20.01.2021
Rambøll lancerer ny enhed for strategisk bæredygtighedsrådgivning
Indhold fra partner Hvad er dette?
Rambøll skal være ledende inden for bæredygtighed. Baseret på bl.a. danske eksperter lancerer Rambøll derfor en ny enhed for strategisk bæredygtighedsrådgivning, som også skal åbne i USA og England.
Flere og flere virksomheder hæver barren for deres arbejde med bæredygtighed. Det kræver en rådgiver på internationalt niveau. Derfor åbner Rambøll nu en enhed dedikeret til strategisk rådgivning inden for bæredygtighed med afsæt i Rambølls Management Consulting-division og med et mål om stærk tilstedeværelse i Europa samt i USA.
Den nye service-line bliver dermed den seneste tilføjelse til listen af kerneydelser, som Rambøll tilbyder kunder over hele verden. Fælles for de ydelser er, at metoder og kompetencer er på internationalt niveau og tilbydes i en lang række lande. Fx klimatilpasning, miljøvurderinger og en række typer af byggeri – som også bliver mere og mere bæredygtigt.
En integreret del af virksomhederne
Netop Rambølls brede ekspertise i en række nærliggende fagområder er nøglen til den høje værdi for kunderne, påpeger Markus Diederich, Managing Director for Rambølls konsulentdivision:
- I Rambøll råder vi over de fagområder, der gør, at vi kan hjælpe kunderne med nogle af deres mest presserende og komplekse udfordringer. Ved at kombinere konsulentfagligheden med ingeniørfagligheden kan vi komme i dybden og gøre bæredygtighed til en integreret del af virksomhederne. Vi oplever, at kunderne har brug for konkret, hands-on bistand. Derfor kommer de til os i forventning om, at vi sammen kan skabe bæredygtige forandringer og effekter.
En ledende aktør
De effekter kan eksempelvis være færre emissioner, reducerede risici, forbedret markedsposition, mere genbrug og en mere cirkulær forretningsmodel samt meget andet, forklarer tyske Diederich. Han har store forventninger til den nye enheds betydning for Rambøll Management Consulting:
- Vi er utrolig glade for at kunne åbne i flere byer og lande og forventer at blive én af de ledende aktører på det globale marked for strategisk bæredygtighedsrådgivning.
Se også: Danske industrivirksomheder holder fast i grøn omstilling
De konkrete ydelser inden for området sustainability consulting er typisk strategier, analyser, baselines, planer for CO2 reduktioner, ledelses- og rapporteringssystemer og bistand til implementering. Alt sammen i en bæredygtighedsoptik med både offentlige, halvoffentlig og privatsektorkunder.
Et unikt team
Den nye enhed baserer sig på udvalgte teams i Rambølls konsulentdivision og miljødivision og vil udgøre over 100 eksperter fra midten af 2021.
Med afsæt i stærke teams i Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien vil den nye enhed hurtigt mande op i Norge, åbne i Finland og England i foråret samt krydse Atlanten omkring sommer med kontorer i USA.
Enhedens globale direktør bliver danske Thomas Kræmer Schmidt, som har været i Rambøll i over 20 år. Han sigter efter en enhed med 200 eksperter, der også vil betjene kunder i Frankrig, Benelux-regionen og uden for Europa som fx Afrika og Fjernøsten, alt efter hvor kunderne befinder sig. Kræmer Schmidt siger:
- Vi er ved at skabe et helt unikt team af strategiske bæredygtighedskonsulenter, hvor vi samtidig kan tilføre teknisk specialistviden ved at trække på vores globale bagland med 16,000 ingeniører fordelt på 35 lande. Vi forventer samtidig at ansætte flere bæredygtighedseksperter; enten enkeltvis, som et samlet team eller via strategiske opkøb. Helst i den rækkefølge.
Én af de nyansættelser er Axel Franck, som kommer fra Accenture Strategy i Hamborg og skal lede den tyske satsning. En anden leder er svenske Louise König, som tidligere har været bæredygtighedschef for IKEA og COOP og udnævnt til ’Sveriges Bedste Bæredygtighedschef’ i 2018.
Aktuelt er teamet på udkig efter yderligere seniorprofiler i Norge, Tyskland, Finland og England.
**
Af Martin Christiansen
Strategi & ledelse

Rambøll bliver partner i smart city-platform
Rambøll bliver partner i 3D planlægnings- og designplatformen VU.CITY for at bidrage yderligere til udviklingen af bæredygtige byer og samfund, der er gode at leve i.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Rambøll sætter tårnhøj ambition på bæredygtighed
Rambøll lancerer ny fireårig koncernstrategi. Ambitionen er at drive en bæredygtig forandring for både kunder og samfund og blive verdens førende rådgivervirksomhed inden for den grønne energiomstilling.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fortsat mange midler tilgængelige i Fjernvarmepuljen
Er I et forsyningsselskab med planer om konvertering fra olie og gas til fjernvarme - så kan Fjernvarmepuljen være med til at sikre jer positiv selskabsøkonomi.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Monitorering af lattergas er et vigtigt skridt mod en bæredygtig vandsektor
Den globale vandsektor investerer i disse år i tiltag, der skal gøre sektoren mere bæredygtig og mindske negativ indvirkning på klimaet. I den sammenhæng ser vi et øget fokus på udledning af klimagasser fra renseanlæg, og i Danmark er blikket rettet mod lattergas.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Rambøll-ingeniør vinder ’Årets Unge Rådgiver 2022’ for fokus på bæredygtighed
Maria Møller Lauridsen modtager prisen som Årets Unge Rådgiver 2022 af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Valget faldt på den 35-årige ingeniør og chefkonsulent for hendes stærke kompetencer inden for bæredygtighedsrådgivning og hendes evne til at gøre bæredygtighed anvendeligt og projektrelevant i en tæt dialog med kunden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Derfor skal du involvere medarbejderne i bæredygtighed
Mere viden, bedre involvering, flere idéer. Danske virksomheder bør ifølge flere eksperter satse mere på at engagere medarbejderne i bæredygtighed. Det kan forløse et stort potentiale.
Indhold fra partner