Regeringen og Novo Nordisk Fonden indgår samarbejde om historisk nytænkning af det danske areal

Regeringen og Novo Nordisk Fonden har indgået en principaftale, som vil levere et markant bidrag til at gøre visionerne i den grønne trepartsaftale til virkelighed. Over de næste 10 år vil fonden prioritere 10 mia. kroner til omlægning af danske arealer, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet samt landbrugsproduktion baseret på moderne teknologier.

Foto: Novo Nordisk Fonden

27.06.2024

CSR.dk

Med den grønne trepartsaftale er vejen vist til en historisk nytænkning af måden, vi bruger det danske areal på. I forlængelse heraf er Regeringen og Novo Nordisk Fonden enige om, at fonden kan spille en afgørende rolle i at gøre visionen til virkelighed.

Samarbejdet med Novo Nordisk Fonden skal understøtte konkrete projekter og indsatser, som i særlig grad kan bidrage til arealomlægning, som understøtter natur og biodiversitet til fordel for borgere i hele Danmark. Med aftalen prioriterer fonden 10 mia. kr. over de næste 10 år til at løfte den markante opgave.

Økonomiminister Stephanie Lose siger:
”Jeg er utrolig glad for samarbejdet med Novo Nordisk Fonden, som vil udgøre et væsentlig bidrag til at realisere visionen i den grønne trepartsaftale. Vi skal sætte endnu mere i fart i udviklingen af ny teknologi og moderne landbrugsproduktion, og der skal være bedre plads til natur og biodiversitet i Danmark. Det vil kræve store investeringer. Det er rigtig godt, at vi i Danmark kan lave samarbejde med f.eks. virksomheder og fonde, som kan medvirke til at skabe udvikling og vækst samt løse nogle konkrete udfordringer for vores land.”

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:
”I dag skriver vi et nyt kapitel i historien om det danske landbrug. Vi skaber meget mere natur, et levedygtigt landbrug, renere vandmiljø og flere skove. Jeg er enormt glad for, at vi er gået sammen med Novo Nordisk Fonden om at løfte opgaven. Det viser, hvor store resultater, vi kan opnå, når vi samarbejder bredt på tværs af offentlige og private aktører.”

Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Med den grønne trepartsaftale er startskuddet gået til en massiv omlægning af det danske land, hvor vi sætter natur og vandmiljø i centrum. Naturen i Danmark er under pres, flere af vores dyre- og plantearter har behov for mere plads, og mange arter er i fare for at uddø. Samarbejdet med Novo Nordisk Fonden er med til at levere på den nødvendige nytænkning af vores areal og vil give os værdifulde signaturprojekter med store sammenhængende naturområder, der kan skabe bedre levesteder for vores vilde og hjemmehørende arter.”

Samarbejdet vil bl.a. sigte mod store signaturprojekter, hvor der skabes nye, større sammenhængende naturområder med høj kvalitet eller målrettede kvalitetsforøgelser i eksisterende naturområder samt natur- og produktionsskov. Der kan ligeledes være tale om vidensopbygning og acceleration af den teknologiske udvikling i relation til moderne landbrugsdrift samt indsigt i tilstande og effekter i naturen.

Adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen siger:
”Det er et virkeligt ambitiøst naturgenopretningsprojekt, som kommer til at gøre Danmark grønnere og får betydning for danskerne, for biodiversiteten og for havmiljøet. Jeg er meget glad for, at vi kan komme med det her vigtige bidrag til den grønne omstilling.”

Den grønne trepartsaftale skal være med til at gøre Danmark til et foregangsland for bæredygtig arealforvaltning, hvor natur og drikkevandsressourcer beskyttes og udvikles til gavn for kommende generationer. Det skal ske på en måde, der understøtter en stadig mere bæredygtig, højteknologisk og arealeffektiv landbrugsproduktion, således at Danmark også i fremtiden har et stærkt fødevareerhverv med attraktive erhvervspotentialer og gode arbejdspladser i hele landet.

Regeringen og Novo Nordisk Fonden vil i efteråret 2024 tage nærmere stilling til rammerne for udmøntningen af fondsmidlerne over den 10-årige periode, herunder organisering og governance. Fonden vil blive inddraget i udmøntningen af relevante dele af aftalen og dermed indgå i tilrettelæggelsen af de konkrete indsatser, som Fonden bidrager finansielt til.

- EHS

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

17.04.2025Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Dansk Wilton Drives Innovation and Industry Change Through Certification

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online