Regenerativ: ’Vi har brug for at skabe håb og handle for fremtiden”
Hvad gør man, når klimaet presser ens produktionsforhold, og man driver virksomhed i et socialt udfordret land? For den sydafrikanske vingård Spier er svaret ’regenerativ’.
Det er varmt i Sydafrika i øjeblikket. Rigtig varmt. I den sidste måned har temperaturen ofte ramt 40 grader i løbet af dagen, og det er samtidig nu, vinhøsten er i gang. På den store Spier vingård i Stellenbosch har det betydet, at arbejdsdagene nu begynder en god del tidligere end normalt, så dagens høst og arbejde er afsluttet så tidligt på dagen som muligt. Så kan både druerne og arbejderne komme ud af solen, før de allerhøjeste temperaturer sætter ind.
Et nyt mindset
For Spier er regenerativ tænkning blevet måden at gå til ting på i en tid og på endnu et sted, hvor klimakrisen er virkelighed. Alligevel er det ikke panik og sortsyn, der præger Spiers Regenerative Business Director, Heidi Newton-King:
”Vi er nødt til at komme ud af hele det mindset, der handler om risiko. Det er selvfølgelig nødvendigt at tænke med, men når det fylder for meget, skaber det blot ængstelighed og anspændthed. Det er ikke det, der er brug for. Der er brug for at skabe håb og handle for fremtiden, og det kan regenerativ tænkning,” siger hun.
Spier har en særlig forbindelse til Danmark. Siden 1995 har man kunnet købe flasker fra vingården i Coops butikker i Danmark, og i dag leverer de op mod halvdelen af al sydafrikansk vin solgt fra hylderne i Coop. Og i 2018 fandt et Spier-projekt finansiering som en del af Coops crowdfunding aktiviteter. Mere om det senere.
En stemning af vitalitet og overflod
Spiers har i årtier arbejdet med at forstå de miljømæssige og sociale udfordringer, de er en del af, og hvordan de kunne beskytte jord og mennesker. For nogle år siden føltes det bare ikke som om, at det var nok længere.
”Vi ville gerne hen til noget, der tog os ind i fremtiden. Noget der kunne skabe et miljø præget af vitalitet og overflod til glæde for miljø og lokale fællesskaber. For os er det regenerativ-tænkningen,” siger Heidi Newton-King.
Regenerativt som begreb har floreret i efterhånden nogle år, men det kan være svært helt at få ind under huden. Spier siger selv, at de har været godt hjulpet med den opgave af to faktorer. For det første at de er en familieejet virksomhed, som gør at de naturligt arbejder med generationstænkning i form af at værne om det, der skal gives videre. For det andet at de arbejder i landbrugssektoren, hvilket gør, at deres forbindelse til og afhængighed af naturen og balancen i dens cyklusser er maeget konkret og meget tæt på.
Mange af de regenerative praksisser Spier arbejder med handler om at tænke cirkulært og bruge, hvad der allerede er til rådighed på farmen. F.eks. fjer fra de høns Spier og andre vinbønder allerede har på deres gårde. I øjeblikket tester man, hvilke fordele det har, når man strøer hønsefjer på jorden mellem rækkerne af vintræer. De foreløbige resultater peger på, at det køler og nærer jorden, hvilket absolut er ønskeligt.
Vi skal blive på vores land
Den type praksis bidrager til, at man kan fastholde muligheden for at dyrke druer i det sydafrikanske vinland, der ligesom mange andre vinregioner stærkt forenklet er presset af for lidt nedbør og for høje temperaturer. Det stiller højere krav til jordens sundhed.
Nogle metoder i regenerativt landbrug er at nære jorden og ikke kun afgrøderne med kompost og dyregødning, at tildække jorden for at hjælpe svampe og bakterier i jorden med at trives, ikke at pløje og kunstgøde, at veksle mellem forskellige afgrøder og dyrke forskellige planter samtidig, at integrere dyr i produktionen af planter og at skabe gode forhold for insekter i nærheden af planterne. Spier prøver mange forskellige ideer af.
”Vi forfølger en multifacetteret strategi. Vi udvikler metoder, som vi tror på, kan hjælpe med at holde jorden sund. Vi prøver at være fremsynede og innovere og skabe praksis, der kan fremtidssikre dyrkningen, hvor vi er nu,” siger Heidi Newton-King.
”Vi deler, det vi når frem til, med de landmænd, som vi køber druer af. Det er en del af den overskuds- og overflodskultur, vi med den regenerative tænkning gerne vil være med til at skabe,” fortsætter hun.
’Over i feltet for håb’
I samme ånd arbejder Spier nu med at gøre deres audit- og complianceaktiviteter til noget andet end det fokus på fejlfinding og sanktioner, som det ofte bærer præg af.
”Vi vil gerne flytte også den del af vores samarbejde over i feltet for håb. Også audits skal være en mulighed for at lære, for at se fremad med håbet om en bedre fremtid,” siger Heidi Newton-King.
Arbejdet begrænser sig ikke til jord og planter, det er også koblet til sociale indsatser. Det kan man ikke helt tale om i Sydafrika, uden at tale de historisk betingede udfordringer med ulighed og diskrimination, og Spier fortæller selv, at de arbejder med mange aspekter inden for dette, f.eks. fair løn og adgang til sundhedsydelser for deres medarbejdere. Men det er en anden historie.
Der er dog stadig en kobling til det regenerative, når Spier driver eller deltager i lokale projekter om at skabe muligheder for at have et levebrød, i et land hvor arbejdsløsheden ifølge de officielle tal ligger på over 30 procent. For unge under 25 er den nærmest uforståelig høj på den forkerte side af 60 procent.
Konkurrere kraftfuldt og dele generøst
Et projekt har titlen Tree-preneurs – og var det, som fik et boost med funding fra Coops crowdfundingplatform. I projektet stiller Spier landbrugsjord, faciliteter og en projektleder til rådighed for dem, der ønsker at lære hvordan de dyrker lokale planter og træer. Deltagerne står for at spire frø, og når planterne derfra er blevet stor nok til udplantning, kan de byttes til vouchers til mad, tøj og uddannelsesstøtte. Et andet projekt er Living Soils Community Learning Farm, hvor lokale, unge landmænd undervises i regenerative metoder i dyrkningen af mad. Det projekt kører de i partnerskab med supermarkedskæden Woolworths og NGO’en Sustainability Institute.
“Mennesker vil gerne være i et miljø, hvor de er håb til stede. Det prøver vi at have med i alt, hvad vi gør og at dele vores succeser og fejl. For ingen virksomhed kan løse problemerne med f.eks. klima, biodiversitet og ulighed alene. Så vi må skabe løsninger sammen. Vi skal på en gang at konkurrere med kraft og styrke og dele ud med generøsitet. Så der udover håb kan være handling, for at vi kan skabe den fremtid, vi gerne vil have,” afslutter Heidi Newton-King.