender emballerede produkter på markedet – både producenter og importører er omfattet. AL emballage, både primær, sekundær og tertiær emballage er omfattet. Reglerne udvikles i bekendtgørelser frem til 31/12 2024 og det gælder emner som: organisering, snitflader og samarbejde mellem aktørerne, krav til indsamlingsordninger, tilbagetagningsordninger og affaldshåndtering, regler vedr. kollektive ordninger, fordeling af omkostninger, regler vedr. mærkningsordninger, regler vedr. graduerede gebyrer, krav til registrering og dataindberetning og krav til oplysning til borgerne. Reglerne gælder for hele EU.
Ordningen for udvidet producentansvar lyder: ”et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus” – altså definition af emballagetyper og genanvendelsesmål. Reglerne findes i Affaldsdirektivet: ”Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald” med seneste korrektion i 2018.”
Klima, miljø og energi

Verdens første Cradle to Cradle guld-certificerede emballage til Devi by Danfoss
Danfoss-koncernen arbejder ud fra en bæredygtighedsagenda, hvor der udvikles teknologier, med fokus på kvalitet, pålidelighed og innovation, som gør det muligt for Danfoss at hjælpe deres kunder med at skabe en mere bæredygtig verden baseret på energieffektive produkter, services og løsninger.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Case: Økologipionerer er gået fra gris til plante
I 2019 stiftede ægteparret Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen virksomheden Organic Plant Protein, efter at have solgt deres andel i fødevarevirksomheden Hanegal, som de startede tilbage i 1994. Det var her, at ideen om at producere teksturerede planteproteiner opstod efter vedtagelsen af en ny strategi, som lød på at 85% af deres produkter skulle være plantebaserede i 2030.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

KLS Pureprint – Fra bronze til Cradle to Cradle guld-certificeret
KLS PurePrint blev den 4. maj 2015 Cradle to Cradle certificeret som det andet trykkeri i verden. Det var resultatet af mange års målrettet arbejde
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

KLS Pureprint: Ansvarlige Valg i Forbindelse med Ombygning
Lyden af håndværkere har den seneste tid været hverdag hos KLS PurePrint på Avedøre Holme i Hvidovre, hvor en større ombygning har været i gang. Det klassiske 80’er look er blevet skiftet ud med lyse lokaler og moderne løsninger.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

FAQ om producentansvar for emballage
1. januar 2025 træder et udvidet producentansvar for emballage i kraft i hele EU. Det nye og udvidede producentansvar på emballage, skal sikre genanvendelse af emballage og producenterne får ansvaret for, at deres emballage kan genanvendes.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Ny hvidbog: Anbefalinger til fremtidens emballageløsninger
Forbrugere og indkøbere famler i valget af miljørigtig emballage og mærkning af emballagen. Det er uklart for mange, hvad der er reel bæredygtighed, og hvornår der er tale om greenwashing. Der er brug for ensartede målparametre på miljøpåvirkninger, for at forbrugere og virksomheder kan tage de rigtige valg. Derfor udgiver KLS PurePrint A/S i samarbejde med Gitte Haar, Center for Cirkulær Økonomi, en Hvidbog som kommer rundt omkring hele emnet. Bogen udkom 1. oktober.
Indhold fra partner